Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
937
Bevægelseskrig kaldes krigen naar de kjæmpende
hære — stort set — er i bevægelse under operationer
i frit felt, uten væsentlig støtte av befæstede stillinger.
I b. søkes avgjørelsen i aapne feltslag, idet den ene —
eller begge — motstandere med sine hovedkræfter
opsøker fiendens hovedkræfter for at slaa dem og
tilintetgjøre dem hvor de maatte paatræffes. Hærførerkunstens
vanskelige opgave bestaar under b. væsentlig i at samle
til rigtig tid og sted de adskilt marsjerende kolonner,
og at kaste dem ind i slaget med samlet kraft, til
opnaaelse av numerisk overlegenhet paa avgjørende sted.
B. var før Verdenskrigen krigføringens almindelige form.
Der forekom vistnok under de senere aars krige —
Boerkrigen, den Østasiatiske krig, Balkankrigen —
langvarige kampe om befæstede stillinger. Disse kampe
var dog av mere lokal natur og berøvet ikke krigen
dens helhetspræg av b. Verdenskrigen frembyder et nyt
billede av krigen, idet den gjensidige utmattelse,
vaabenteknikkens rivende utvikling og ildvaabnenes
tilintetgjørende virkning medfører at begge de krigførende
parter graver sig ned og befæster sig, hvorved der
opstaar befæstede linjer som strækker sig over umaadelige
fronter. B. stanser med andre ord op og gaar over
i den saakaldte skyttergravskrig (s. d.), som varer
gjennem maaneder og aar. Skyttergravskrigen bringer
imidlertid i og for sig ingen avgjørelse. Kun b. gir de
store avgjørende resultater. Skyttergravskrigen maa
derfor før eller senere gaa over til b., idet det omsider
1lykkes den ene part at gjennembryte motstanderens
befæstede linjer og komme over til operationer i frit
felt efter b.s principper. Dette skedde ogsaa under
Verdenskrigen. Det var b. som indledet og avsluttet denne krig.
Beväring er navnet dels paa det første
vernepligtsopbud i Sverige, dels ogsaa paa den svenske
vernepligtige selv. Øvelsestiden, som fra at være meget liten
efterhvert er øket betydelig, varierer ifølge loven av 17
sept. 1914 for de forskjellige vaabenarter mellem 355
og 390 dage, fordelt paa en første indkaldelse (250—295
dage) og 3 eller 2 senere indkaldelser (å 30—42 dage),
samt i 5te, 6te, 9de eller 10de aar yderligere en
indkaldelse à 15 eller 25 dage. Studenter og likestillede
«student-b.») utdannes til vernepligtig befal og har
længere øvelsestid end de øvrige (500—510 dage). Den
Vernepligtiges staar i b. i 15 aar, 11 aar i dens første
og 4 aar i dens andet opbud. Regjeringen har i 1919
bebudet at øvelsestiden vil bli betydelig nedsat.
Bewick [bjúik], Th omas (1753—1828), eng. xylograf,
er skaperen av det moderne træsnit, «tonsnittet». — 1I
motsætning til det ældre, rent lineære træsnit og
kobberstikket frembringes alle schatteringer her ved korte
lyslinjer som indridses i skyggepartierne.
Bex [bē], Schweiz, by i kanton Pays de Vaud, nær
Rhône, 430 m. o. h., 4800 indb. Deilig natur, sundt
klima, svovel- og saltkilder. Badested, luftkursted;
saltverker.
Bexhill (B.-on-sea), England, by i Sussexshire, 8 km.
sydvest for Hastings, 15 331 indb. (1911); jernholdige
kilder, badested.
Bey (bei, beg), tyrk., d. e. herre, en titel (ringere end
«pasja», men høiere end «efendi») som altid nævnes
efter navnet, og som tillægges fornemme indfødte (f. eks.
pasjaernes sønner) og utlændinger samt høiere militære
og civile embedsmænd.
