Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
889
Man vil se at produktionen er steget meget betydelig,
nemlig fra aarlig ca. 150 000 ton i 1896—1900 til
henimot 1.4 mill. ton i 1915. Det sidstnævnte aar maa
imidlertid betragtes som et rekordaar, idet produktionen
Bergvæsenet—Beri-beri :
890
siden paa grund av vanskeligheter som krigen medførte,
er gaat betydelig ned. — Hvordan stigningen av
produktionsværdien har været fra det sidste femaar av
forrige aarh. og til i 1917, vil fremgaa av nedenstaaende tabel.
Gjennemsnitlig aarlig.
Sølv og sølvmalm
Kobber og kobberkis .
1896—1900.
n
382 000
3 442 000
1901—05.
kr.
479 000
5 265 000
Jern og jernmalm 152 000 432 000
Nikkel og nikkelmalm 22 000 201 000
Andre malmer. 65 000 117 000
Apatit 81 000 91 000
Feltspat . 216 000 295 000
—— 1915. 1916 1917.
1906—10. 1911—15.
35 r Kr ; 39 Kr. Kr.
510 000 690 000 ] 780 000 715 000 980 000
8S 448 000 14 070 000 ] 26550 000 20 415 000 28185 000
1 047 000 7 446 000 13 000 000 10545 000 10950 000
165 000 1 876 000 3 560 000 3 635 000 l 2 650 000
135 000 296000 1142000 2232000 5121 000
91 000 45 000 200000) 142000 9320000
478 000 | 457000] 225000] 277000] 1s8000
Ialt 4 370 000
Man vil se at produktionsværdien av den samlede
norske b., som i femaaret 1896—1900 var
gjennemsnitlig aarlig 4.4 mill. kr., i 1917 var naadd op til en mere
end ti ganger saa stor høide, nemlig til vel 48 mill. kr.
— Hvad angaar antallet av de arbeidere som var
beskjæftiget med b., saa var antallet i 1895 2 015 ogi
1917 9 322. — Alt i alt regner man at b. i alle aar
den har været drevet i Norge, har hat en
produktionsværdi av tilsammen omkring 950 mill. kr. Herav falder
vel 150 mill. kr. paa sølv, 420 mill. kr. paa kobber og
svovelkis, 300 mill. kr. paa jern og jernmalm, vel 30
mill. kr. paa nikkel, 10 mill. kr. paa koboltmalm, ca.
15 mill. kr. paa andre malmer tilsammen, vel 13 mill.
kr. paa apatit og vel 12 mill. kr. paa feltspat.
Bergvæsenet. Ved kgl. res. av 14 mars 1908 er
Norge delt i 5 bergdistrikter: 1. Østlandske distrikt
(Kra., Østfold og Akershus fylker, Hedmark fylke
undtat herrederne Kvikne, Tynset og Tolga, Opland,
Buskerud samt Vestfold fylker). 2. Vestlandske distrikt
(Telemark, Aust-Agder, Vest-Agder, Rogaland og
Hordaland fylker samt Bergen). 3. Trondhjemske distrikt
(Sogn og Fjordane, Møre, Sør-Trøndelag og
Nord-Trøndelag fylker, og Tynset, Kvikne og Tolga herreder av
Hedmark fylke). 4. Nordlands distrikt
(Nordland fylke og av Troms fylke: Kvæfjord, Trondenes,
Bjarkøy, Ibestad, Lavangen, Salangen, Dyrøy, Sørreisa,
Tranøy, Berg, Torsken, Bardu). 5. Finmarkensdistrikt
(Finnmark fylke og av Troms fylke: Maalselv, Lenvik,
Hillesøy, Balsfjord, Malangen, Tromsøysundet, Lyngen,
Sørfjord, Karlsøy, Helgøy, Skjærvøy, Nordreisa, Kvænangen).
— I spidsen for hvert distrikt staar en bergmester
(se Bergembedsmand).
Bergwitz, Johan Kielland (1874—), n.
personalhistoriker, cand. jur. 1897, sakfører i Kra. 1897—1903.
