Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
897 Berliner Tageblatt—Bern 898
avis», men ved sin udmerkede reportage og sine gode
telegrammer arbeidet det sig op, og i de sidste aar før
Verdenskrigen stod det regjeringskredsene nær og viste
sig ofte godt underrettet. Under krigen var det organ
for en høirøstet og litet tiltalende chauvinisme.
Berliner Tageblatt, tysk frisindet avis, grundlagt
1872 av Rudolf Mosse, utkommer i Berlin to ganger
daglig, søndagen dog kun om morgenen. Daglig oplag
over 100 000. Det ledsages av flere delvis illustrerte
bilag, f. eks. ukerevyen «Weltspiegel». Som organ for
de finansielle og litterære jødiske kredser har bladet
betydelig indflydelse. Det redigeres f. t. (1920) av den
fremragende politiske skribent Theodor Wolff.
Berling, Johan Carl Ernst (1812—71), d.
bladmand, arvet efter sin far et trykkeri, fra hvilket
«Berlingske Tidende» utgik. Til sin ungdomsven prins Fredrik
(senere Fredrik VI) overlot han sin frille Louise
Rasmussen, som efter 1848 blev grevinde Danner (s. d.),
mens B. blev kammerherre og generalintendant for
civillisten. Begge øvet til sine tider stor politisk indflydelse.
Berlingske Tidende, et av Danmarks ældste
dagblade, utsendte sit første nr. 3 jan. 1749. PDet het
oprindelig «Kjøbenhavnske Danske Post-Tidender», utkom
2 ganger ukentlig i oktavformat og blev trykt og forlagt
av hofboktrykker Ernst Heinrich Berling. 1833 fik
bladet sit nuværende navn, og fra 1841 utkom det
regelmæssig som dagsavis; fra 1844 baade morgen og aften
undtagen søndagene, fra 1913 ogsaa søndag morgen. B.
T. har hele tiden været officielt organ, og har i politisk
henseende hævdet konservative synsmaater.
bladets redaktører skal nævnes M. L. Nathansen (1838
—58 og 1865—66) og Chr. Blangstrup (1902—13). Fra
1 jan. 1913 blev redaktionen overtat av Chr. Gulman
og L. Poulsen, som har modernisert det og paany
skaffer det en ledende plads i den danske presse.
Berlioz [berljå′z], Hector (1803—69), fr. komponist,
skapte den senere av Liszt og mange andre
symfonikere knæsatte utførlig beskrivende programmusik, i
hvilken han ogsaa anvendte den idée fixe, som var
forløperen for Wagners ledemotivsystem. Han var ved siden
av Victor Hugo en av de genialeste førere for den
nyromantiske bevægelse omkr. 1820, da det æstetisk skjønne
avløstes av flammende farver, slaaende motsætninger og
voldsom lidenskap. I orkestrets kunst var han et geni,
som har vist veien for alle senere instrumentalmestre.
B. skrev udelukkende for orkester, og han kjendte som
faa dets maleriske evne; han forlangte et
kjæmpeorkester til virkeliggjørelsen
avsineidéer. I «Requiem»
bruker han saaledes bl.a.
16 basuner, 16 trompeter,
12 valdhorn og 8 pauker.
Han døde næsten glemt
og i dypeste mismod.
Efter 1870, da det gjaldt
at finde en franskmand
som motvegt mot
Wagner, skaptes hans
egentlige berømmelse.
Hovedverkerne er «Symfonie
fantastique» med tekst
av ham selv («episode
fra en kunstners liv»),
symfonien «Harold en
Italie», rekviem, operaen
«Benvenuto
Cellini»,symfonien«RomeoetJuliette»
i 8 avsnit, tedeum,
trilogien «Kristi barndom»,
Hector Berlioz. de dramatiske arbeider
29 — Aschehougs konversationsleksikon. I.
Blandt
«Trojanerne» og «Beatrice og Benedict». B. var ogsaa
en fin teoretiker. Berømt er hans lærebok i
instrumentation: «Grand traité de l’instrumentation et
d’orchestration modernes; avec supplément: Le chef d’orchestre».
[Biografier av Jullien, Tiersot og F. Boult.]
