Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
947
testamente. 1550 kom den saakaldte «Kristian III’s
Bibel», utarbeidet av Chr. Pedersen paa grundlag av
Luthers overs. 1607 utgav H. P. Resen en ny b. efter
grundsprogene, som 1647 blev revidert av H. Svane.
Denne ligger til grund for den nuværende autoriserte
overs. Det nye testamente blev revidert 1819, det gamle
testamente 1871. De vigtigste selvstændige b. i 19 aarh.
er utgit av C. H. Kalkar m. fl. medarbeidere (1845—47)
og J. C. Lindberg (18387—56). Overs. av det nye
testamente er git av T. S. Rørdam (2 utg. 1894). Prøveovers.
til en revision av den autoriserte overs. av A. S.
Poulsen og J. L. Ussing (2 utg. 1897) og J. Jacobsen og G.
Koch (1906). I 1918 paabegyndtes ved biskop dr.
Poulsen en ny kirkelig bearbeidelse av en av dr. Buhl m.
fl. utgit videnskabelig overs. av det gamle testamente.
[C. J. Brandt, «Udsigt over de danske bibelovers. historie»,
KKbh. 1889.]J — Sverige. Forskjellige overs. er bevaret
fra middelalderen. 1526 utkom den første svenske overs.
av det nye testamente ved Olaus Petri, og 1541 en overs.
av hele Bibelen ved Laurentius Petri. 1703 utkom den
saakaldte Karl XII’s Bibel, som endnu er Sveriges
officielle kirkebibel. Den er gjentagne ganger blit revidert.
1882 utkom en ny overs. av det nye testamente ved A.
N. Sundberg, C. A. Torén og M. Johansson. 1898 fulgtes
denne av en ny overs. av det gamle testamente (revidert
utg. 1903) ved A. N. Sundberg, M. Johansson, W. Rudin,
Es. Tegnér og J. Personne. 1917 utkom og antorisertes
en ny svensk b. — Finland. M. Agricola utgav 1548
en overs. av det nye testamente og senere overs. av flere
gammeltestamentlige skrifter. Den første fuldstændige
b. utkom 1642; en ny revidert utgave blev trykt 1685
1 Abo. En revidert finsk b. utkom 1859 ved A. W.
Ingman. — Island. 1540 blev det nye testamente
overs. av Oddur Gottskåálksson og 1584 hele Bibelen av
biskop Gudbrandr Thorlaksson. Paa det Islandske
Bibelselskaps initiativ er en ny overs. av det nye
testamente utkommet 1825—27 og en ny revision av hele
Bibelen 1841 og 1859. (Se planche Bibeloversættelser.)
Bibelselskaper er foreninger til Bibelens utbredelse.
I begyndelsen av 18 aarh. stiftedes flere saadanne, som
i regelen tillike var missions- og traktatselskaper. Deres
hovedvirksomhet falder i 19 aarh. 1804 stiftedes i
London det Britiske og Utenlandske B. Dets formaal
er «at utbrede de hellige skrifter i den autoriserte
engel-Bibelselskaper—Bibliografi
ske overs. uten menneskelige tilsætninger, anmerkninger ]
og forklaringer, og at hjælpe fremmede lande til
anskaffelsen av skrifterne paa morsmaalet». Det har utfoldet
en mægtig virksomhet. Ifølge beretningen for juni
maaned 1918 har selskapet latt Bibelen oversætte paa 511
sprog. Det har fremdeles dels direkte, dels indirekte
git støtet til dannelsen av b. i andre lande: Basel (1804),
Berlin (1806), Finland, Württemberg (1812), Holland,
Sverige (1815), New York (1816), Paris (1918) o. s. v.
Det Norske B. blev stiftet 1816 og har ifølge den 102de
aarsberetning (1918) siden da utbredt 2362 017 hellige
skrifter. Det Danske B. blev stiftet 1814. Ifølge 99de
aarsberetning for 1916 har det siden dets stiftelse
utbredt ialt 1 628 713 hellige skrifter. Begge disse
selskaper har desuten indlagt sig fortjeneste ved at foranstalte
nye forbedrede bibeloversættelser (s. d.).
Biberach, Württemberg, by i Donaukredsen, ved Riss,
tilløp til Donau fra syd, 9 500 indb. Jernindustri.
Bibernelle, pimpinelle, d. navn for poterium
sanguisorba, en til rosefamilien hørende urt, tidligere
brukt som lægeplante. Dens blade, som hele vinteren
igjennem holder sig grønne, anvendes i Mellemeuropa
til salat. Er ikke vildtvoksende hos os.
