Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
917
Beskatning—Beskyttelseslikhet
918
personer med to spil kort fra syverne og opover; øverste | denne, foruten at meddele hvad der er skedd, lægger
kort i talongnen er trumf.
Beskatning, se Skatter.
Beskēler, av det tyske Beschäler, hingst.
Beskelersyke, ondartet b., en kronisk, oftest
dødelig sygdom hos hester, lokalisert som saar paa
kjønsorganernes slimhinde; derfra fremkaldes
almeninfektion med blærer paa huden, svind av muskler og
fremadskridende lamheter. B. er smitsom, overføres
ved parringen og skyldes en protozo (encellet
dyreorganisme), trypanosoma equiperdum. Findes ikke hos os.
Godartet b., akut, smitsomt blæreutslet paa
genitalierne hos hest og kvæg. Optræder ogsaa i Norge.
Beskīder (d. v. s. «høider»), navn paa enkelte dele
av Karpaterne. Vest-B., grænsefjelde mellem Ungarn,
Mähren, Schlesien og Galizien fra Oders kilder til Poprads
dal. Hertil hører den høie fjeldgruppe Babiagora (1 722 m.)
og Jablunkapasset (551 m., enkelte regner Vest-B. blot
til sidste pas). Øst-B., Karpaternes skogbevoksede
klipperyg mellem Galizien og Ungarn fra Poprad-dalen
(vest) til Vereczkepasset (øst). (Se Karpaterne.)
Beskikkelse brukes i retssproget dels om
opnævnelser til forskjellige hverv (b. av verge, av forsvarer),
dels om det forhold at man vidnefast (hovedsagelig
gjennem stevnevidner) gir en anden en meddelelse eller
avfordrer ham en erklæring.
Beskjæring anvendes i havebruket paa trærnes
saavel top som rot, paa frugttrær saavel som prydtrær. B.
av frugttrær er brukt fra de ældste tider; den har til
formaal at gi trærne en heldig form, at regulere veksten
og frugtbarheten samt frembringe fuldkomnere frugter.
Den maa utføres systematisk og med omhu og
forutsætter grundig kjendskap til lovene for vekstorganernes
virksomhet. Alm. regler for b. kan ikke gives i faa ord,
den maa utføres slik at alle gjenværende grener skaffes
lys og luft. Jo mere det maal man tilsigter avviker fra
træets natur, jo vanskeligere er b.
Beskow, Bernhard von (1796—1868), sv. digter,
deputerte 1818. med «Vitterhetsförsök», foretok derpaa
et par længere utenlandsreiser og gjorde bekjendtskap
med mange av samtidens berømtheter. Med Tegnér og
Leopold som forbilleder besang han Sveriges historie i
pragtfulde, men altfor retoriske vers; der er ikke
synderlig originalitet, men stor formende evne. B. har
ogsaa skrevet dramatiske digte, «Erik XIV», «Torkel
Knutsson», operaen «Ryno» (med musik av Brendler og
kronprins Oscar) o. m. a. B.s biografier, som han skrev
for akademiet, vidner om megen smak og indtrængen
i emnet, men er til sine tider vel panegyriske. B. blev
medlem av akademiet, adledes og beklædte en række
høie hofembeder; hans efterlatte formue tilfaldt for
størstedelen akademiet.
Beskow, Gustaf Emanuel (1834—99), sv. prest
og pædagog, blev 1868 prest ved Blasieholmskirken i
Stockholm hvis opførelse væsentlig skyldtes ham. B.,
som senere blev kgl. hofprædikant og en tid var
medlem av riksdagens 2det kammer, er forfatter av mange
religiøse skrifter, av hvilke flere har vundet vid
utbredelse.
Beskrivelse kaldes en sproglig fremstilling som
tilstræber at gi et anskuelig billede ved enkeltvis og
planmæssig at meddele alle gjenstandens væsentlige og
karakteristiske egenskaper. B. adskiller sig fra
definition, som nøies med saa kort som mulig at angi det
antal kjendemerker som er nødvendige og
tilstrækkelige for at skjelne gjenstanden (eller begrepet) fra alle
andre. Fra forklaring adskiller b. sig ved ikke at
anføre aarsaken til egenskaperne, uten forsaavidt dette
bidrager til at gjøre billedet av tingen, som den er,
mere anskuelig. Beslegtet med b. er fortælling; jo mere
vegt paa at utmale hvorledes det er skedd, des mere
glider fortællingen over i b.
