Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
909
kansk dame og æresdokter ved Columbia universitet;
han hadde utvilsomt blik for betydningen av et godt
forhold til de Forenede Stater, og det skyldtes sikkert
for en del hans diplomati, at bruddet under
Verdenskrigen blev utsat saa længe. Han støttedes imidlertid
ikke av regjeringen, og tyskerne i Amerika drev et
vidtstrakt intrigespil, hvorfor hans stilling i Staterne
efterhaanden blev svækket.
B. forlot Amerika.
Bernstorff slot, 8S km. nord for Kjøbenhavn, bygget
1762—64 av Jardin for Johan Hartvig Bernstorff.
1848 statseiendom, i en aarrække Kristian IX’s
sommerresidens, nu prinsebolig.
Berntsen, Arent, med tilnavnet Bergen (1610—80),
topografisk-statistisk forfatter, f. i Bergen, død i kbh.,
hvor han 1648 blev raadstueskriver, 1669 raadmand;
utgav i 1656 det utførlige verk «Danmarckis og Norgis
fructbar herlighed», en av de ældste
topografisk-statistiske beskrivelser av Danmark og Norge. Å
Berntsen, Klaus (1844—), d. politiker og skolemand,
utdannedes paa fri- og høiskoler og overtok 1862 Højby
friskole, som han ledet med dygtighet, til han 1882 blev
høiskoleforstander i Særslev ved Bogense. 1873 valgtes
han til folketinget for Bogense, trak sig tilbake 1884,
men valgtes 1886 i Assens og er siden gjenvalgt. Paa
riksdagen sluttet han sig til den moderate fløi av venstre.
Han var en av hovedmændene for forliket 1894. Siden
stod han nogen aar litt i bakgrunden, men kom 1908
frem i første linje som indenriksminister efter
Albertikrakket; han gik av 1909, men blev 1910
konseilspræsident og forsvarsminister og sat som saadan til 1913.
1912 forela han sit forslag til grundlovsændring, som
til forbauselse for høire og en del av venstre gik i
retning av en gjenfødelse av junigrundloven. Ved
folketingsvalget 1913 blev B. et slags enhetsmerke for de
demokratiske partier, men da de radikale og
socialdemokraterne fik flertal, forlangte partiet B.s avgang juli
s. a. Som formand for utvalget øvet han dog betydelig
indflydelse paa forhandlingerne, som endte med
grundloven av 5 juni 1915. Til denne vil hans navn altid
være knyttet, selv om dens principper og form maaske
væsentlig skyldes andre.
Bernward, blev 992 biskop av Hildesheim. Han indla
sig fortjenester ved at befæste sin bispestad, og navnlig
ved sin iver for videnskap og kunst. Den av ham
byggede Mikaelskirke er en av de bedste av de ældre
romanske basilikaer. Død 1022 og kanonisert 1193.
Berōsos, babylonisk historieskriver, skrev omkr. 300
f. Kr. Babyloniens historie paa græsk efter originale
aktstykker i de babyloniske arkiver. Græske og
romerske historikere vurderte B. høit, og navnlig sidste
del av verket synes at ha været meget paalidelig. Det
Febr. 1917 indtraf bruddet, og |
Bernstorff slot—Berthelot
Fra ]
er nu tapt og findes kun i brudstykker hos Josefos og ]
Eusebios.
Berre, Etang de [etā-də-bær], Frankrike,
strandsjø i depart. Bouches-du-Rhône, nordvest for Marseille,
ca. 150 km.², staar i forbindelse med Middelhavet ved
Bouc-kanalen.
og kunde godt omdannes til en god havn; men kana-
| (1827—1907), fremragende fr.
Sjøen er skilt fra havet ved en fjeldryg |
len er for grund; dens bredder er frugtbare (vin og ]
oliven).
Berruguete [-géte], Alonso (1480—1561), sp. maler,
billedhugger og arkitekt, var elev av Michelangelo og
optok saavel dennes alsidighet som hans pompøse stil.
I sit hjemland, hvor han indførte den ital. renæssanse,
utfoldet B. en stor virksomhet. Hans rike plastiske
utsmykning av bygverkerne blev grundlæggende for den
sp. renæssanse-arkitektur.
Berrum, Hans Jacob Larsen (1854—1914), n.
postmand, bestyrer av Kra. omkarteringskontor, skrev
| En tid lang virket B. som undervisningsminister.
