Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Berlin (Tyskland) - Berlin (Nordamerika) - Berlinerblaat - Berlinergeneralakten - Berlinerkongressen - Berliner Lokalanzeiger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
895
storste forretningsgater med store butikker. En anden
stor forretningsgate er Leipzigerstrasse, parallel Unter
den Linden syd for den. Den ender i vest paa
Potsdamerplatz, hvor gatetrafikken kanske er aller livligst.
Unter den Linden slutter i v. ved Brandenburger Thor,
men fortsættes vestenfor denne gjennem den storartede
park Thiergarten, som optar et flaterum av 21/2 km.²,
d. e. 2500 norske maal. I parkens nordøstre hjørne
ligger riksdagsbygningen, og utenfor den er reist en
statue av Bismarck. I nærheten staar Siegessäule, reist
til minde om tyske seierrike krige, og fra denne gaar
sydover gjennem parken Siegesallee, av keiser Wilhelm 1I
smykket med 32 marmorgrupper av hans forfædre. Syd
for Thiergarten bor B.s rikfolk i pragtfulde huse av
sandsten. Arbeiderbefolkningen bor i byens nordlige
og østlige del, hvor gaterne er indrammet av triste
leiekaserner i nendelige rækker. — B. er Tysklands største
fabrikby, mere end halvparten av befolkningen lever
av haandverk og industri. De vigtigste industrigrener
er jernstøperier, maskinfabrikker og elektriske fabrikker
(Allgemeine Elektricitätsgesellschaft, Siemens-Schuckert,
begge verdensfirmaer). Videre kan nævnes fabrikker for
klær og tøier, tobak, sukker, spiritus, kemikalier,
lærvarer, kirurgiske og fysikalske instrumenter, porselæn,
ølbryggerier, boktrykkerier, litografiske anstalter o. m. m.
HHlandelen er den neæstvigtigste næringsvei. B. er
midtpunktet for Nordtysklands jernbanenet med direkte
linjer til næsten alle hovedstæder i Europa. Desuten
er B. forbundet med flere av de store elver ved kanaler,
og ved Stettin- eller Hohenzollern-Kanalen
(Havel-Oder) staar B. i direkte forbindelse med Østersjøen. Inde
i byen er trafikken meget livlig, omend selve gatetrafikken
ikke er saa stor som i London og Paris. Sporveisnettet
er fortræffelig, og desuten er der en mængde
omnibuslinjer. Rundt byen fører en ringjernbane, og tvers
igjennem den gaar Stadtbahn og elektrisk «høibane».
— Samtidig som B. er blit Tysklands største industri- og
handelsby, er den ogsaa blit midtpunktet i landets
aandsliv. Universitetet er det største i Tyskland. Det
har lærere (1914: 513 professorer og docenter) inden alle
optænkelige videnskapsgrener og før Verdenskrigen 9 600
studenter (mange utlændinger). Det kgl. bibliotek i B.
er Tysklands største; det har over 1 mill. bind. Videre
er cer i B. høiskoler og akademier for alt mulig, og
naturligvis en mængce skoler. — I B. utkommer der
over 1 000 aviser og tidsskrifter. Der findes store
kunstsamlinger, og stat og kommune gjør de største
anstrengelser for i denne henseende at hæve byen op i samme
høide som dens ældre søstre blandt verdensbyerne.
Storartede museer er især Altes Museum (gammel kunst)
og Pergamisches Museum med en mængde saker fra det
gamle Pergamon. Der findes mange «Denkmäler»
(mindesmerker) paa gater og pladser, men de fleste er av
liten interesse og fremstiller mest konger og generaler.
Teatre findes i et antal av omtr. 20. De vigtigste er
operaen, det kgl. skuespilhus, Lessingteatret, Deutsches
Teater, Schillerteatret etc. Mens Wien før var centrum
for tysk skuespilkunst, er det nu B. Paa teatrene spilles
alle landes skuespil; Ibsen indtar en fremtrædende plads.
Ogsaa inden musiklivet er B. blit den ledende tyske by.
