Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
925
—4. B. paa en kjole, damehat el. lign., pynt, alm. av et
andet stof end det som vedk. plag er laget av.
Besættelse, se Okkupation.
Bet (fr. bête), i kortspil indsats, navnlig for et tapt
Spil.; Bli, b.,„ d.e, tape sit spil,
Bet (Beth) (hebr.; arab. bait), hus, plads; forekommer
ikke sjelden i stedsbetegnelser, f. eks. Betel, Guds hus;
Betlehem, brødhus; Betesda, naadehus o. 1.
Bēta, den anden bokstav i det græske alfabet; so
taltegn — 2.
Beta, se Bete.
Beta′fo («mange hustak»),
m
by i den folkerike
Betafodal, Madagaskars indland. Her anla missionær Engh
den første n. missionsstation 1867. Menigheten bestaar
av 10620 medlemmer. 69 skoler er i virksomhet med
2 512 elever.
Betaling (solutio), opfyldelse av en forpligtelse i
overensstemmelse med dens oprindelige indhold. Uttrykket
benyttes i det praktiske liv om de tilfælde hvor
forpligtelsen avgjøres med penger eller
pengerepræsentativer.
Betalingsstansning er efter konkurslovens § 4
konkursgrund overfor handelsmænd og visse andre
forretningsdrivende. Til b. fordres enten erklæring for at man
har stanset sine betalinger, eller undlatelse av at betale
forfaldne løpende forretningsforpligtelser hvis prompte
avgjørelse man i forretningslivet venter.
Betānia. 1. Liten by paa østskraaningen av
Oljeberget, hvor Lazarus og hans søstre Martha og Maria
bodde. Flere begivenheter i det nye testamente
knytter sig til denne by. Det nuværende El-Asarijeh,
Lazarus’ by, er et fattig, litet sted, hvor traditionen viser
Lazarus’ hus og grav. — 2. By nær ved Jordan i Peræa
i Gads stamme, hvor Johannes den døper lærte og døpte
Joh, 1, 28).
Betanzos, Spanien, ganmel by (romernes Flavium
Brigantium) i provinsen Coruña, nær havet, 8 900 indb.;
vin- og kornhandel, fiskeri.
Bete (beta), slegt av meldefamilien; glatte urter med
en kraftig pælerot og meget uanselige, grønne blomster
i smaa knipper opover en fælles akse. Av den alm. b.
(b. vulgaris), som nu kjendes som strandplante (dog
ikke hos os), er der ved dyrkning i tidernes løp opstaat
flere vigtige næringsplanter; disse er alle to-aarige og
frembringer det første aar roten med en krans av blade
i toppen og næste aar blomst og frugt, som væsentlig
dannes paa bekostning av den i rot og blade opsamlede
2 reservenæring. B. høstes derfor efter første
sS) sommer undtagen ved frøavl. De dyrkede
N ² varieteter kan henføres til to grupper,
eftersom dyrkningen sker for bladenes eller for
rotens skyld. Til den første hører blad-b.,
mangold (var. cicla), den har tynd rot,
men store blade, der stues som kaal, mens
de tykke bladstilker kan spises som
asparges. Den dyrkes væsentlig i Mellem-Europa
og er uten betydning i Norge, hvor den dog
har været kjendt i mere end 100 aar.
Hos den anden type er det roten som
svulmer op og blir rik paa næringsstoffer ;
herhen hører sukker-b., rød-b. og fôr-b.
Dyrkningen av sukker-b. el. -roen (var.
saccharifera) fik i Mellem-Europa især
fremgang i begyndelsen av det 19 aarh. paa
grund av de dengang raadende høie
sukkerpriser. B.s sukkergehalt var da kun 5—7
pet., men er nu efter lange tiders forædling
av planten steget til 18—20 pct. Sukker-b.
dyrkes nu i mange former og i stor
maalestok i Mellem-Europa, i Danmark og det
Sukkerbete.
Besættelse—Beteltygning
926
sydlige Sverige. Dens dyrkning kan, likesom ogsaa fôr-b.s,
i Norge kun betegnes som forsøksvis; de stiller begge
store krav til jordens beskaffenhet og bearbeidning samt
til sommervarmen. Fôór-b. el. runkelroen (var.
campestris) dyrkes i jordbruket og gir et for melke- og
fetedyr udmerket fôr. Den i husholdningen anvendte rød-b.
(var. cruenta) har rødfarvet saft i rotens celler, som
brukes til farvning av uegte frugtsaft. Rød-b. dyrkes i
mange varieteter og langt mot nord, hos os som
havevekst, tildels ogsaa som prydplante. — B. lider av flere
sygdomme;: «rotbrand» bevirkes av forskjellige
snyltesopper (pythium, phoma, rhizoctonia) og bakterier,
likesom røtterne ogsaa angripes av «skurv» samt av
beteaalen (heterodera schachtii), som ved at utsuge røtterne
bevirker misvekst og saakaldt «roetræthet» hos jorden.
Paa bladene optræder b.-rust (uromyces betæ),
b.-skimmel (peronospora schachtii) m. fl. snyltesopper.
Betel (rettere Bet e′l), «Guds hus», het oprindelig
Luz, men blev kaldt B. av Jakob, da han her i drømme
saa himmelstigen (1 Mos. 28), gammel kanaanæisk by
nord for Jerusalem ved veien til Sikenm. I dommernes
tid stod arken en tid i B. Nævnes ikke i det nye
testamente. Nu en landsby Betin.
Betelpalme el. arekapalme (areca catechu) hører
hjemme paa Sundaøerne, men dyrkes tillike i hele
Ostindien i stor maalestok for frøenes skyld, b sakalate
areka- eller betelnøtter.
B. er en indtil 17 m. Ny
høi palme med en krone 3S j; j2
av meterlange, finnede, j
mørkegrønne blade i
spidsen av den høist
1/2 m. tykke stamme.
Detætblomstredestande
hænger ned mellem
bladene og faar senere
orangerøde, énfrøede
bær av størrelse som
et hønseegg; kjøttet er
n2
Grener og nøtt av betelpalme. Betelpalme.
trevlet og uspiselig, derimot brukes de haarde,
marmorerte frø i hundredetusener av centner aarlig til
beteltygning (s.d.). — Sammen med andre arter av slegten
areca dyrkes b. ogsaa som prydplante, men fordrer noget
for høi temperatur til at trives som stueplante.
Beteltygning er et nydelsesmiddel som i Ostindien
og omliggende egne anvendes likesaa almindelig som
tobakken hos os. Til b. benyttes frø av betelpalmen
kateku og læsket kalk, som rulles ind i friske blade av
betelpepper. Den derved dannede lille pakke puttes saa
hel ind i munden. Alle de til b. nødvendige dele fører
en b.-tygger altid med sig. De ivrigste tyggere kan
bruke indtil 30 betelblade og 10 betelpalmefrø om dagen.
B. antages at være uskadelig, muligens ogsaa sund. Ved
b. faar man parfumert aande, gule læber og sorte tænder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
