Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
957
godese det faglitterære behov inden teknik, industri,
handel o. a. næringsgrener og for enhetlig organisation
av alt det offentlige bibliotekvæsen. — Av nyere
fremstillinger av b. kan nævnes: Graesel, «Handbuch der
Bibliothekslehre» (2 opl. 1902); P. Ladewig, «Politik der
Bücherei» (1912); Svend Dahl, «Haandbog i
bibliotekskundskab» (2 utg. 1916); James Duff Brown, «Manual
of library economy» (3 utg. ved Berwick Sayers 1920) o. fl.
De store fremskridt, som navnlig har fundet sted i
Amerika, er skildret i Bostwick, «The American public
library» (ny utg. 1917); Dana, «Modern American library
economy as illustrated by the Newark N. J. free public
library» (Woodstock, Vermont, under utgivelse);
American Library Association, «Manual of library economy»
(Chicago, under utgivelse). Paa norsk har vi Ansteinsson,
«Bibliotekstel» (1916), beregnet paa ganske smaa
biblioteker. — Et stort antal monografier over enkelte sider
av b. foreligger paa de store kultursprog, navnlig engelsk
og tysk. Vigtige bidrag til b. gives desuten i talrike
fagtidsskrifter, som «Library Journal» (New York 1876 ff.),
«Public Libraries» (Chicago 1896 ff.), «Library World»
(London 1898 fl.), «Library Association Record» (London
1899 ff.), «Zentralblatt für Bibliothekswesen» (Leipzig
1884 ff.) o. s. v. I de skandinaviske lande har man
«For Folkeoplysning», forts. av «For Folke- og
Barneboksamlinger» (Kra. 1907 ff.), «Bogsamlingsbladet» (1606 ff.),
«Biblioteksbladet» (Sthm. 1916 ff.), «Nordisk Tidskrift för
Bok- och Biblioteksväsen» (Sthm. 1914 ff.).
Bibæger kaldes utenfor bægeret staaende blade som
har likhet med bægerets, men iøvrig kan ha forskjellig
morfologisk værdi (f. eks. hos katost, mure).
Biceps (lat.), «tvehodet». 1. Tilnavn til guden Janus,
s. d. — 2. I anatomien betegnelse for en muskel med to
hoder (se Muskler).
Bicêtre [bis²tr], Frankrike, by i depart. Seine, 1
km. syd for Paris. Stor sindssykeanstalt og fattighus
med ialt 3 000 senger; før et ridderslot, dernæst hjem
for invalider, indtil 1837 tillike fængsel for dødsdømte
forbrydere (rædselsscener sept. 1792). I B. er ogsaa skoler
for abnorme.
Bichat [biša′], Marie François Xavier (1771—
1802), fr læge, særlig berømt for sine studier over de
forskjellige vævs histologiske bygning. Hans vigtigste
verker er «Anatomie générale» og «Recherches sur la
vie et la mort».
Bicykle [ba′sikəl], se Cykle.
Bidassōa (Vidassoa), Spanien, elv i provins Navarra,
utspringer paa sydsiden av Pyrenæerne og falder ut i
den Biscayiske Bugt, 72 km. Paa en strækning av
henved 20 km. danner den grænsen mellem Frankrike og
Spanien og over dens munding fører en jernbanebro.
Paa Fasanøen i B.s munding sluttedes den pyrenæiske
fred 1659.
Biddeford [bi′dəf[åəd], Forenede Stater, by i staten
MMaine, ved elven Saco, overfor byen Saco, 8 km. fra
havet, 17665 indb. (1916). Bomuldsindustri, sagbruk,
granit.
Biddle [bidl], John (1615—62), ofte kaldt
«unitarismens far», f. i Wotton-under-Edge i Gloucestershire i
England. Hans angrep paa kirkens lære om den
Helligaands personlighet og treenigheten bevirket at han
gjentagne ganger blev fængslet og straffet.
Bideford [bi′dəfåəd/, England, by i Devonshire, ved
elven Torridge; 9 200 indb. Fabrikation av fajanse, lær,
lerret; kulhandel. I nærheten badestedet Westward Ho.
Bidenkap, Johan Lauritz (1828—92), n. læge.
