Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
923
tjenestemand til uretmæssig at foreta eller undlate en
tjenestehandling. Se straffelovens §§ 112, 113, 114
og 128.
Bestilling anvendes i almindelighet som betegnelse
paa enhver frivillig overtat offentlig tjenestestilling som
ikke er embede. Stillingens indehaver er
bestillingsmand. Disse uttryk brukes ogsaa utenfor
statstjenesten, saaledes særlig om kommunale stillinger og
tjenestemænd. Se forøvrig Ansættelse, Avsked.
Bestraaling, se Insolation.
Bestrykende eller raserende sier man at et
haandskytevaabens kulebane er for et maal av en viss høide
i alm. en staaende mand, 1.7 m.), naar projektilet under
sin gang i luften ikke hæver sig mere end maalets høide
over marken. Jo større begyndelseshastigheten er, desto
længere blir den raserende bane, og desto større blir
træfsandsynligheten, idet feil i avstandsbedømmelsen
derved faar mindre betydning; man lægger derfor ved
moderne haandskytevaaben den største vegt paa at
opnaa lang rasance. Den raserende bane er ved vort
armégevær 600 m. Ved forandring av projektilformen (fransk
«D»-projektil, tysk «S»-Geschoss) har man opnaadd over
900 m. rasance. — Et terrængstrøk er bestrøket fra
en forsvarsstilling, naar der ikke findes døde vinkler
i fordypninger el. bak forhøininger, hvor fienden er
dækket mot forsvarerens ild
Bestum, jernbanestation med megen omliggende
bebyggelse, 4 km. vest for Kristiania, Aker herred.
Bestu′sjev, Aleksander Aleksandrovitsj (pseud.
A. Marlinskij) (1797—1837), russ. forfatter og kritiker.
Deltok 1825 i dekabristernes sammensvergelse, hvorfor
han forvistes til Sibirien. Overførtes senere til Kankasus,
hvor han faldt. Utgav fra 1823—25 sammen med Rylejev
almanakken «Polarstjernen» og skrev senere en række
noveller med naturskildringer og folkelivsbilleder fra
Kaukasus, hvorved han erhvervet sig overordentlig
popularitet.
Bestu′sjev-Rju′min, Aleksej Petrovitsj (1693
—1766), russ. greve, statsmand. Efter at ha været
gesandt i Kjøbenhavn og Hamburg blev han medlem av
riksraadet og kansler under keiserinde Elisabeth. Ledet
som saadan i 16 aar Ruslands utenrikspolitik. Som
følge av intriger under den preus. syvaarskrig fjernedes
han, men blev igjen tat til naade av Katharina II og
utnævnt til feltmarskalk.
Bestu′sjev-Rju′min, Mikael Petrovitsj (1688—
1760), russ. diplomat, blev 1721 minister i Stockholm,
hvor han blev en virksom deltager i tidens politiske
intriger. 1724 fik han avsluttet et forbund mellem
Rusland og Sverige paa 12 aar, men allerede aaret efter
faldt han i unaade og blev hjemkaldt. 1732 fik han
igjen sin gamle stilling, det lykkedes ham at faa
forbundet fornyet, men 1741 kom det likevel til krig
mellem de to lande. B. blev senere overmarskalk hos
keiserinde Elisabeth, og derefter gesandt i Preussen, Polen,
Østerrike og Frankrike.
Bestyrelse, aktieselskapers, se Aktie.
Bestøvning, støvkornets overføring fra støvdragerne
paa støvveiens ar, eller hos de nøkenfrøede paa
frømnemunden. B. kan dels foregaa mellem den samme blomsts
støvknapper og ar, selv-b., eller støvkornene fra en
blomst overføres til en andens ar, fremmed-b. Det
sidste maa nødvendigvis finde sted, naar blomsterne er
særkjønnede, men forekommer ogsaa alm. hos
tvekjønsblomster. Nogen planter, f. eks. byg, havre, er altid
selvbestøvere, og det samme gjælder for de saakaldte
kleistogame («lukkede») blomster hos f. eks. fiol. Andre er
derimot «selvsterile», d. e. selv-b. bevirker aldrig en
paafølgende befrugtning; atter andre kan som nødhjælp
bestøve sig selv, men resultatet blir færre frø og mindre
Bestilling—Besætning
nn
I
[
[
I
1
924
kraftig avkom end hvis fremmed-b. finder sted. Hos en
stor mængde tvekjønnede blomster er selv-b. utelukket,
fordi blomsten er bygget saaledes at støvkornene umulig
kan overføres paa arret alene ved tyngden, eller fordi
støvet er modent og forlater støvknappen efterat eller
førend arret er i stand til at motta det; i sidste tilfælde
er selv-b. dog ikke helt utelukket. (Jfr. artiklerne
Dikogami, Herkogami og Heterostyli.) I alle disse
tilfælde forekommer altsaa fremmed-b., og da
støvkornene ikke er selvbevægelige, maa planten ha assistanse
av forskjellige hjælpere, som særlig er vinden,
insekterne og vandet (jfr. Fremmedbestøvning).
