Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
959
by. Schwabmuseet med fund fra de gamle
pælebygninger. I nærheten luftkurstedet Magglingen.
Bielefeld [bīləfelt], Preussen, by i Westfalen, ved
elven Lutter nær Teutoburgerskogen, 84 000 indb. Fabr.
av damask, lerret, færdigsydd linnet, silke- og
fløielsvæverier, symaskiner, glas, tobak, lær o. s. v. I
omegnen store blekerier. Epileptikeranstalten Bethel i
forstaden Gadderbaum. Fæstningen Sparenberg, som nu
er museum. Før 1609 hovedstad i grevskapet Ravensberg.
Bielersjøen [bīlər-], Schweiz, indsjø i kanton Bern,
16 km. lang, 42 km.² stor, dybde indtil 75 m., 432 m.
0. h. Tilløp: Zihl fra Neuchatellersjø, Suze, en del av
Aar gjennem Hagneckkanalen. Avløp nu gjennem
Aarkanalen til Aar. Levninger av pælebygninger. Paa
Petersøen søkte Rousseau 1765 et tilflugtssted.
Bielitz [bīlits] (ċech. Bilsko), Tsjekkoslovakiet, by i
Schlesien ved elven Biala, likeoverfor byen Biala i
Galizien, 19 000 indb. (mest tyskere). Store uldspinderier,
fabrikation av maskiner, møbler, papir o.s. v. Garnison,
gammelt slot. Efter Verdenskrigen indlemmet i Polen.
Bielke, dansk-norsk adelsslegt, se Bjelke.
Bielke, sv. adelsslegt, som regner sin oprindelse fra
13 aarh. —1. Hogenskild Nilsson B. (1538—1605),
riksraad 1566, friherre 1569 og statholder paa
Stockholm slot 1589. Skjønt tilhørende høiadelen var han
forsigtig og stod sig godt med magthaverne. Han støttet
Johan III’s liturgi og tilraadet Sigismunds katolske
opdragelse og valg til polsk konge. Knyttet til denne blev
han sammen med høiadelen hertug Karls motstander,
men hans klokskap frelste ham fra at dele skjæbne
med sine fæller, som henrettedes i Linköping 1600.
Harmfuld indlot B. sig nu i brevveksling med sine
landflygtige standsfæller, men gav herved Karl IX beviser
ihænde og blev halshugget. — 2. Ture Nilsson B.
(1547—1600), bror av forannævnte, blev 1586 riksraad.
Udmerket begavet og høitdannet blev han en av
høiadelens førere, men hans forbindelse med Sigismund
kostet ham aar 1600 hodet. — 3. Klas Nilssøn B.
1544—1623), bror av de to forannævnte, var en meget
rik, men ikke fremragende mand; han undgik døden
1600, men forvistes 1606 og vendte 1616 tilbake. Han
var besvogret med Johan Ill, idet han var gift med —
4. Elsa B., en søster av — 5. Gunilla B. (1568—97),
datter av riksraad Johan Axelson B.; hun blev i 1585
gift med kong Johan. — 6. Nils Turesson B. (1644
—1716) er en av ættens berømteste sønner. Hjemvendt
fra utlandet hadde han for en stor del æren av seieren
ved Lund 1676. Han blev generalløitnant, men drog
atter i fremmed tjeneste, stormet 1685 Pest og var med
ved Mohacs 1687. Blev s. a. greve og hjemkaldtes.
Kongelig raad, generalguvernør over Pommern og
feltmarskalk stod han høit i kongens yndest, indtil B.s
franske sympatier kjølnet den. Dog først under Karl
XII fik B.s motstandere bugt nmed ham. Dømt for en
del forseelser fra ære, liv og gods benaadedes han vel
med livet, men trak sig som en slagen mand tilbake til
de godser han hadde faat lov til at beholde.— 7. Axel
qGGabriel B., greve (1800—77), testamenterte staten sine
rike kunstsamlinger.
Bie′lla, Italien, by i prov. Novara, Piemont, ved
foten av Alperne, 22 000 indb.; hovedsætet for det
piemontesiske uldvæveri.
Bien [biæ](fr.), godt, vel.
