Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sk3l
niet). Driften begyndte i 1766. FVerket gik i 1775
over til statseiendom, men solgtes i 1824 til et
participantselskap. Der fabrikertes væsentlig vindusglas og
flasker. Driften stanset 1877 og har senere ikke været
gjenoptat.
Birk (bot.), se Bjerk.
Birk betegnet under Norges forening med Danmark
et særskilt slags jurisdiktionsdistrikt. I Danmark
erholdt adelen i stor utstrækning birkeret med adgang
til at trække befolkningen bort fra de almindelige
domstoler ind for en av birkepatronen ansat og av ham
avhængig birkedommer. I Norge tilkom saadan
birkeret kun grevskaperne Laurvig og Jarlsberg og baroniet
Rosendal samt nogen faa adelige sætegaarder. Denne
ret blev ophævet ved adelsloven av 1 aug. 1821
sammen med hals- og haandsretten samt sigte- og
sagefaldsretten.
Birka, se Björkö.
Birkaaker, gaardklynge med kapel av samme navn
i Rennebu herred, der hvor veien gjennem Orkedalen
tar av fra Opdal—Støren-veien. 427 m. o. h.
Birkebeiner (oldn. birkibeinar) var oprindelig et
spottenavn paa den oprørsflok som 1174 sluttet sig
til Eystein Meyla og 1177 led nederlag paa Re ved
Tønsberg, hvor Eystein Meyla faldt. Levningerne av
flokken flygtet til Värmland, hvor de tok Sverre til
fører. Han fandt støtte i Sverige og Trøndelagen og
utdannet sine b. til en udmerket staaende hær som snart
viste sig det almindelige landsforsvar fuldstændig
overlegen. I spidsen for dette blev kong Magnus Erlingssøn
slaat paa Kalvskindet (ved Nidaros) 1179, hvor hans far
Erling Skakke faldt, aaret efter paa Ilevoldene (ved
Nidaros), i 1181 og 1183 ved Bergen. 1184 faldt endelig
Magnus Erlingssøn i sjøslaget ved Fimreite i
Sognefjorden. Sverre og hans krigere var nu herrer i landet, og
b. var allerede et hædersnavn der længe bevartes som
partinavn for dem som holdt paa Sverre og hans æt.
En række nye oprørsflokker (kuvlunger, øskjegger o. a.)
reiste sig mot seierherrerne, men blev hver i sin tur
overvundet. Farligst var baglerne (s. d.). Kampen
mellem disse og b. fortsattes ogsaa efter Sverres død (1202),
indtil der i 1208 blev indgaat forlik, saaledes at b. og
deres konge Inge Baardssøn beholdt magten i den største
del av landet og lenshøiheten over det øvrige. Da
baglerne derpaa i 1218 underkastet sig Sverres sønnesøn,
Haakon Haakonssøn, og de mindre oprørsflokker
(slitunger, ribbunger) opløstes, blev ogsaa b.-navnet
overflødig; det optoges vel atter av kongens mænd under
hertug Skules oprør, men faldt derefter bort som
partinavn og bruktes kun i betydning av veteraner. B.s
historiske rolle blev saaledes den at tjene som et redskap
i Sverres og hans efterfølgeres haand til grundlæggelsen
av det sterke, arvelige norske kongedømme.
Birkedommer, se Birk.
Birkeland, Michael (1830—96), n. historiker og
politiker. Indtraadte i 1852 i Riksarkivet, hvis chef han
blev 1863. Var ekspeditionssekretær i Kirkedepartementet
1874—75, men overtok paa grund av sygdom atter
riksarkivarembedet, efterat arkivet i 1875 var utskilt fra
departementet som selvstændig embedsverk. Var
viceordfører og i længere tid fungerende ordfører i Kra.
1869—72; senere medlem av repræsentantskapet. Var i
sin første studentertid sterkt paavirket av
Februarrevolutionens idéer; i 1860-aarene ivrig for skandinavismens
sak. Tilhørte de oprindelige medlemmer av «Det lærde
Holland» (kredsen om P. Botten-Hansen). B.
repræsenterte Kristiania paa Stortinget 1880—85. Han tilhørte
i virkeligheten en reformvenlig retning inden
høirepartiet og var villig til store indrømmelser overfor venstre,
men var en principiel tilhænger av tokammersystemet.
