Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
999
der strid om. Det varte imidlertid ikke længe inden
det monarkiske episkopat utviklet sig i kirken. I
begyndelsen av 2 aarh. har vi i Ignatius’ breve vidnesbyrd
om de tre embeder:;: b., presbytere og diakoner, som en
fast kirkelig ordning. Kampen mot gnostikere og
hæretikere bidrog yderligere til at befæste bispestillingens
magt. Efter midten av 3 aarh. tapte lægfolket
efterhaanden ganske indflydelsen paa kirkens styrelse, som
udelukkende lagdes i b.s haand. I begyndelsen var
disse væsentlig likestillede. Dog indtok b. av Rom
allerede tidlig en særstilling, som efterhaanden førte til at
han som pave (s. d.) anerkjendtes som hele kirkens
overhoved. Den romersk-katolske opfatning gaar ut paa
at b. er apostlernes efterfølgere, som gjennem den
apostoliske sukcession (s. d.) er delagtige i den samme
Helligaand som disse eiet. Bispestillingen er det fornemste
kirkelige embede. Betingelserne for at overta det er:
egte fødsel, 30 aars alder, videnskabelig dygtighet og
sedelige fortrin. B.s særskilte forretninger er ordination,
konfirmation, tilberedelsen av den hellige salve,
indvielsen av res sacræ, f. eks. kirkeindvielse, indvielsen av
abbeder og abbedisser og salvningen av konger; utøvelse
av regjeringsmyndighet over stiftet, doms- og
dispensationsret i kirkelige saker o. s. v.; fører ærestitelen
reverendissimus, pligter at bo i stiftet og at indsende
indberetninger til pavestolen. Utnævnelsen av b. har i
romerkirken git anledning til megen strid. I
almindelighet finder den sted ved samvirken mellem
domkapitlerne, pavestolen og den verdslige magt. — 1 de
evangeliske kirkesamfund blev bispeembedet, bortset fra
den anglikanske og den svenske kirke, enten avskaffet
ller skiftet ganske karakter. I den lutherske kirke
forte utviklingen til at kirkens øverste styrelse blev
overdraget til statens verdslige overhoved, der betragtedes som
høieste b. (sumepiskopatet). B.s geistlige magt blev dels
henlagt til konsistorier, dels til superintendenter, som i
regelen traadte i b.s sted. Andre landskirker, f. eks.
den dansk-norske, gjenoptok dog snart b.-titelen.
Norges første evangeliske b. var magister Geble Pederssøn
(Bergen), der ordinertes av reformatoren Bugenhagen i
1537. Norge har nu seks b., som utnævnes av Kongen
efter at samtlige landets provster, vedkommende
bispedømmes faste geistlighet og de teologiske professorer har
stemt paa tre mænd. I de norsk-lutherske
kirkesamfund i Amerika er denne titel ikke bibeholdt; det
tilsvarende embede bestyres av en dertil valgt «formand».
Biskop el. bisp er en blanding av rødvin, sukker
og bispessens (ekstrakt av friske pomeranser).
Biskoppelige kirke, se Anglikanske kirke.
Biskra (lat. Bescera), Algerie, depart. Constantine, by
ved den sydlige fot av Store Atlas paa overgangen til
ved
El Kantara’s elveleie, 120 m. o. h. med
ca. 8000 indb. Ved
utstrakte
vandledningsarbeider og talrike artesiske
brønder er B.s omegn
omdannet til frugtbart
kulturland (ca. 160 000
daddelpalmer, 6 000 oliventrær).
B. er endepunktet for
jernbanen fra Constantine (240
km., 8 timer), og har paa
grund av ørkenens
umiddelbare nærhet livlig
turisttrafik. Paa grund av sin
rene, tørre ørkenluft er B.,
som ved Atlas beskyttes mot
nordenvinden, særlig
skikket som vintersanatorium.
Militærstation. Fransk 1844.
Sahara,
Ung kvinde fra Biskra.
Biskop—Bismarck
1000
Biskuit [biskwí], eg. to ganger brændt, betegnelse
for uglasert, brændt porselænsmasse, som især har faat
anvendelse til statuetter o. 1.
Biskuit [biskwí], et først i England fabrikmæssiš3
fremstillet bakverk av mel,, sukker, egg og krydderier.
Det hollandske navn beskøiter (s. d.) brukes om
skibsbrød.
Biskupa sogur, sagaer om de ældste islandske
biskoper. De er vigtige historiske kildeskrifter, da de i
regelen er skrevet av samtidige forfattere og behandler
avsnit av Islands historie som ellers er litet kjendt. Av
B. s. skal særlig nævnes «Hungrvaka» (d. e.
hungervækkeren); som fortæller om de fem første biskoper i
Skaalholt. B. s. er utgit i 2 bd. 1858—78.
Bislag, et litet forrum som gjerne anbringes foran
utgangsdørene for at hindre direkte træk. Benyttes
meget paa landet
særlig foran
kjøkkenets
utgangstdør, hvor det
samtidig tjener
til
opbevaringssted [ for kar og
husgeraad.
Bismarck,
Herbert von
(1849—1904),
fyrste, t. diplomat,
søn av Otto v.
B., deltok i den
fransk-tyske krig
og blev haardt
saaret ved
Marsla-Tour. Siden
blev B. diplomat
og gjorde
tjeneste i Dresden,
München,
London, Petrograd og
Haag. Blev 1886
statssekretær i
utenriksministeriet, 1888
utnævnte keiser Friedrich ham til statsminister i Preussen.
Da faren 1890 nedla sine embeder, traadte ogsaa B. ut
av statstjenesten. B. blev tre ganger valgt til medlem
av den tyske riksdag, hvor han tilhørte det
tysk-konservative parti.
Bismarck, Otto Ednard Leopold, fyrste av
(1815—98), t. statsmand, skaperen av den tyske
riksenhet 1871. Født paa godset Schönhausen i Brandenburg
av adelige forældre røbet han tidlig usedvanlige evner og
anlæg. Efter et bevæget studenterliv i Göttingen (1834
—37), en kort karriere som preussisk embedsmand og
derefter en del aars fri og ubundne godseierliv traadte
han i 1847 ind i det offentlige liv som medlem av den
preussiske landdag. Her gjorde han sig straks bemerket
ved sin utpræget konservative holdning, og i den
stormfulde tid i de nærmest følgende aar optræder han som
en lidenskabelig forsvarer av den preussiske kongemagts
suverænitet mot revolutionen i 1848. Han er like
overbevist om det repræsentative styres umulighet som om
det ørkesløse i at forsøke at regjere efter
parlamentariske grundsætninger. Ved denne sin optræden skaffet
han sig personlig en indflydelsesrik stilling i landdagen,
og blev ogsaa en av de raadgivere kongen (Fredrik
Wilhelm IV) hørte paa; men til nogen samling av
Tyskland under Preussens ledelse, som B. ønsket, var tiden
ikke inde hverken under revolutionen i 1848 eller under
reaktionen i de følgende aar. — I 1852 traadte B. ind
Bislag paa Bjølstad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