Bibe′sco.1. Dimitri Barbo B. (1801—69), rumænsk
fyrste, adoptert av sin onkel fyrst Stirbey, hvis navn
han antok; deltok 1821 i Ypsilantis oprør og senere i
948
utarbeidelsen av det «organiske reglement» for styrelsen
av de to rumænske landsdele. Valgtes av sultanen til
hospodar i Valakiet (1849—56).—2. Georg B. (1804—
173), bror av foreg., styrtet fyrst Alex. Ghika og
efterfulgte ham som hospodar i Valakiet. Han
gjennemførte betydelige reformer og hævdet toldgrænsen mot
Moldau, men paa grund av hans sterke avhængighet av
Rusland tvang en opstand ham til at nedlægge
regjeringen.
Bi′blia pau′perum,, d. e. «Bibel for fattige», kaldes
en i middelalderen meget utbredt samling av bibelske
billeder. Den kjendes fra 13 aarh. av og findes trykt i
træsnit før den egentlige boktrykkerkunsts opfindelse
se Blokbøker). Paa hver side findes fire portrætter
av bibelske personligheter og tre billeder, et
nytestamentlig mellem to gammeltest. «typer». Latinske
skriftsteder (tilsidst ogsaa tyske) findes tilføiet.
Bibliofīl (græ., «bokelsker»), en interessert boksamler,
hvad enten hans interesse væsentlig beror paa bøkernes
utstyr eller paa deres indhold.
Bibliografī, en efter biblioteksmæssige principper
utført beskrivelse av bøker, samlet efter et bestemt
synspunkt. Beskrivelsen kan være indskrænket til en
korrekt angivelse av forfatternavn, titel, trykkested,
trykkeaar og format (sideantal)l, men omfatter ofte ogsaa
indholdsangivelse, litterære og typografiske oplysninger,
angivelse av den specielle samlerværdi (sjeldenhet,
auktionspriser) o. s.v. En særegen art av bibliografisk
litteratur danner de saakaldte forfatterleksika, hvor det
bibliografiske materiel forekommer indordnet under de
enkelte forfatteres biografier («bio-b.»). — B. over hele
verdenslitteraturen findes ikke; selv katalogerne fra de
største biblioteker (særlig da Bibliothèque nationale i
Paris og Library of the British Museum) danner her
kun smaa tilløp. Et omfattende forfatterleksikon har
man i Jöchers «Allgemeines Gelehrten-Lexikon» (1750—
51), forts. av Adelung (1784—87), Rotermund (1810—19)
og Günther (1897). Flere bibliografiske verker behandler
sjeldne og dyrebare bøker, saaledes især Brunet, «Manuel
du libraire et de l’’amateur de livres» (5 utg. 1860—65)
med «Supplément» (1878—80), og Graesse, «Trésor de
livres rares et précieux» (1859—69). Den ældste trykte
litteratur har været behandlet av talrike bibliografer i
større verker, hvorav fremhæves Panzer, «Annales
typographici ad a. 1536» (1792—1803), og Hain,
«Repertorium bibliographicum ad a. 1500» (1826—38) med
«Indices» av Burger (1891) og supplementer av Copinger
(1895—1902) og Reichling (1905—07). — Av
internationale kataloger inden enkelte fag haves flere. Et produkt
av nutidens kooperative tendenser er saaledes
«International catalogue of scientific literature. Published for
the International Council by the Royal Society of
London» (1902 ff.), i 17 forskjellige avdelinger. Periodiske
publikationer av lignende art for andre videnskaper har
man i «Bibliographie agricole» (1905 ff.), «Revue de
Vingénieur et index technique» (1898 ff.), «Internationale
Bibliographie der Kunstwissenschaft 1902 ff.» (1903 ff.).
Av de forskjellige nationalbibliografier skal enkelte av
de betydeligste nævnes. Av tyske: Heinsius, «Allgemeines
Bücherlexikon der von 1 700 erschienenen Bücher» (bd.
1—19, 1812—94); Kayser, «Vollständiges Bücher-Lexicon
enthaltend alle von 1750 in Deutschland gedruckten
Bücher» (1834 ff.); Hinrich, «Verzeichnis der im
deutschen Buchandel neu erschienenen und neu aufgelegten
Bücher» (1797—dato); Georg og Ost,
«Schlagwort-Katalog» (1889 fl.); «Bibliographie der deutschen
Zeitschriften-Literatur» (1897 ff.). Av franske: Quérard, «La France
littéraire» (1827—64) og sammes «La littérature
française contemporaine» (1840—57); Lorenz, «Catalogue
général de la librairie française contemporaine» (1867
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