Beyer, Absalon Pederssøn, se Absalon
[Pederssøn.
Beyerinck, Martinus Willem (1851—), professor
i mikrobiologi ved teknisk høiskole i Delft, er utenfor
lægernes kreds nutidens betydeligste bakteriolog. Hans
arbeider over bakteriernes stofskifte, særlig deres forhold
overfor surstof, over melkebakterier, over jordbakterier
Bevægelseskrig—Beziers
938
m. m. har været av stor betydning. Særlig bekjendt er
han som en av dem som først paaviste et smittestof av
filtrerbare «usynlige mikrober» (ved tobakkens
mosaiksygdom); det er desuten han som løste spørsmaalet om
«bakteroidernes» betydning som kvælstofopsamlere ved
belgplanters knolddannelser.
Beyerlein, Franz Adam (1871—), t. forfatter, slog
igjennem med militærromanen «Jena oder Sedan» (1903,
overs. til norsk), som vakte stor opsigt baade i og
utenfor Tyskland. Blandt hans øvrige arbeider er
militærskuespillet «Zapfenstreich» og romanerne «Ein
Winterlager» og «Stirb und werde».
Beyle [bl], Marie H enri (1783—1842), fr. forfatter,
pseudonymet Stendhal, aandelig ætling av det 18 aarh.s
filosofer, i religiøs henseende ateist, som moralfilosof
epikuræer og som forfatter psykolog, i saa henseende en
av de merkeligste i det 19 aarh. Ulykkelige forhold i
hans barndom fremkaldte hos ham mistillid til
menneskene og bragte ham til
at lægge skjul paa sin
naturs følsomhet. Som
ung deltok han i
Napoleonskrigene, var med
ved Marengo, Jena,
under toget til Rusland og
de efterfølgende kampe
i Tyskland, levet siden
et isolert, tilbaketrukket
1liv, for en stor del i
Italien. Hans første
litterære arbeider var
nogen musiker-biografier,
studien «Racine et
Shakespeare», endel skildringer
fra Italien og den
analyserende studie
«Physiologie de l’amour». Hans
hovedverker er de to
romaner «Le rouge et le
noir» (1831, dansk overs.
«Præst og socialist», 1897)
og «La chartreuse de Parme» (1839, dansk overs. «Hoffet i
Parma», 1900), som begge behandler tiden umiddelbart
efter Napoleons fald. B. var ingen fremragende artist, men
en overmaade skarp og fin psykolog, han trængte ind i
følelses- og bevissthetslivet, analyserte de forskjellige
foreteelser, føiet dem sammen og gransket de sjælelige
love. Han har øvet stor indflydelse paa eftertiden, har
saaledes paavirket Mérimée, Taine. og av yngre
psykologer Paul Bourget. Av hans autobiografiske optegnelser
er utgit flere samlinger.
Beza, Théodore (1519—1605), Calvins efterfølger
som leder av kirken i Genf, besluttet efter en alvorlig
sygdom at hellige sit liv til reformationen. Blev 1558
prest og professor i Genf. Han sluttet sig ganske til
Calvin og forsvarte med dygtighet hans teologi baade
med mund og pen. 1561 drog han til Frankrike for at
virke for reformationen og var protestanternes talsmand
vedreligionssamtalerne i Poissy (sept. 1561) og St. Germain
jan. 1562). Da de reformatoriske bestræbelser viste sig
frugtesløse, vendte han tilbake til Genf. 1564 blev han
Calvins efterfølger som styrer av kirken, som han ledet
i hans aand.
Béziers [bezjé], Frankrike, by i depart. Hérault
Languedoc), ved elven Orb og Canal du Midi, 51 000
indb. Likører og brændevin, handel med vin
(Frontignan, Lunel o, s. v.), brændevin, korn og kvæg.
Frugtbar omegn. Gammel bro over Orb, ruiner av et teater
fra romertiden (romernes Beterræ); ødelagdes i
albigenserkrigene 1209.
Marie Henri Beyle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
