Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
935
liv (sml. Underbevissthet). Ogsaa de gradvise
overgangsformer som kan findes mellem klar b. og dyp
søvn, gjør det vanskelig at drage en skarp grænse.
Bevisstløshet, en tilstand hvor evnen til at opfatte
indtryk og foreta viljesytringer er ophævet. Den
skyldes sykelige tilstande i hjernen. Kortvarig b.
(besvimelse) kan indtræde paa grund av mangelfuld
blodforsyning i hjernen, oftest hos svake, blodfattige individer,
f. eks. kvinder i pubertetsaarene. Langvarigere b. kan
rære mindre dyp, saaledes at den syke ved sterke
irritamenter, kraftig tiltale, kan vækkes eller ialfald bringes
til at reagere for straks igjen at synke hen (sopor),
eller dypere, saa at den syke ikke ved nogen
paavirkning kan bringes til at reagere (coma). I regelen ligger
han da slapt hen med lukkede øine og snorkende
aandedræt, men kan i andre tilfælde være urolig, fantaserende.
B. kan indtræde ved organiske hjernesygdomme
(hjernerystelse, hjernebetændelse, svulster) og ved
almensygdomme, under hvilke der dannes og ophopes giftige
stoffer i organismen (febrile infektionssygdomme,
sukkersyke, nyresygdomme), endvidere ved foriftning med
kemiske gifte; en almindelig aarsak til b. er beruselse ved alkohol.
Bevogtningstjeneste. Den militære b. omfatter
væsentlig opklaring, hvis hensigt er at tilveiebringe
oplysninger om fienden og om terrænget, samt sikring,
hvis hensigt er at hindre fienden i at skaffe sig lignende
oplysninger, og at sikre hovedstyrken mot fiendtlig angrep.
Bevæbning, se Vaaben.
Bevægelse. Et legeme eller et punkt sies at være
i b. naar det forandrer sin plads i rummet. B.-læren
hører ind under mekanikken og kan deles i kinematik
og dynamik. kinematik el. foronomi er den
rene b.-lære; her betragtes b. alene i forhold til rummet
og tiden og uavhængig av begrepet kraft. Som
selvstændig videnskap pleier man at føre den tilbake til
A. M. Ampère (1834). Et legemes b. kan altid betragtes
som sammensat av de enkle b., forskyvning (translation),
dreining (rotation) og skruing (torsion), d. e. b. hvorved
et legeme dreier sig om en akse, samtidig med at det
forskyves langs denne akse. — Et punkts b. er bestemt
naar man kan angi dets bane og plads i banen til
enhver tid. Man kan da beregne dets hastighet (s. d.
6g acceleration (s. d.) til enhver tid. — Alle b.
iagttar vi som relative, d. v. s. vi iagttar legemernes
pladsforandring i forhold til et system der ansees som
fastliggende. Vi betragter jernbanetogets b. i forhold
til jorden. Men denne dreier sig om sin akse og
bevæger sig rundt solen, og endog solen bevæger sig i for-
hold til fiksstjernerne. Det er et spørsmaal om der
overhodet eksisterer nogetsomhelst fastliggende system,
noget absolut rum. Newton gik uten videre ut fra
at det eksisterte, Kant benegtet det. I vore dage er
spørsmaalet vakt paany. Efter Maxwells
elektromagnetiske teori ancages rummet opfyldt av en «fastliggende»
æter (s. d.) som forplanter de elektriske og magnetiske
kræfter og derved ogsaa lyset gjennem rummet. Vi
skulde nu vente at kunne iagtta elektriske, magnetiske
eller optiske virkninger av den ponderable materies b.
i forhold til den fastliggende æter, f. eks. virkning av
jordklodens b. i verdensrummet paa lysets gang i vore
optiske instrumenter. Lysets aberration kan vanskelig
forklares uten ved at anta æteren fastliggende. Andre
fænomener er vanskeligere at forene med antagelsen.