Birk—Birkeland
c
c
b
Han saa med harme paa
Riksrettens tilblivelse og
betegnet engang tiden
som en «forfaldets og
nedgangens tid». Avslog
(sidste gang i 1879)
kaldelse til at indtræde i
regjeringen. — B. stiftet
i 1869 Den Norske
Historiske PForening. PB.
var fortrinsvis den lærde
og skarpsindige gransker;
han ledet som
riksarkivar indtil 1886
«Kildeskriftfondets» litterære
virksomhet. Sygdom og
hans mange offentlige
gjøremaal hemmet hans
egen produktion; men
han ydet betydelige
bidrag til verker av andre
forfattere, har git mange
Michael Birkeland.
impulser og i vigtige punkter
virket bestemmende paa opfatningen av vort lands
historie under foreningen med Danmark. For
landets arkivvæsen har hans betydning været
grundlæggende. Av B.s forfatterskap nævnes: 6e«Selskabet for
Norges Vel 1809—29»; «Meddelelser fra det norske
Rigsarchiv»; «Norge i 1815—16»; «Om ordningen av vort
arkivvæsen»; «Det norske postvæsen i dets oprindelse
og første begyndelse». B.s betydelige samlinger til
Norges historie blev i 1898 indkjøpt av staten og
indlemmet i Riksarkivet. [Litt.: «Historiske skr.» I. Heri:
«Riksarkivar M. Birkeland, hans liv og virke», av Fr.
Ording, Kra. 1919.]
Birkeland, Olaf Kristian Bernhard (1867—
1917), n. fysiker, f. i Kristiania, student 1885, cand.
real 1890, lærer ved Aars og Voss’s skole,
universitetsstipendiat 1893, professor i fysik ved Universitetet fra
1898. Som universitetsstipendiat studerte han flere aar
i utlandet, fornemmelig under Poincaré, Picard og
Appell i Paris og Hertz i Bonn. Senere reiste han
gjentagne ganger i studieøiemed til utlandet. Av hans
videnskabelige arbeider skal nævnes løsningen av de
Maxwell’ske ligninger for det elektromagnetiske felt,
eksperimentelle undersøkelser av katodestraaler samt de stort
anlagte undersøkelser av nordlyset og av solpletterne.
Navnlig de sidste vakte megen opmerksomhet blandt
videnskapsmænd ogsaa i utlandet. Til forklaring av
nordlyset opstillet B. den hypotese at det fremkaldes av
katodestraaler som utgaar fra solen og indsuges mot
jordens magnetiske poler, solpletternes mere eller mindre
talrike optræden mente han retter sig efter den
vekslende størrelse av resultanten av planeternes
tiltrækningskræfter. Han har gjort et meget stort antal
eksperimenter for at bevise denne hypotese. I disse blev
anvendt utladningskar av uhyre størrelse, optil 11/ə m.²,
hvori var ophængt en magnetisk model av jordkloden.
B. kunde ved disse forsøk faa frem en hel række kosmiske
fænomener, foruten solflekker og nordlys tillike
zodiakallyset, Saturns ring, spiraltaakerne o. s. v. Han bygget
herpaa en storslaat kosmogonisk teori som dog endnu
ikke har vundet anerkjendelse. For at studere nordlyset
foretok han vinteren 1899—1900 en ekspedition til
Finmarken og vinteren 1902—03 en ny ekspedition
med stationer i Finmarken, paa Island, Spitsbergen
og Novaja Semlja. B. har sammen med Sam. Eyde
utarbeidet den efter dem benævnte metode til fremstilling
av kalksalpeter og salpetersyre av luftens kvælstof. B.
anbringer en vekseistrømslysbue paa ca. 5 000 volt i et
magnetfelt; buen vil da anta formen av en flat, rund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