Beskrivende geometri, se Deskriptiv geometri.
Beskyttelse er i socialøkonomien den fælles
betegnelse for saadanne forholdsregler som gaar ut paa at
verne eller støtte indenlandsk virksomhet eller eiendom
likeoverfor konkurranse fra utlandet. Antar
bestræbelserne herfor form av en bevisst planmæssig fulgt
økonomisk politik, sies b.s-systemet (protektionismen) at
være bragt i anvendelse. Dette er siden 1905 tilfældet
i vort land, idet vort nationale arbeide ydes en moderat
b. gjennem toldsatser og en hemsko søkes lagt paa
utlændingers adgang til at slaa under sig vore naturgivne
rigdomskilder. B.s motsætning er fri handel, fri
konkurranse i det internationale samkvem. Som
socialøØkonomisk princip er b. overordentlig omstridt (sml.
Frihandel’. Det 20 aarh. er i de fleste kulturstater
begyndt under b.s tegn. Kampen om
næringsinteresserne, saavel inden det enkelte land som inden
staterne indbyrdes, er traadt stedse mere i forgrunden, og
herunder har b. skridt for skridt gjort sig til herre
over lovgivning og næringspolitik.
Beskyttelseslikhet (ofte i almindelighet kaldt
mimicry). Overmaade utbredt i hele dyreriket møter
vi det forhold at dyrene i farve og former efterligner
gjenstande i sine omgivelser og derved «gjemmer sig»
for sine forfølgere (sjeldnere ogsaa for sit bytte). I de
enkleste tilfælde gjælder b. bare farve og farvetegninger
og kaldes da sympatifarvning. Den er særdeles
almindelig, fortrinsvis paa steder som utmerker sig ved
ensartet farvetone. Saaledes er sneregionens dyr meget
ofte hvite, de tempererte landes dyr hvite om vinteren,
ørknernes dyr matgule, dyr som lever i overflatevandet,
glasklare o.s.v. Ogsaa den spraglede farvepragt hos
insekter og fugler som lever i tropernes blomsterrike
skoger med deres skarpe lys- og farvevekslinger, hører hit,
like fuldt som de uanselige farver hos de fleste av vore
fuglers hunner og unger. Som eksempler paa
sympatifarvning hos insekter, hvor den er meget utbredt, kan
nævnes den grønne farve hos løvgræshopper, bladlus og
mange larver, og den brune hos insekter som lever paa
bark og jord. De høiere grader av b., hvor ogsaa
formen kommer med, er særlig utviklet hos insekter. De
findes saa godt som bare hos vergeløse dyr og er mere
utbredt hos hunkjønnet end hos hankjønnet. Ofte
træder de her bare frem i hvilestillingen. Det er oftest
plantedele, som friske eller visnende blade, pinder,
avbrukne kvister, lav som efterlignes, i nogen tilfælde
ogsaa livløse gjenstande, f. eks. fuglelort paa blade. De
mest utprægede tilfælde findes blandt tropiske
græshopper (den vandrende pinde, det vandrende blad o. a.).
Ogsaa flere av vore maalerlarver kan naar de retter sig
stive ut fra den gren de sitter paa, skuffende ligne en
liten kvist (pl., fig. 1). Den merkeligste slags b. er
forklædningen (mimicry i egentlig forstand). For at
forsta» den maa man vite at dyr (ogsaa her oftest
insekter) som er litet skikket som føde, enten fordi de er
utstyrt med farlige vaaben (bier og hveps) eller har meget
haarde vingedækker (biller) eller ubehagelig smak eller
lugt eller endog er giftige, som regel utmerker sig ved
iøinefaldende farver, som f. eks. gult eller gulrødt med
sorte tegninger (fluesoppens «giftige» utseende er at
opfatte paa samme maate). De gir sig derved alt ved
første blik til kjende og varsler mulige angripere, som
paa forhaand er belært om deres ubehagelige
egenskaper, om at holde sig borte. Disse særdeles vel
beskyttede dyr utmerker sig videre ved dristig optræden og
stort indevidtal, der er herrer paa sit omraade. De er
yndede gjenstande for efterligning, i form, farvetegnin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