B. har offentliggjort en række genealogiske, biografiske
og historiske avhandlinger, «50-aars studenterne» (aarlig
1904—10), «Onsø herred 1814—1914» (1915), «Grimstad
1800—1850 som type paa norsk smaaby» (1816),
«Henrik Ibsen. I sin avstamning norsk eller fremmed?»
(s. a.) og «Fra adelsstyre til enevælde i Norge» (1917).
B. er redaktør av «Folkebladet», hvor han hævder
meget radikale religiøse og politiske anskuelser.
Bergün, Schweiz, landsby i kanton Graubünden, paa
en halvø mellem to alpestrømme, 1 389 m. o. h.,
nedenfor landsbyen Bergüner Stein’s vilde fjeldkløft,
gjennemstrømmet av elven Albula.
Berhampur (Barhampur), navn paa flere. byer i
Indien. 1. B. i prov. Bengalen ved elven Bagirathi, 180
km. nord for Kalkutta. — 2. B. i prov. Madras, nær
6 880 000 } 10 874 000
45 457 000 37 961 000
24 880 000 48 394 000
kysten av den Bengalske Bugt, 500 km. syd for
Kalkutta, 26 000 indb.
Beri-beri betegner en sygdom som oftest optræder
blandt den fastboende befolkning i tropiske og
subtropiske lande. Den angriper med forkjærlighet kraftige
mænd, og dens væsentligste kjendemerke er tegn paa
lidelser i lemmernes nerver («neuriter») med smerter
samt mere eller mindre uttalt følelsesløshetihuden
og lammelser i musklerne, fornemmelig paa
leggene. Paa sidstnævnte optræder tillike hævelse paa
grund av vatersot, sgm kan utbrede sig over større dele
av kroppen. I motsætning til disse tilfælde av saakaldt
«vaad» b. svinder hos andre patienter legemet ind
til «skind og ben» paa grund av en skrumpning av
muskulaturen, saakaldt «tør» b. Av andre
symptomer merkes kortpustenhet og hjertebank paa grund av
en hjertesvækkelse, som stundom uventet og trods et
ellers godartet forløp pludselig kan fremkalde døden.
Sygdommen er hyppig blandt de indfødte i
Sydamerika, Bakindien, holl. Ostindien og det sydlige Kina;
likeledes i Japan, hvor den kaldes «kak-ke».
Europæere kan angripes, men forholdsvis sjelden. Sygdommen
har i disse lande vist sig at bero derpaa at befolkningen
som den hovedsagelige del av sin daglige føde pleier at
benytte alm. risengryn, d. e. riskorn, hvis ytterste del,
klien, er fjernet ved mølleprocessen. I klien findes
nemlig visse stoffer som paa en eller anden maate er
nødvendige for nervernes ernæring. Beviset for denne
forklaring er levert ved forsøk paa dyr og mennesker.
Fôrer man høns eller duer udelukkende med alm.
risengryn, faar de en med menneskelig b. identisk
sygdom, der uteblir naar man sætter ris- eller anden
kli til grynene. Men sygdommen uteblir ogsaa naar
man erstatter klien med visse bønner, eggeblommer
o. a., som altsaa likeledes indeholder de nævnte stoffer.
Paa samme vis med mennesker. Naar man paa
sindssykeasyler i troperne i længere tid i det væsentlige har
ernæret patienterne med alm. risengryn, har flere og flere
av dem faat b.; men straks man har ombyttet grynene
med kliholdig ris eller har sat de nævnte bønner til
grynene, har sygdommen ophørt og de angrepne har
kommet sig. — Den kemiske natur av disse stoffer er
endnu ukjendt. De kan trækkes ut av klien m. v.
ved hjælp av vand; saadanne uttræk har ved
dyreforsøk ogsaa vist sig virksomme ved indsprøitning under
huden. Stoffene kaldes tildels vitaminer. — Siden
midten av 90-aarene har b., især den «vaate» form
av sygdommen, i en aarrække ogsaa været hyppig paa
Aorske seilskibe i dangfart, især i tropefart,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