H. A. Lorentz, Nobelpristageren fra 1902, har ved en
meget elegant fuldstændig teori forsøkt at bringe alle
elektriske og optiske fænomener i samklang med den
fastliggende æter. Men der har været visse
vanskeligheter, og disses antal har tiltat efterat vi i katode- og
Becquerel-straaler har faat nye midler til at prøve
teorien. Stillingen er for øieblikket den at teorien om den
Bevisstløshet—Bevægelsesfysiologi
936
fastliggende æter kanske maa falde (se
Relativitetsteori). — Den anvendte kinematik befatter sig med
studiet av maskindeles b., f. eks. Watts parallelogram,
tandhjuls-b., veiv-b., rulling, b..av baandkjeder
(stangsystemer), mekaniske apparater som pantograf,
ekstraktor o. s. v. — Dynamikken behandler b. i
forbindelse med de aarsaker som bevirker forandringer i b.
(kræfter). Grundlaget er git av Galilei («Discorsi», 1638),
som paaviste sammenhængen mellem kraft og
acceleration. Paa Galileis tanker bygget Newton sin lære
(«Principia», 1687), som danner grundlaget for de senere tiders
mekanik. Efter at ha opstillet en del definitioner: masse
eller mængde av stof i et legeme — produktet av tæthet
og volum, et legemes b.s-mængde = produktet av
hastighet og masse, et legemes træghet — dets evne til
at gjøre motstand mot hastighetsforandringer, ydre
kraft— en aarsak som forandrer et legemes b.s-tilstand,
opstiller Newton sine tre berømte aksiomer eller love
for b.: 1. Ethvert legeme forblir i sin tilstand, enten
av ro eller av jevn retlinjet b., saalænge det ikke av
ydre kræfter tvinges til at forandre denne sin tilstand.
2. En forandring i et legemes b.s-mængde er proportional
med den ydre bevægende kraft, og foregaar i den
retning i hvilken denne kraft virker. 3. Reaktionen
(motkraften) er altid lik aktionen (kraften) og dens retning
motsat dennes, eller: de kræfter to legemer gjensidig
øver mot hinanden, er altid like store og motsat rettet.
Den første av disse love gaar under navn av OGalileis
træghetsprincip. Paa grund av disse Newtons love
utviklet d’Alembert sit princip for beregning av massers
b. under paavirkning av kræfter, og av dette princip
utledet endelig Lagrange sine b.s-ligninger, som maaske
er dynamikkens vigtigste hjælpemiddel. Dynamikken
kommer til anvendelse i astronomien ved beregning av
planet-b. o. s. v., i utallige opgaver i matematisk fysik,
ved beregning av maskin- og bygningskonstruktioner
o. s. v. Newtons love for b. er oversat paa dansk og
utgit av C. Christiansen, Kjøbenhavn 1877.
Bevægelser, Planternes, er enten uavhængige av
livsvirksomheten og betegnes da som fysiske, eller
kommer istand ved processer i levende celler og kaldes
da vitale. Til de første hører de saakaldte
hygroskopiske b., som utføres av mange modne og tørre
plantedele, f. eks. sporehuse, kapsler som aapner sig i
tørt og lukker sig i fugtig veir. Cellerne i disse dele
reagerer uensartet saavel overfor vandoptagelsen som
under fordampningen i den tørre luft, og ved den
spænding som derved opstaar, fremkommer bevægelsen. De
vitale b. er av meget forskjellig art. En stedbevægelse
«lokomotorisk b.») av hele planteindividet findes kun
hos lavtstaaende former, som f. eks. trollsmørret, hvis
smørlignende protoplasmamasser «kryper» henover raatne
træstubber i skogen. Lokomotorisk b. har ogsaa algernes
og soppenes sværmesporer, samt spermatozoiderne hos
moser og karsporeplanter. B. er i disse tilfælde altid
bundet til vand og foregaar ved hjælp av særlige organer,
som kaldes svingtraader el. cilier. — Hos fastsittende
planter kjendes et stort antal former av b., som enten
foregaar ved planternes vekst («vekst-b.») eller utføres
av helt utvokste plantedele («variations-b.»). I de fleste
tilfælde fremkaldes denne slags b. av ydre forhold, som
lys, varme, fugtighet, tyngdekraften ete., og resultatet
av b. er at plantedelene kommer til at indta en bestemt
stilling i forhold til paavirkningens retning. Videre
herom under specialartiklerne Foto-, Termo-, Hydro-
og Geotropisme, samt Søvnbevægelser.
Bevægelsesfysiologī el. «fysiologisk mekanik» kaldes
den gren av fysiologien som anvender mekanikken paa
undersøkelse av synlige bevægelser, fornemmelig
ledbevægelser i dyrenes (og menneskets) legeme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
