Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
915
perimentalarbeide. Desuten utgav han fra 1821 til sin
død sine aarsberetninger over fremskridt paa kemiens
og fysikkens omraade (27 bd.). Endvidere skrev B. en
fortrinlig og meget omfattende lærebok i kemi.
Berøringselektricitet. To metaller blir motsat
elektriske naar de berører hinanden, opdaget av Volta
1800 (se forøvrig Elektricitet).
Bes, d. s. s. b sænket en halvtone (bør hete hesses, d. v. s.
h med Dp), paa pianoet — a.
Bes, ægyptisk gud eller dæmon, tilhører en klasse
væsener, som kan sammenlignes med grækernes satyrer;
de har et lattervækkende utseende, og maa underholde
guderne med musik og dans. Dog er de ogsaa istand
til at yde beskyttelse mot de onde magter; man stillet
derfor deres billeder op i husene, hængte dem om
halsen eller anbragte dem paa toiletgjenstande o. s. v.
I den græske epoke optræder B. ogsaa som kriger med
sverd og skjold og som de dødes beskytter.
Besançon [bəzāsō′], Frankrike, hovedstad i depart.
Doubs ved elven Doubs, 58 000 indb. Fabrikation av
maskiner, tøier, støpegods, porselæn og særlig ure (i
depart. Doubs produceres 400 000 ure av 13 000
arbeidere hvert aar). Handel med vin, ure, jern, træ o. s. v.
B. er en vakker by med rette, brede gater, parker o. s. v.,
gammel domkirke fra 11 aarh.; var siden 1870—71 en
fæstning av første rang, sæte for en erkebiskop, universitet
3 fakulteter), mange fagskoler, bibliotek, museer, hospital
o.s.v. B. het i romernes tid Vesontio, sequanernes
hovedstad; senere hovedstad for grevskapet Burgund
(Franche-Comté), 1100 tysk, 1648 spansk, 1679 fransk. B. er fødested
for mange berømte mænd som Victor Hugo, Proudhon o. fl.
Besant [bis²nt], Annie, f. Wood (1847—), eng.
forfatterinde. Ivrig forkjæmper for kvindesaken og for
radikale sociale idéer, indisk selvstyre o. s. v. Blev 1889
discipel av Mme Blavatsky (s. d.) og har senere
utfoldet en omfattende litterær virksomhet for at utbrede
teosofien; hun er medutgiver av «Theosophical Review»
og formand for Teosofisk Samfund siden 1907. Har
virket ogsaa i Indien, hvor hun har grundet The
Central Hindu College. Blandt hendes teosofiske skrifter
kan nævnes: «Reincarnation», «Death and after» samt
selvbiografien «Through storm to peace».
Besant [bis²nt], Sir Walter (1836—1901), eng.
forfatter, begyndte som litteraturhistoriker, skrev studier
over ældre fransk litteratur, leverte arbeider vedrørende
Palæstina og senere vedrørende Londons historie; men
er mest kjendt for sine gøde fortællinger og romaner:
«The golden butterfly», «Readymoney Mortiboy», begge
skrevet sanmen med James Rice (d. 1882), endvidere
«The revolt of man», «All sorts and conditions of men»,
«Dorothy Forster», «The children of Gibeon». I nogen
av sine bøker gjorde han sig til talsmand for de fattige
i Londons Eastend, og et synlig resultat av denne
agitation blev opførelsen av det store Folkets Palads i denne
del av London.
Beseggen, se Besseggen.
Beseler, Hans Hartwig v. (1850—), t. feltherre,
søn av K. G. C. B., officer 1868, deltok i krigen 1870—
71 og var med ved beleiringen av Metz og Paris. 1882
kaptein og ansattes ved generalstaben, 1893 i
krigsministeriet. 1904 blev han generalinspektør for
ingeniørkorpset og fæstningsvæsenet, samme aar adlet, 1907
general; 1911 stillet til disposition. Efter
Verdenskrigens utbrud blev han chef for 3dje reserve-armékorps
og ledet beleiringen av Antwerpen som han erobret 10
okt. 1914. Siden stod han en tid paa vestfronten, og
forflyttedes derefter til Polen, hvor han 20 aug. 1915
erobret Novogeorgievsk og derefter blev generalguvernør
i Warschau: i denne egenskap proklamerte han 5 nov.
s. a. Polens gjenoprettelse.