Fra 1867 til sin død statsfysikus og tillike 1868—88
overlæge og klinisk lærer ved Rikshospitalets
hudsykeavdeling i Kra. Indla sig store fortjenester ved den
overlegne maate hvorpaa han organiserte motarbeidelsen
Bibæger—Biel
958
av de smitsomme sygdomme i Kra. Som hudpatolog
fordømte B. kviksølvbehandling ved syfilis, men var
tildels en tilhænger av «syfilisationen» og «unitetslæren»
(jfr. under C. W. Boeck). B. var en fremragende
tegner; flere av ham utførte kunstneriske plancher av
hudens sygdomme opbevares endnu paa Rikshospitalets
hudsykeavdeling. I det offentlige liv indtok han en
fremskutt plads blandt den tids «radikale».
Biʻdens, se Brøndsaks.
Bidevind. Naar et skib seiler saa nær op til vinden
som mulig, uten at seilene skjevrer (staar levende, d. e.
blafrer) el. staar bak, sies det at seile b. Større
raaseilere kan under b.-seilas ikke komme nærmere vindens
retning end 6 kompasstreker, 671/2°, mindre raaseilere
dog 5—53/, og sneiseilere og seilbaater indtil 4 streker.
Se Baute og Babord.
Bidevindseilere (physaliæ), slegt av blæremaneternes
orden (s. d.). Luftsækken barnehodestor, langstrakt og
pæreformet, utfylder hele centralkanalen; smukt farvet.
Alle enkeltdyr fæstet paa sækkens underside; dækskjæl
mangler, svømmeklokker likesaa, hvorfor kolonierne
driver passivt om i havoverflaten. Fangtraadene kan
bli mange meter lange og er sterkt brændende. B. hører
hjemme i varmere have (f. eks. Middelhavet).
Bidsel, se Bissel.
Bidsjapur, se Bijapur.
Biebrich (B.-Mosbach), Preussen, by i Nassau ved
Rhinen, 23 000 indb. Kemisk industri, jernstøperier.
Vakkert slot med park fra 18 aarh., 1744—1840
residens for hertugerne av Nassau.
Biebrich-skarlagen er navnet paa et av de ældste
saakaldte diazofarvestoffer (s. d.). Det fremstilledes første
gang i 1879 av Nietzki og indførtes i farveindustrien av
firmaet Kalle & Co. i Biebrich a. R. Det faaes ved
kondensation av diazoteret aminoazobenzoldisulfonsyre («egte
gult») med B-naftol og har sammensætningen C6H4(SO3 Na)
—N2 — CsH5(SOSNa)— No2— C10H5 OH. Det er et
rødbrunt pulver, uopløselig i vand, men opløselig i
spiritus. I koncentrert svovelsyre opløses det med en grøn
farve, som ved fortynding gaar over gjennem blaat til
rødt.
Biedermeier-stil, en tysk betegnelse for den jevne,
borgerlige empire og især for sen-empiren (1820—40).
Betegnelsen er at føre tilbake til en komisk,
spidsborgerlig figur, «Biedermeier», som forfatteren Eichrodt
skapte i «Fliegende Blätter», og den hadde oprindelig
en foragtelig klang, men i de sidste ti-aar er denne
periodes prunkløse, praktiske møbelkunst igjen kommet
til hæder og værdighet. Se forøvrig art. og pl. Empire.
[Litt.: M. v. Boehm, «Biedermeier» (Berlin 1913).]
Biehl, Charlotte Dorothea (1731—88), d.
forfatterinde, skrev i Destouche’s moralsk rørende stil en
række komedier, som en tid gjorde megen lykke;
desuten oversatte hun «Don Quixote» (1776—77). — I vore
dage mindes hun dog især for sine «historiske breve»,
som hun nedskrev 1783—84 efter Johan Bülows
opfordring. De omhandler kongerne Fredrik IV, Kristian VI,
Fredrik V og Kristian VII’s regjering; hendes optegnelser
om de to førstnævnte er temmelig upaalidelige, men til
de to sidstes historie rummer hendes breve mange
vigtige bidrag, især vedkommende regjeringsforandringerne
1772 og1784. Brevene blev første gang offentliggjort i dansk
«Historisk Tidsskrift» 1865 og 1867. I en bedre utgave
foreligger ved L. Bobé brevene om Kristian VII (1901) og
om Fredrik V (1909); i det sidstnævnte bind er ogsaa
indtat hendes hittil uutgivne selvbiografi og endel breve
fra hendes haand.
Biel (Bienne), Schweiz, by i kanton Bern ved
nordøstlige ende av Bieler sjø, 442 m. o. h., 24 000 indb.
Fabrikation av ure, tobak, lær o. s. v.; handel; turist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