— Berlinerne er i det hele meget fornøielseslystne. Der
findes et utal av varietéer, restaurationer og kaféer. De
rældige «ølpaladser» (Bier-paläste) er stadig fyldt med
drikkende og spisende folk, og paa gaterne er der et
sterkt, men ikke netop tiltalende liv hele natten
igjennem. B. er paa alle maater blit hvad dens
borgere har strævet efter, en verdensby. Der
hersker i B. et brusende liv, den har forlængst
overfløiet Wien som tysk kulturcentrum. Før revolutionen
1918 var B. som rikshovedstad keiserens residens. Han
Berlin—Berliner
Lokalanzeiger 896
bodde dog den største del av aaret i Potsdam. B var
videre samlingssted for forbundsraad og riksdag og for den
preussiske landdag. Næsten alle stater har legationer og
konsulater i B., deriblandt ogsaa Norge (gesandtskap og
generalkonsulat). — Omegn. B. ligger paa en stor
sandslette, som for en stor del er meget trist av utseende. Blot
i vest henimot Potsdam og Spandau er det vakkert, især
i Grünewald, en litt kupert naaleskog, som ligger
omkring Havel. Grünewald er berlinernes vigtigste
sommerutflugtssted. Imellem Potsdam og Spandau og endda
længer nord er Havel bred som en indsjø, og her drives
der meget lystseilas. — Historie. De ældste bydele
Kölln og Berlin (vendisk navn) fik byrettigheter ca. 1240.
De to forenede byer blev ca. 1400 med i Hansaforbundet.
I 1448 blev byen residens for landets fyrste. Den store
kurfyrste gjorde meget for byen, som gik sterkt frem i
det 17 aarh.s sidste del paa grund av indvandring av
franske hugenotter. B. blev nu Preussens hovedstad og
utvidet sig sterkt under Fredrik I og Fredrik II. Den
er flere ganger blit beleiret og indtat av østerrikere,
ussere og franskmænd. MDens vekst i 19 aarh. er
beskrevet ovenfor. (Se plan og planche). Efter revolutionen
i 1918 skueplads for blodige indre kampe (se
Tyskland, historie).
Berlin [bélin el. bəlū′n], byer i Nordamerika. 1. By
i Canada, Ontario, mellem Ontario- og Huronsjøerne,
10 000 indb.— 2. By i New Hampshire, ved den
nordlige fot av White Mountains og Mt. Washington, ved
Androscogginelvens fosser, med væverier; 13 600 indb.
(1916).
Berlinerblaat, blaat farvestof, fandt tidligere utstrakt
anvendelse til malerfarve, tøifarvning, tapet- og tøitryk
samt blæk. Er nu delvis fortrængt av ultramarin og
tjærefarver. Lys- og syreegte. Ødelægges av alkaliske
opløsninger. Finere sorter kaldes ofte «pariserblaat».
VVanduopløselig b. fremstilles ved fældning av et
jernoksydsalt med ferrocyankalium. «Turnbulls blaat»
faaes derimot ved at fælde et jernoksydulsalt med
ferricyankalium. I farverierne frembringes det paa selve
fibrene, og paa samme proces beror lystryk (s. d.).
Vandopløselig b. faaes f. eks. med ferrocyankalium og
underskud av et jernoksydsalt.
Berlinergeneralakten. Traktat undertegnet den
26 febr. 1885 paa en international konferanse i Berlin
av repræsentanter for en række stater for at drøfte
forskjellige spørsmaal om handel og skibsfart paa Kongo
m. v. og om de territoriers nøitralitet som er indbefattet
i det ved generalakten bestemte Kongobækken.
Berlinerkongressen avholdtes fra 13 juni—13 juli
1878 av repræsentanter for Europas seks stormagter
samt Tyrkiet efter Tysklands indbydelse; dens hensigt
var at revidere de ved freden til San Stefano (3 mars
1878) fattede beslutninger. B., hvis ledende mænd var
Bismarck og Beaconsfield, resulterte i den saakaldte
Berlinerfred, ved hvilken Rumænien, Serbien og
Montenegro erklærtes for uavhængige, Bulgarien deltes i et
selvstændig, men under Tyrkiet skatskyldig
fyrstendømme og en under sultanens overhøihet stillet provins,
Østrumelien, Rusland tilkjendtes Bessarabien og et
stykke av Armenien, mens Østerrike fik ret til at
besætte Bosnien og Herzegovina; England hadde allerede
tidligere ved en hemmelig traktat med Tyrkiet sikret sig
Cypern. Rusland, hvis fornemste repræsentant var
rikskansleren Gortschakoff, ansaa sig ved disse beslutninger
sterkt forfordelt, idet det blev tvunget tilbake fra flere
av de ved San Stefanotraktaten ensidig opnaadde fordele.
Berliner Lokalanzeiger, sterkt utbredt tysk avis,
som utkommer i Berlin to ganger daglig, søndag dog
kun om morgenen. Grundlagt 1889 og utgit av firmaet
Aug. Scherl. Bladet begyndte som upolitisk «kjøkken-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