Besvangrelse. Efter norsk ret straffes en māänd,
naar han uten gyldig grund vægrer sig for at egte en
kvinde som er besvangret av ham efter hans fyldte 21de
aar under vitterlig forlovelse eller i tillid til givet
egteskapsløfte. Det samme gjælder hvis han selv forsætlig
har fremkaldt nogen egteskapshindring likeoverfor en
saadan kvinde, f. eks. ved at indgaa egteskap med en
anden kvinde, straffel.s § 210. Straffen er fængsel
indtil 4 maaneder. Derimot kan han ikke tvinges til
egteskap, likesaalitt som den besvangrede kvinde med
virkning kan nedlægge forbud mot hans egteskap med en
anden. Selv om intet egteskapsløfte er git, har
besvangreren efter straffel. §§ 240 og 241 visse pligter overfor
den besvangrede kvinde, hvis tilsidesættelse kan
medføre strafansvar. Om forældres og husbondsfolks pligter
overfor svangre kvinder som tilhører deres husstand,
haves bestemmelser i straffel.s §§ 388 og 389. (Se
Farskap.)
Besvergelse kaldes bruken av visse ord, formularer,
tegn eller handlinger til at frembringe overnaturlige
virkninger. Gjennem b. opnaar man at befale over
aander og naturkræfter, saa man kan benytte dem i sin
tjeneste eller hindre dem fra at gjøre skade.
Besvergeren kan helbrede og paaføre sygdomme, frem- og
bortmane djævler o. s. v. I oldtiden var babylonerne,
kaldæerne og ægypterne kjendt som besvergere, og
middelalderens kristelige besvergelseskunst stammer fra
Orienten. De gamle nordboere kjendte tryllesange, galdrar.
Troen paa b. forekommer hos alle naturfolk og er endnu
ikke paa langt nær utdød hos kulturfolkene. I Norden
er en mængde b.s-formularer samlet i svartebøkerne.
Se Eksorkisme, Svartebøker, Cyprianus.
Besvimelse, se Avmagt.
Besætning. 1. (Krigsvidensk.) De tropper som er
avgit til forsvar av en stilling eller et bestemt punkt.
Navnet brukes særlig om de troppeavdelinger som
trænges til direkte forsvar av en fæstning. Hertil anvendes
ofte mindre feltdygtige tropper, landstorm og
reserveavdelinger. En fæstnings b. omfatter væsentlig
infanteri og fæstningsartilleri samt feltartilleri og ingeniører.
Hertil kommer specielle avdelinger som telegraf-,
jernbane- og ballongavdelinger, sanitet og intendantur,
arbeidsavdelinger m. v. I fredstid har fæstningen i
almindelighet ikke fuld krigs-b., men kun en mindre
sikkerhets-b., hvis styrke er saaledes avpasset at den kan
avverge overraskende anfald, utføre de første
armeringsarbeider m. v. Ved truende krig forsterkes sikkerhets-b.
til fuld krigs-b. Sikkerhets-b. paa vore fæstninger
utdannes tillike til underbefal. — 2. (Marine- og sjøvidensk.)
De mandskaper som er paamønstret til tjeneste ombord
i handelsskibe eller kommandert til tjeneste i
orlogsskibe. B.s størrelse paa et større seilskib eller et
middels stort dampskib i fragtfart er omkr. 20 mand. De
største krigsskibe har optil 900 mands b.—3. (Landbr.)
B. er gaardens husdyr av alle slags: hest, fæ, svin,
sau, gjet o. s. v. (se Husdyravl). Husdyr-b. er et
nødvendig led i landbruksbedriften; dens værdi
repræsenterer en større del av gaardbrukerens driftskapital.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
