Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
893
Berlevaag, herred i Finnmark fylke (Finmarkens
amt) paa østsiden av Tanafjord, 1130.86 km.² med 1 013
indb. (1918); 0.9 pr. km.² Herredet, som svarer til B.
sogn av Tana prestegjeld, er et kystdistrikt paa østsiden
av Tanafjorden i dens ytre del. Fra Ishavskysten
skjærer den brede aapne Kongsfjord ca. 15 km. ind mellem
nøkne ikke synderlig høie fjeldsider. Halvøen mellem
Kongsfjorden og Tanafjorden benævnes Raggohalvøen.
Fjeldene naar høider paa henimot 500 m. Mange dypt
nedskaarne elver. Opgave over arealets fordeling
foreligger ikke. Paa nordspidsen av Raggohalvøen B. fiskevær
(s. d.). De vigtigste næringsveier er fiskeri og
ishavsfangst. I B. og Gamvik opfiskedes i 1915 13 765 600 kg.
fisk til en værdi av 2 783 265 kr. Mange trandamperier.
Antagen indtægt 1916 495 185 kr., formue 1 517 000 kr.
Berlevaag, betydelig fiskevær med 72 bebodde huse
og 410 indb. (1910), ved en liten bugt i den
nordvestlige del av Varangerhalvøen, B. herred, Finnmark
fylke (Finmarkens amt). I vaarfisket ligger
Berlevaag—Berlin
894
offentliggjort en række avhandlinger og et par større
arbeider vedrørende Islands statsretslige forhold. For
tiden utarbeider han «Den danske statsforfatningsret»,
hvorav 1 bd. utkom 1916.
Berlin, Nils Johan (1812—91), sv. kemiker, 1845
ekstraordinær professor i farmakologi ved universitetet
i Lund, 1862 professor i medicinsk og fysiologisk kemi
sammesteds. Forfatter av en række meget skattede læse-
og lærebøker saavel av videnskabelig som av mere
populær eller rent elementær art. Hans «Lärobhok i
naturläran» utkom i 13 oplag (425 000 ekspl.), overs. til norsk
(5 opl.), etc.
Berlin, Tyskland, Preussen, ligger paa begge sider
av elven Spree. Byen omfatter en flate av 63.35 km.²
og har 2 mill. indb. (1915 beregnet 1 940 000). Storberlin,
d. v. s. med forstæder i en omkreds av 15 km.,
4 mill. (beregn. 1914). Der er ikke mindre end 98
forstæder, deriblandt bykredsene Charlottenburg, Cöpenik,
der 4—600 ] Lichtenberg, Neukölln, Berlin-Schöneberg, Spandau,
Ber-Berlevaag fiskevær.
mand. I 1910 opfiskedes 77 000 stkr skrei av 480 fiskere.
Havnen ligger aapen for nordlige og østlige vinde.
Moloanlæg under bygning. Stedet, som har post og telegraf,
er dampskibsanløbssted; der er flere trandamperier
(medicintran) og kapel av samme navn som fiskeværet.
Be′rlichingen, Götz v. (omtr. 1480—1562), berømt
tysk ridder, f. i Württemberg. Fra sit slot Hornberg
ved Neckar plyndret han kjøbmændene paa riddervis
og blev i den anledning to ganger erklæret i rikets acht.
1519 hjalp han hertug Ulrich av Württemberg mot det
schwabiske byforbund. Under bondekrigen tvang
bønderne ham til at være deres anfører, men han forlot
dem hurtig og indesluttet sig paa sin borg. Senere
deltok han i Karl V’s tog mot tyrkerne og mot Frankrike
1544. Götz døde paa Hornberg. Da han i en kamp
hadde mistet sin høire haand, lot han sig lage en kunstig
jernhaand; derav hans tilnavn «Götz mit der eisernen
Hand». Han har selv forfattet sin levnetsbeskrivelse;
kildeskriftet for Goethes skuespil «Götz v. B.».
Berlin, Johan Daniel (1710—75), tyskfødt
fortræffelig orgelspiller og grundig musikteoretiker,
komponist og forfatter, organist i Kristiansund bg senest i
Trondhjem, hvor han ogsaa var overbranddirektør.
Berlin, Knud Kugleberg (1864—), d. retslærd,
erhvervet 1906 den juridiske doktorgrad for en
avhandling om opløsningsretten overfor lovgivende
forsamlinger, var sekretær ved den dansk-islandske
kommission av 1907, ansattes 1910 som docent i islandsk
ret ved Kbh.s universitet og utnævntes 1911 til
ekstraordinær professor i offentlig ret og islandsk ret. B. har
lin-Wilmersdorf, Teltow. .Det er Europas 3dje største
by, efter London og Paris. Byen har i det 19 aarh.
hat en meget sterk vekst. I 1816 var folketallet knapt
200 000, i 1850 ca. 1/2 mill., i 1890 over 11/2 mill. Av
det eg. B.s indb. er 82 pct. protestanter, 12 pct.
katolikker og 4.3 pct. jøder. Skjønt jøderne saaledes blot er en
liten procent av hele befolkningen, spiller de dog en meget
stor rolle, da de eier en hel del av byens største
forretninger, banker, aviser etc. — B. er en meget regelmæssig
og ensformig bygget by. Gaterne er brede og skjærer
hverandre oftest retvinklet. Der findes kun faa
boulevarder i likhet med de parisiske. Men gaterne er
ypperlig brolagt, og de holdes mønsterværdig rene. Husene
er 5—6 etages kaserner, bygget av mursten; bare
offentlige bygninger og finere privathuse er bygget av naturlig
sten. Da byens flaterum er litet, blir den meget tæt
bebygget, paa hver km.² bor der over 32 000 mennesker
(i Kristiania 16 000). I det indre B. er der faa parker,
men i de ytre bydele er der mange vakre anlæg. — Til
orientering i byen er det praktisk at gaa ut fra «Unter
den Linden». Fra en plads hvor slottet, den nye
domkirke og et stort kunstmuseum ligger, strækker denne
60 m. brede gate sig i øst—vestlig retning til
Brandenburger Thor i en længde av 1 km. Den har flere
kjørebaner, ridebane etc. og er beplantet med flere rækker
lindetrær. Vakre bygninger ved Unter den Linden er
operaen, det kgl. bibliotek, universitetet, tøihuset og
flere store hoteller. Like ved begyndelsen av gaten staar
en rytterstatue av Fredrik II. Lodret paa Unter den
Linden gaar den 3 km. lange Friedrichstrasse, en av de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
