Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
931 Betoning—Beust 932
b. anvendes nu i stor utstrækning baade til
jernbanebroer, i havnebygning og til skibe, opr. kun til
prammer, men nu ogsaa til sjøgaaende fartøier. —
Jernindlæggene utføres mest av rundtjern, som sammenbin- ]
des og avstives slik at de ikke forskyter sig i formene,
naar b. fyldes i disse, og mellem jernet og formen
maa der altid være et passende mellemrum, saa at det
ytterste b.-lag kan bli sammenhængende og tilbørlig
beskytte jernet. Under støpningen maa man passe paa
at der ikke fremkommer hulheter, og formene maa ikke
fjernes, før b. er tilstrækkelig hærdnet. — De første
eksempler paa jernbetongkonstruktioner skriver sig fra
midten av det forrige aarhundrede (Lambot 1855 og
Monier 1867), men først mot aarhundredets slutning
blev der gjort væsentlige fremskridt, som især skyldes
franske, tyske og østerrikske ingeniører (Hennebique,
Wayss, v. Emperger o. fl.).
Betoning, se Accent.
Betsaïda, «fiskehus». 1. By ved den vestlige bredd
av Genesarets Sjø, apostlerne Peters, Andreas og Filips
fødeby. — 2. By længere mot nord, nær Jordans utløp
i Genesarets Sjø, paa den østlige bredd, fik av tetrarken
Filip navnet Julias efter Augustus’ datter Julia, nu
ruinerne Et-Tell. I nærheten herav skal bespisningen
av de 5000 ha fundet sted (Luk. 9, 10). Mmnligvis er
begge byer identiske.
Betsjuāner, bantufolk i det indre av Sydafrika,
mellem Oranjeelven og Sambesi, vest for de beslegtede
kaffere som likesom hottentotterne i nyere tid har
fortrængt dem fra den sydlige del av deres hjemland, B.
er mørkere end kafferne, svakere bygget og mindre
krigerske, men til gjengjæld mottageligere for
kulturpaavirkning. De ernærer sig navnlig ved kvægavl; det
ubetydelige jordbruk er meget primitivt. De forstaar at
utvinde jern av malmen og er dygtige smeder. Deres
sprog er sechuana (se art. Bantu).
Betsjuāner-landet, brit. Sydafrika, omfatter det av
vest-betsjuanerne el. bakalahari bebodde indre Sydafrika
mellem Oranje’s midtre løp i syd og Sambesi og dens
bielv Kuando i nord, i vest begrænset av det tidligere
tysk Sydvestafrika, i øst av Oranje-kolonien,
Transvaalkolonien og Syd-Rhodesia. Vistnok omfatter B.
størstedelen av den saakaldte Kalahari-ørken, hvor
vandmangelen er stor, særlig i vest og nord; men forresten er
B. sjelden egentlig ørken, mest steppeland med
adskillige kilder og frugtbare oaser. Derfor væsentlig kun
skikket til kvægavl. Da utvandrere fra Transvaal 1882
i B. stiftet to nye Boer-kolonier, Stella-land og Goosen,
fandt England det nødvendig at hindre en fortsat
tilnærmelse mellem tysk Sydvestafrika og
Boer-republikkerne, da denne kunde bli farlig for det britiske
herredømmes utvidelse mot nord. Den britiske regjering
erklærte 1884—89 hele B. for brit. interesse-omraade.
Administrativt deles B. i to dele. 1. Bechuana-land,
den mindste del, i syd til elvene Molopo og Nosob i
nord, 133 442 km.² (som Rumænien) med 99 553 indb.
(1911) (0.7 pr. km.²), hvorav ca,. 14917 hvite.
Erklærtes 1885 for britisk kronkoloni, men er fra 1895 en del
av Kapkolonien.—2. Bechuana-protectorate, den
nordlige, største del, 712 200 km.² med 125 350 indb.
(1911) (0.2 pr. km.²), hvorav ca. 1 692 hvite. Forvaltedes
før av British South Africa Company, men utskiltes efter
flere Betsjuanerhøvdingers anmodning 1895 som et eget
administrationsomraade.
Betsur, «klippehus», by i Palæstina ved veien mellem
Jerusalem og Hebron. Blev befæstet allerede av
Rehabeam, senere endnu sterkere av makkabæerne Judas
og Simon. Josefos omtaler den som Judæas sterkeste
fæstning.