Berlitz school [bõlits skīl] er navnet paa en
undervisning i fremmede sprog, grundlagt av tyskeren M. D.
Berlitz i New Vork 1878. Der var før krigen ca. 400
filialer omkring i verden (i Norge nu kun i Kristiania).
Undervisningsmetoden er den «direkte», d. e. oversættelse
benyttes ikke, al bruk av morsmaalet er utelukket, og
der undervises kun av indfødte lærere. Et særlig sæt
lærebøker er utarbeidet med anskuelsesundervisning for
øie; paa et senere stadium gaar man over til
tekstlæsning og skriftlige arbeider.
Berlo′k, forvanskning av fr. breloque, ørenring,
smaasaker, nipsgjenstande av elfenben, metal, porselæn el.1.
som hænges ved urkjeder. Kom i bruk i slutningen
av 18 aarh.
Berme, en vandret avsats som, særlig ved
feltbefæstninger, anordnes ved jordskraaninger for at hindre at
de raser ut. Mere specielt er b. en 0.2—0.3 m. bred
avsats som gjerne anbringes paa indre
brystvernskraaning 0.3 m. under ildlinjen for at tjene som støtte for
skytternes albuer under skytning samt til oplægning av
patroner o. 1.
Bermondsey [b3′nənzi], sydøstlig bydel av London,
125 960 indb. (1911). Markeder for huder og lær, mange
garverier og lærhandlere.
Bermudas-øerne, i Atlanterhavet, paa høiden av
Savannah, 1 300 km. syd for Nova Scotia, en gruppe av
3—400 smaaøer og skjær, som hører til britisk Amerika.
Kun 20 er bebodd, 50 km.² med 20215 indb., derav
7 282 hvite, resten negre og mulatter (1916). Hovedstad
Hamilton, 2 627 indb. Øerne hører til et koralrev, som
er det nordligste paa jorden. Flere av øerne er
hverandre saa nær, at der gaar broer mellem dem. Lagunen
har en dybde av 9—11 m. og danner med de
vanskelige tilganger en ypperlig beskyttet red. Vigtig
flaatestation, med dok o. s. v. En fast stationert styrke paa
5 000 mand. Kongevalgt guvernør med kongevalgte raader
og folkevalgt repræsentation paa 36 medlemmer.
Hovedproduktion er forskjellig slags frugt og grønsaker, som
eksporteres til de Forenede Stater og Canada.
Telegrafkabler til Nova Scotia og Jamaica. Herlig kursted,
særlig besøkt av amerikanere (optil 22 000 om aaret). Øerne
opdagedes av spanieren Juan Bermudez 1502,
kolonisertes 1612 efter admiral Somers’ skibbrud der, blev
1679 brit. koloni.
Bermudéz, Sydamerika. 1. Indsjø i Venezuela, rik
paa asfalt, som utføres til de Forenede Stater. — 2.
Tidligere stat i forbundsrepublikken Venezuela.
Bern, Schweiz. 1. Kanton i vest, omkr. Aare, fra
Høialperne til Jura, 6 884 km.², 661 000 indb., 96 pr.
km.² Befolkningen er væsentlig tysk (100 000
franskmænd) og protestantisk (14 pct. katolikker). B. falder
i tre dele: a. Berner Oberland, Øvre B., hvor
Berneralperne (s. d.) hæver sig til henimot 4 300 m. Her
ligger nogen av de vigtigste samlingssteder for reiselivet i
Schweiz: Interlaken, Grindelwald, Lauterbrunnen o. s. v.
Her drives betydelig træskjæreri (Brienz) og kvægavl
(Simmenthal med kvægmarked i Erlenbach). b.
Mittelland, Midtre B., dal- og aasland paa Schweizer-høisletten.
Korn-, ja endog vinavl, kvægavl (Emmenthal, med
ostemarked i Langnau). c. Berner Jura, den «nye» del av
kanton B. (før 1814 en del av bispedømmet Basel),
Juralandskap med vakre fjeldrygger, høitliggende længdedaler,
græsklædte aaser. Betydelig urmakeri (Bonfol, Prunstrut);
jerngruber ved Delémont. Lötschbergbanen (se
Berneralperne), aapnet 25 juli 1913, den første i sin hele
ut-Trykt februar 1920.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