Bier (apidæ), en familie av de aarevingede insekter
(s. d.) med mange slegter og arter, hvorav henved 150
norske. De fleste samler ind honning og blomsterstøv
for sin yngel, hvorved de ogsaa gjør stor nytte ved
bestøvning av blomsterne. Honningen slikker de i sig fra
blomsternes honninggjemmer med sin lange tunge, og
blomsterstøvet fæster sig til deres lodne krop, hvorfra
Bielefeld—Bier
960
det opsamles enten i baller paa bakføtterne i den dertil
indrettede «kurv» eller hos andre paa undersiden av
bakkropsringene. Der findes baade enlige og
selskabelige b. Hos de første er der kun han- og hun-b.,
og hver enkelt hun danner i jord, murverk eller træ
sine egne yngelceller, hvori den lægger egg sammen med
forraad av blomsterstøv og honning til føde for larverne.
Blandt de enlige b. findes dog ogsaa adskillige «snylte-b.»,
som ikke selv sørger for sit avkom, men lægger sine egg
i andres reder. De selskabelige b.s samfund bestaar
foruten av hanner og hunner ogsaa av «arbeids-b.», d. e.
ufrugtbare hunner som har til opgave at utføre alt det
nødvendige arbeide for samfundets bestaaen, baade
byggearbeide, indsamling av forraad og opfødning av yngelen.
Til disse hører humlerne (s. d.) og honning-b.
(apis meltifica). Denne sidste har helt fra den graa
oldtid været gjenstand for kunstig avl for voksets og
honningens skyld. Oprindelig hjemmehørende i
Middelhavslandene er den forlængst i forskjellige avarter utbredt
overalt i verden hvor biavl kan drives. I hver bikube
er der kun én forplantningsdygtig hun, «dronningen» el.
«viseren», som ikke gjør andet end lægge egg, et
vekslende antal han-b. eller «droner», og op til 30—40 000
arbeids-b. Disse sidste samler ind honning og
blomsterstøv, producerer voks gjennem bakkropsringene og bygger
derav vokskakerne med de bekjendte 6-kantede celler,
som benyttes dels til egglægning og opfødning av yngelen
og dels til opbevaring av de indsamlede forraad.
Dronningen befrugtes kun én gang i sit liv, hvorefter dronerne
utkastes av kuben som overflødige («droneslaget»), og
egglægningen begynder. I løpet av en sommer kan en
dronning lægge ca. 300 000 egg. I de noget større og
videre saakaldte «droneceller» lægges ubefrugtede egg,
hvorav utvikles udelukkende droner; av de befrugtede
egg utvikles arbeids-b., naar de lægges i almindelige
«arbeiderceller», men derimot dronninger naar de lægges
i særskilte store, dertil indrettede «dronningceller», og
de deri utklækkede larver fôres rikeligere. Naar der blir
2 eller flere dronninger, «sværmer» b., idet bifolket deler
sig i to partier, hvorav det ene sammen med den gamle
dronning i en tæt sværm forlater kuben og slaar sig ned
etandetsted. Det gjælder da for biskjøtteren at ha i
beredskap en tom kube at indfange sværmeni. Kraftige bifolk
kan utsende flere sværmer i sommerens løp, hvorav den
første kaldes «forsværm», de senere «eftersværmer». Kun
dronningen og arbeids-b. kan stikke; hannerne er
brodløse, hvilket er tilfældet hos alle stikkende aarevingede
insekter. Blandt b.s sygdomme maa nævnes «bipest»,
bevirket av en bakterie (bacillus alveolaris), som dræper
yngelen saa den raatner bort. Av andre bifiender kan²
merkes bilus, bimøl, hvepser og myrer samt talgokser
og mus om vinteren. — Om biavlen i Norge i gamle
dage er kun litet kjendt; men da den var betydelig i
nabolandene, var den det vel ogsaa her. Honning
anvendtes inden Amerikas opdagelse som senere sukker og
sirup; den benyttedes desuten ved tilberedning av mjød.
Og av vokset bruktes aarlig store mængder til lys. Ved
optællingen i 1890 var der i Norge 17219 bikuber, og
i 1900 21645. Siden opfindelsen av den bevægelige
tavlebygning pastor Dzierzon i Tyskland i 1845),
slyngemaskinen (major v. Hruschka, Østerrike, i 1865) og de
kunstige voksmellemvægger (snekker Mehring, Tyskland,
i 1857) er biavlen blit revolutionert. Det er ikke længer
nødvendig som før at dræpe b., man faar saa meget
mere og finere honning, utbyttet av biavlen blir 2 à 3
ganger saa stort. Norge er det land hvor biavl drives
længst mot nord; Mosjøen er det nordligste sted.
Heldigst stillet for biavl er Vestlandet, Østlandet og Sørlandet.
Den fineste og meste honning faar man paa Oplandene;
ti der er hvitkløveren honningkilden, og denne plante
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