Berøringselektricitet—Besigue
1
[
1
916
Beseler. 1. Wilhelm Hartwig B. (1806—84),
advokat i Slesvig 1829, blev snart ivrig tilhænger av
den slesvig-holstenske bevægelse, 1846 præsident for den
slesvigske stænderforsamling og var i mars 1848 en av
oprørets ledere. — 2. Broren Karl Georg Christoph
B. (1809—88) forlot allerede 1833 hertugdømmerne, da
han ikke vilde avlægge ed til den danske konge; var
senere juridisk professor i Basel og Berlin, og fra 1875
medlem av det preussiske herrehus.
Besiddelse. Det faktiske herredømme over en ting
har i retslivet i mange henseender betydning. Man
benytter derom uttrykket b., i hvilket uttryk intet ligger
uttalt om forholdets berettigelse (man taler derfor om
tyvens b. av kosterne likesaagodt som om en eiers b.
av sine ting). B.-begrepet har været av de mest
omskrevne og omtvistede i retslitteraturen, uten at dog
striden eller mangelen av en alm. anerkjendt definition
har hat synderlig uheldige følger. — Man sondrer
mellem tings-b., d. e. et saadant almindelig
herredømme over en ting, der tilkommer en eier, og
rettighets-b., hvor der alene foreligger en begrænset
raaden over en ting (f. eks. utøvelse av en hugstret). —
B. i eget navn, d. e. b. hvor besidderen fremtræder
som eier (uten hensyn til om han virkelig er det); b. i
fremmed navn, d. e. b. hvor man besidder tingen
for en anden (laan, leie, fund av hittegods). —
Umiddelbar b., d. e. det direkte herredømme over
tingSen i eget eller fremmed navn; middelbar b.,
d. e. b. formidlet gjennem en anden (f. eks. gjennem
en laantager, leietager). Visse av b.s retsvirkninger
kommer den middelbare b. tilgode (f. eks. hævd). —
Blandt b.s retsvirkninger efter norsk ret merkes;
besidderen har ret til at kræve dom, før han opgir sin
b., er berettiget til nødverge, er kompetent sakvolder,
behøver ikke for at beholde tingen at bevise sin
materielle berettigelse, men saksøkeren maa bevise sin bedre
ret, kan under visse vilkaar kræve en ting utlevert uten
at bevise anden adkomst end tidligere b., har i mange
tilfælde ret til tingens avkastning og frugter, kan bli
ansvarlig for skade som tingen forvolder. — Videre er
b. betingelse for hævd og tilbakeholdelsesret. Endelig
kan b.-forholdet ha betydning ved stiftelse og ophør av
eiendomsret og begrænsede tinglige rettigheter (f. eks.
ved haandpant), og det er avgjørende for sondringen
mellem tyveri og underslag. — Forskjellig fra b. er
ihændehavelse, hvor der vistnok foreligger en
adgang til faktisk raaden over tingen, men hvor denne
foregaar under saadanne omstændigheter, at den
virkelige besidders herredømme ikke bortfalder
(tjenestefolks raaden over husbondens gjenstande, benyttelse av
bøker paa en læsesal o. s. v.).
Besigtelse brukes mest i sjøretten og i
handelsretten naar der er opstaat skade paa skib eller varer,
eller naar der er opstaat strid om gjenstandens
kontraktsmæssighet. Dernæst har man i de større
sjøfarende lande egne private besigtelsesinstitutioner for
kontrol med skibe. Disse har besigtelsesmænd rundt
omkring i verden, de kontrollerer at skibene bygges
efter vedkommende institutions regler for styrke og
sjødygtighet, at skibene forsvarlig vedlikeholdes, og at
de efter indtruffet havari forsvarlig istandsættes. Som
saadanne institutioner kan nævnes Norsk Veritas, Lloyds
Register, Germanischer Lloyd og Bureau Veritas. —
Ogsaa det offentliges interesse tilsier at der øves
kontrol med skibes sjødygtighet. Denne kontrol utøves
av sjøfartskontoret ved hjælp av skibsinspektører,
tilsynsmænd og besigtelsesmænd.
Besigue [bezi′g] (fr.), kortspil, som stammer fra
Poitou, og i 18 aarh. var meget yndet i England og
Frankrike; er nu atter kommet paa mode. B. spilles av to
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