910
den meget fortjenstfulde «Norges posthistorie», hvorav
2 bd. utkom: 1647—1719 (1902), 1720—1814 (1906).
Berry [bert], Charles Ferdinand, hertug av
(1778—1820), næstældste søn av greven av Artois (Karl X).
Hans ældre bror var barnløs, og det bourbonske dynastis
fremtid var derfor knyttet til ham og hans avkom.
Egtet 1816 en neapolitansk prinsesse Caroline (1798—
1870). Deres to første barn døde som ganske smaa, og
kun en datter levet da hertugen 13 febr. 1820 blev
myrdet av en salmakersvend Louvel. Dynastiets
fremtid syntes ødelagt. Da fødte hertuginden 29 sept. 1820
en søn, Henrik («V»), «miraklets søn», besunget av Hugo
og Lamartine (se Chambord). Efter Julirevolutionen
forsøkte den energiske hertuginde at vække en opstand
i Bretagne. Efter et nederlag i Vendée holdt hun sig
skjult i Nantes i 5 maaneder, men blev saa grepet og
fængslet. Legitimisterne raste mot regjeringen, indtil
det oplystes at hertuginden, som var hemmelig gift med
en italiener, hadde født en søn i fængslet. Derefter var
hun ufarlig for Ludvig Filip, og hun blev da løslatt.
Berry el. Berri [bærtí], Frankrike, landskap i det
midtre, syd for Loire, nu departementerne Indre og
Cher, 14210 km.², 626 000 indb., 130—140 m. o. h.
Deles i Brenne, Boischaut, Champagne, Sologne og
Sancerrois. Indbyggerne (berrichons) driver metalindustri,
pottemakeri og glastilvirkning. Byer: Chåteauroux og
Bourges. Den sidste ligger ved Berrykanalen, som, 253
km. lang og 1.5 m. dyp, sammen med Cher danner
strengen i Loire-buen mellem Nevers og Tours.
Berryer [bærje′], Antoine Pierre (1790—1868),
fr. advokat og politiker, liberal legitimist, bekjæmpet
Ludvig Filip og forsvarte i politiske retssaker ofte
regjeringens motstandere (saaledes i 1840 Louis Napoleon).
Søkte at hindre statskupet i 1851. Under Napoleon III
ivrig for at forsone Bourboner og Orléanister.
Bersaglieri [bersalj²ri] kaldes den italienske hærs
lette fotfolk. B. var oprindelig skarpskyttere og bar sit
navn efter bersaglio, som betyder skive. B. stammer
fra den sardinske hær og oprettedes 1836. B. bestaar
i fred av 12 regimenter, hvert paa 3 bataljoner, og en
hjulrytterbataljon. I krig omfatter regimentet kun 3
bataljoner, idet hjulrytterbataljonen da utskilles. B.
rekrutteres av utsøkt mandskap fra alle landets distrikter.
Berserk (oldn. berserkr), egentlig betegnelse for de i
bjørnefelder klædte krigere, en vild kriger som fik
anfaid av et eiendommelig raseri, gik «berserkergangø»,
hvorunder han optraadte som et vildt dyr (tutet som
en hund, aat glør o. a. 1.),, men paa samme tid gik
frem med uimotstaaelig styrke. Man har ment at disse
anfald skyldtes nydelse av den giftige fluesop.
Bert [b²r], P aul (1833—86), fr. politiker og fysiolog.
Mest bekjendt for sin politiske virksomhet som ven av
Gambetta. Hadde stor indflydelse paa skolevæsenets
utvikling. Som undervisningsminister 1881—82 oprettet
han nye universiteter. Døde som generalresident i Tonkin.
Berthelot [bærtəlå′], Marcellin Pierre Eugéne
kemiker, professor ved
Collége de France, blev først kjendt gjennem sine
undersøkelser over glyserinets forbindelser og utførte senere
en række udmerkede undersøkelser over de organiske
forbindelsers syntese (d. e. dannelse av grundstoffene),
samlet beskrevet i B.s «Chimie organique, fondée sur
la synthèse» (1860). Hans egentlige livsverk er dog de
omfattende termokemiske undersøkelser som findes
meddelt samlet i hans «Mécanique chimique, fondée sur la
thermochimie». Forøvrig har B. utvist en ualmindelig
alsidighet, hvorom saavel større verker av B. («Les
origenes de l’alchimie», 1885, «Chimie des anciens», 1889)
som talrike avhandlinger i periodiske skrifter vidner.
Paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
