Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
989 Bircek—Biri glasverk 990
—B89 var B.-R. sorenskriver i Aker. — 2. Peter B.-R. | i det sydvestlige Finland ved Tavastehus’ anlæggelse,
(1843—98), foreg.s søn, politiker, var høiesteretsadvokat | Stockholm befæstedes, og en række love søkte at
i Kra., da han i 1881 blev utnævnt til ekspeditionschef | høine folkets kultur. B. var gift to ganger; av
for fængselsvæsenet i Justisdepartementet; 1889—91 og | barnene av første egteskap var Richiza, som blev
1894—95 var han medlem av E. Stangs 1ste og 2det
ministerium (chef for Indredepartementet). Efter sin
uttræden anden gang blev han utnævnt til borgermester
i Kristiania.
Birck, Lauritz Vilhelm (1871—), d.
nationaløkonom og politiker, f. i Kbh., cand. polit. 1893,
redaktør av «Vort Land» 1896—98, docent ved universitetet
1908, professor 1911. Som nationaløkonom har han
navnlig vakt opmerksomhet ved sin doktoravhandling
1902 om værditeorien, av hvilken en sterkt utvidet og
omarbeidet utgave er begyndt at utkomme 1918 under
titelen «Læren om grænseværdien». B. er tilhænger av
den subjektive værditeori (nyttelæren), men kombinerer
denne med den objektive værdilære
(omkostningssynspunktet). Av hans andre verker kan nævnes:
«Kreditøkonomiens omsætningsmidler», «Sukkerets historie»,
«Vigtige varer» (en række hovedvarers historie,
produktions-, omsætnings- og beskatningsforhold),
«Ejendomsskatter og ejendomspriser», «Rigets jordegods og
regalerne» samt Aloysius’ breve (religionsfilosofi). B. var
folketingsmand som valgt av høire i Kbh.s 4de kreds 1903—10
og valgtes paa ny av det konservative folkeparti i Aalborg
1918. Endvidere er han medlem av den overordentlige
kommission av 1914 (prisreguleringskommissionen). — B.s
tilslutning til de konservative synes væsentlig at bero paa
mistillid til de demokratiske indretninger. Han kalder sig
selv «statskonservativ» og vil ved hjælp av en sterk
statsmagt hindre klasseovergrep fra enhver side. I social
opfatning er han ofte sterkt demokratisk, jfr. hans
heftige kampe mot børs- og byggespekulant-, bank- og
trustmisbruk.
mot uberettigede utvidelser av eiendomsretten. Ved sin
utpræget originale og selvstændige tankegang og ved sin
forening av teoretisk og praktisk viden har B. ved mange
leiligheter spillet en fremtrædende rolle i Danmarks
offentlige liv, navnlig som kritiker.
Birckner, Michael Gottlieb (1756—98), d.
forfatter, f. i Kbh., 1790 kapellan paa Før, 1792 kapellan
i Korsør. B. gjorde sig særlig kjendt og agtet som det
politiske frisinds talsmand i litteraturen («Om
trykkefriheden og dens love», 1797). Blandt datidens danske
teologer var han kantianismens eneste talsmand.
Birger Magnusson (1280—1321), konge av Sverige
1290—1318, søn av Magnus Ladulås. Da B. M., som
1298 blev myndig og gift med Erik Menveds søster
Margrete, hadde ryddet sin trofaste ven, Torgils Knutsson,
av veien, blev han et bytte for sine yngre brødre, Erik
og Valdemar, som fanget ham. Erik Menved maglet
dog forlik 1310, og landet deltes, men den
mistænksomme B. M. lokket 1317 sine brødre til Nyköping slot
og lot dem der dø av sult. Forjaget tyet B. til
Danmark.
Birger Brosa (d. 1202), svearnes jarl, tilhørte den
berømte Folkungeæt og var gift med Birgitta, datter av
den norske konge Harald Gille og enke efter den danske
usurpator Magnus Henriksson. Paa grund av
slegtskapet med Birgitta fik Eystein Meyla og Sverre
Sigurdssøn beskyttelse og støtte hos B. Da B.s datter Ingegerd
egtet Sverker Karlsson, blev denne uten motstand konge
efter Knut Erikssons død 1195, skjønt denne sidste
hadde sønner.
