Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bern (Schweiz) - Bern (Verona) - Bernadotte - Bernadotte, Oscar Carl August - Bernadotte-tilbudet - Bernard, Claude - Bernard, Tristan - Bernardin de St. Pierre - Bernau - Bernauer, Agnes - Bernburg - Berner, Axel Olaf - Berner, Carl og Jø®gen Haslef - Berner, Carl Christian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
s9g Bern—Berner 900
strækning elektrisk drevne alpehovedbane, har bragt en
snarere forbindelse mellem B. og Wallis og en nøiere
tilknytning til Simplonlinjen (ved Brig) for Basel—Bern
—Thun. — 2. Hovedstad i kanton B.,
forbundshovedstad i Schweiz (fra 1848 av), ved Aare, 550 m. o. h., 50
m. over Aare, 95 000 indb. En av Schweiz’ vakreste
byer, vigtig jernbaneknutepunkt, dog ingen betydelig
handelsby mere. Forbundspaladset, «Bjørnegraven».
Universitet. Norsk legation (hovedsæte i Rom) og
vicekonsulat. Byen B. anlagdes 1191 og blev midtpunktet
for et vestschweizisk forbund. I det 14 aarh. forbandt
det sig med skogkantonerne. I det 17 aarh. utviklet
Bern: Urtaarnet.
der sig i B. en aristokratisk forfatning, hvor
«patricierne» hersket; den gav i 1831 plads for en demokratisk
forfatning. Navnet B. har været avledet av t. Bår, bjørn
en bjørn i byvaabenet), vistnok med tvilsom ret.
Bern, i gammel nordisk og tysk digtning navn paa
Verona («Didrik av Bern», d. e. Theodorik den store av
Verona).
Bernadotte, se Karl XIV Johan.
Bernadotte, Oscar Carl August (1859—), sv.
prins, næstældste søn av Oscar II, utdannet som
sjøofficer og som saadan 1903 avancert til viceadmiral, men
tok endnu s. a. avsked for at ofre sig for en av
pietistisk religiøsitet farvet lægprædikant-virksomhet. Han
blev 1888 gift med hoffrøken Ebba Henriette Munck av
Fulkila (f. 1858). Som følge av sit egteskap med en
dame av ikke fyrstelig stand maatte B. avstaa fra sine
rettigheter som medlem av kongehuset og erholdt som
privatmand titelen prins B.
Bernadotte-tilbudet, den alm. betegnelse for den
anmodning som Stortinget i sin adresse 7 juni 1905
rettet til kong Oscar II om at tillate en prins av det
«Bernadotte’ske hus, med opgivelse av
Sverige, at bestige Norges trone. B. blev endelig
avslaat av kong Oscar i en skrivelse av 26 okt. 1905.
Bernard [bærnár], Claude (1813—78), fr. læge,
professor i fysiologi ved Sorbonne i Paris. Navnlig bekjendt
for sine undersøkelser av nervesystemets fysiologi og
patologi og av de forskjellige organers, leverens,
bukspytkjertelens o. s. v., sekretioner. Paaviste at der ved
lidelser i bunden av 4de nyreventrikel kom sukker i
urinen.
Bernard [bernár], Tristan (1866—), fr. forfatter,
humorist, kronikør, har vundet navn som
komedieforfatter med «Les pieds nickelés», «L’Anglais tel qu′’on le
parle», «La mariée du Touring Club» og «L’affaire
Mathieu». Av andre arbeider kan nævnes de morsomme
historier «Contes de Pantruche et d’ailleurs» samt
romanerne «Mémoires d’un jeune homme rangé», «Un mari
pacifique» og «Secrets d’état» (1909; dansk overs.
«Statshemmeligheder»). Likeledes overs. til dansk er
«Mesterbokseren» og «Skriget i natten». I disse og mange flere
bøker har han vist sig baade som humorist og skarp
iagttager.
Bernardin de St. Pierre [bærnardæ′ də sæ pjær],
se SaintPierre, B. de.
Be′rnau, Preussen, by i distrikt Potsdam
(Brandenburg), ved jernbanen Stettin—Berlin, 9 800 indb.
Industri i uld, silke og hansker; stor gotisk kirke (1519).
Husiternes nederlag 1432.
Be′rnauer, Agnes, datter av en barber i Augsburg.
Albrecht III av Bayern egtet hende, men hans far,
hertug Ernst, lot hende under sønnens fravær anklage for
trolldom og drukne i Donau 1435. Albrecht lot hende
1447 høitidelig bisætte i Straubing. Baade folkevisen og
moderne digtning har besunget Agnes og Albrechts
elskov. [Litt.: C. Behrens, «Agnes Bernauer i
historiens og digtningens lys», Kbh. 1906.]
Bernburg, Tyskland, by i Anhalt, ved Saale, 32 000
indb. (1915). Fabrikation av soda, klorkalium, jern,
maskiner, sukker, papir, sprit o. s. v. Før 1448 residens
for den ældre Bernburglinje, 1603—1863 for den yngre.
Gammelt slot.
Berner, Axel Olaf (1842—1906), har som
meierimester først i Selskapet for Norges Vels tjeneste, siden i
statens, hat megen fortjeneste av melke- og
kreaturstellets opkomst i Norge.
Berner, Carl (1877—) og Jorgen Haslef (1874—),
n. arkitekter, sønner av stortingspræsident Carl B.,
utdannet ved Kra. haandverks- og kunstindustriskole og
gjennem stipendiereiser i utlandet, dannet 1903 i
Kristiania firmaet Berner & Berner, hvis vigtigste arbeider
er Rjukan kirke, Bøndernes Hus i Kristiania,
Landbruksutstillingens bygninger i Kristiania 1907, Norges
paviljong paa San Franciscoutstillingen, Lillehammer
turisthotel, ombygningen av Nobelinstitutets hus i Kristiania,
grossererne Bull, Røwde og Didrichsens og skibsreder
Klosters villaer samt .utkast til møbler. Jørgen B. har
desuten i en række aar virket som lærer i
møbelarkitektur ved Kra. haandverks- og kunstindustriskole, og
Carl B. stod i spidsen for avdelingen for anvendt og
dekorativ kunst paa jubilæumsutstillingen 1914, har i
en række aar været formand i Kristiania
Arkitektforening og som redaktør av «Arkitektur og dekorativ Kunst»
utøvet et betydelig arkitektonisk forfatterskap.
Berner, Carl Christian (1841—1918), n. politiker,
f. i Kra. B. blev student 1859, studerte realfag og
virket som lærer ved forskjellige skoler i Kra., indtil han
1874 blev utnævnt til direktør for den nyoprettede
tekniske skole i Bergen; i denne stilling blev han staaende
til 1891. I Bergen kom han snart til at indta en
fremskutt stilling i det politiske liv, var medstifter av byens
sin arveret til | venstreforening og blev 1883 indvalgt i kommunestyret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