Bettīna, se Arnim, A. E.
Be′tto, Bernardino di, se Pinturicchio.
Betto Bardi, se Donatello.
Bētula, betulāceæ, se Bjerk, Bjerkefamilien.
Bētuwe (før Insula Batavorum), Nederlandene,
landskap i prov. Geldern, omflytt av Rhinens armer Waal
og Lek, marskland, 270 km.², de gamle batavers
hjemland.
Betændelse er en sykelig tilstand der fremkommer
ved skadelig indvirkning paa de levende væv. B. kan
ytre sig akut, oftest under de fire klassiske symptomer
rubor, calor, tumor, dolor (rødme, hete, hævelse og
smerte) og beror paa utvidning av karrene, utsvedning
gjennem karvæggene av blodvand og utvandring av hvite
blodlegemer. Eller b. kan være kronisk og mere
snikende, uten de nævnte kjendemerker. Den ytrer
sig da ogsaa ved nydannelse av bindevæv, mens
utsvedning av blodvæske og utvandring av hvite blodlegemer
træder noget mere i bakgrunden. B. fremkaldes oftest
av bakterier som ved sin nærværelse og sine
stofskifteprodukter særlig fremkalder utvandringen av de hvite
blodlegemer. Den kan desuten fremkaldes av lys, varme,
etsmidler o. s. v. B. optræder under mange forskjellige
former, som dels er avhængige av dens sæte, dels av
dens aarsak. Dens hyppigste utgangspunkt er ofte
oversete smaasaar i huden. Gjennem disse trænger der ind
bakterier, og fremkalder en b., som ofte kan holde sig
paa stedet og gi anledning til dannelsen av en byld;
eller b. kan forplantes opover lymfekarrene og viser sig
da undertiden som røde striper langs disses forløp
(«lymfangit»), likesom ogsaa de tilsvarende lymfekjertler
kan angripes. Bakterierne kan enten ad denne omvei
eller undertiden direkte gaa over i blodet og fremkalder
her en saakaldt blodforgiftning. Under b. føres en kamp
mellem de indtrængte bakterier og de levende væv, især
de utvandrede hvite blodlegemer som kan opta, fordøie
og derved tilintetgjøre mange bakterier i sit indre. Paa
slimhinder gir b. anledning til utsvedning dels av slim,
dels av materie (pus), dels av fibrin (i lungeblærerne
ved lunge-b.) og dannelse av et «belæg» (f. eks. paa
mandlerne ved difteri). I lukkede huler bevirker b.
undertiden utsvedning av større mængder b.s-væske
(brysthinde-b., led-b. o. s. v.). Særlige former av b. er
rosen, barselfeber o. s. v. Kroniske former av b. findes
ved tuberkulose, syfilis, alkoholisme, Brights sygdom m. fl.
Beukelsz (Bökel), Willem (d. 1397), hollænder,
berømt for sin epokegjørende opfindelse av en saltemetode
for sild; ogsaa ved røkningen av sild indførte han
betydelige forbedringer (bökling, d. e. røket sild, opkaldt
efter B.).
Beulé [bølé], Charles Erneste (1826—74), fr.
politiker og arkæolog. Gjorde vigtige fund ved
utgravninger i Athen og Karthago. Professor 1854. 1871
medlem av nationalforsamlingen (høire centrum, orléanist,
Thiers’ motstander). 1873 en kort tid indenriksminister.
Dræpte sig selv 1874. Forfatter av talrike arkæologiske
og historiske arbeider.
Beust, Friedrich Ferdinand, greve (1809—86),
sachsisk og østerriksk statsmand. Blev 1848 sachsisk
gesandt i Berlin og 1849 utenriksminister og 1853
tillike indenriksminister og ministerchef i Sachsen.
Under revolutionen s. a. flygtet han med kongen
til Königstein. Da preussiske tropper hadde
gjenoprettet ordenen, styrte han Sachsen i strengt
konservativ aand. Han søkte at faa mellemstaterne til
at slutte sig sammen til en gruppe som kunde danne
en motvegt mot Preussen og Østerrike. 1864 søkte B.
paa Londonerkonferansen at hindre at Preussen og
Østerrike delte de erobrede lande. Bismarck ansaa B. for
sin farligste motstander, og da Sachsen 1866 hadde
sluttet sig til Østerrike, negtet Bismarck ved fredsforhand-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