Birger jarl av Bjäålbo, brorsøn av foregaaende,
jarl 1248, var den egentlige regent i Sverige saavel under
svogeren kong Erik Eriksson som under dennes efterfølger,
B.s egen søn Valdemar (fra 1250) til sin død 1266. B.
var en begavet hersker. 1249 sikret han Sveriges magt
Han forsvarer de almene og fælles rettigheter ]
gift med Haakon den unge.
Birger, Hugo, egentlig Petterson (1854—87), sv.
maler, utdannet ved Stockholms akademi og derpaa i
Paris, hvor han tilegnet sig den moderne franske kunsts
farvevirtuositet. Han viste sig i sin korte kunstnerbane
som en dygtig kolorist og lysmaler. Hans vigtigste
verker er «Toiletten», «La Feria i Granada» og «Frokost
hos Ledoyen», hvor en række av hans svenske
kunstnerkamerater i Paris er avbildet. De fleste av hans
arbeider findes i privateie i Göteborg.
Birgitta, Den hellige (ca. 1303—73), f. paa
Finstad i Uppland av adelig slegt, blev 1316 gift med
Ulf Gudmarsson, lagmand i Närke (d. 1344), med hvem
hun fik 8 barn. Allerede som barn hadde hun syner-.
Kanniken mag. Matthias av Linköping førte hende ind
i tidens mystik og pietisme. Som enke bosatte hun
sig ved Alvastra kloster og levet i streng askese. Her
fik hun sine aabenbarelser, utg. paa latin av mag
Matthias. Under et besøk paa Vadstena slot fik hun av
Frelseren diktert reglerne for en ny klosterorden. Hun
drog da (1346 eller 49) til Rom. Forfaldet der oprørte
hende, og hun besvor paven i Avignon om at vende
tilbake til Rom, hvor hun ventet paa ham. Først 1367
kom han og stadfæstet 1370 hendes orden, dog kun som
en augustinerorden med hendes regel som en vedføiet
«konstitution». Hun døde i Rom. B. er paa ingen
maate en forløper for reformationen, tvertimot en
repræsentant for yderlige romersk-katolske anskuelser. Men.
hendes karakters storhet, hendes frimodighet og hendes
klokskap gjør hende til en av Nordens merkeligste
kvinder. Paa kirkemøtet i Konstanz blev hendes
aabenbarelser angrepet, og paa møtet i Basel fik de en haard
dom. [Litt.: «Uppenbarelser», utg. av Klemming; Fr.
Hammerich, «D. h. B.»; K. B. Westman, «Birgittastudier»,
1911.]
Birgittinerordenen, klosterorden, hvis regler den
hellige Birgitta mente at ha faat av Frelseren under et
besøk paa Vadstena slot. Det officielle navn er «Vor
Frelsers Orden». Regelen er fuld av symbolske træk.
Munker og nonner skal bo i samme kloster, adskilt ved
en mur, ialt 85, 60 nonner og 25 munker.
Hovedklosteret var Vadstena. Snart kom der klostre rundt om
i Europa. I Danmark Maribo og Mariager. I Norge fik
ordenen overlatt det rike benediktinerkloster Munkeliv
ved Bergen.
Biri, herred i Opland fylke (Kristians amt), 186 km.²
med 2 791 indb. (1918); 15.0 pr. km.² Herredet, som svarer
til B. sogn av B. prestegjeld, ligger paa vestsiden av
Mjøsen, nord for Gjøvik; det gjennemskjæres av Vismundas.
og Stokkeelvens dalfører i retning øst—vest. Nordsiden av
disse dalfører bestaar av veldyrket bakketerræng,
sydskraaningerne er derimot bratte skoglier. Langs Mjøsens
bredd (Biristranden) er likeledes veldyrkede bakkepartier
med tildels store gaarder. Imellem dalførerne er skogklædte
aas- og myrstrøk, med høider op imot 900 m. Gjennem
Snertingdalen fører bakket bygdevei over til Torpen ved
Dokkas dalføre. De vigtigste næringsveier er jordbruk
og skogdrift. Der drives ogsaa nogen fabrikdrift (flere
sag- og møllebruk, 2 teglverker, 1 ostefabrik, 2
kardefabrikker, 1 blikvarefabrik). Der findes 3 meierier.
Herredet har egen sparebank, oprettet 1857, og egen
brandkasse. Antagen formue 1908 7 410 000 kr.,
indtægt 930 000 kr.
Biri glasverk, i B. herred, nær kirken av samme
navn, paa Mjøsens vestside. Det anlagdes i 1761 av det
Sorte eller Octroyerte Norske Kompani (Fabrikkompa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
