Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1001
som preussisk gesandt i forbundsdagen i Frankfurt, og
i de otte aar til og med 1859 som han opholder sig her,
forbereder han sig for sin historiske opgave. Han holder
indad og utad et skarpt øie med alle politiske, sociale
og økonomiske foreteelser, og midt i en diplomatisk
verden som endnu levet paa Metternichske og
Talleyrandske traditioner, ser han et nyt Europa og fremfor
alt et nyt Tyskland stige over historiens horisont. Hans
breve fra disse aar gir næsten uuttømmelige bidrag i
saa henseende ved sine rammende karakteristikker og
malende skildringer og fremfor alt ved den suveræne
fordomsfrihet som gaar som et friskt veir gjennem dem.
— Efter at ha været gesandt i Petrograd fra vaaren
1859 til vaaren 1862 og derefter en kort tid gesandt i
2aris blev B. i sept. 1862 hjemkaldt av den nye konge
av Preussen, Wilhelm I, som aaret i forveien hadde
besteget tronen. Uagtet B. hadde tat sine
gesandtskapsaar nærmest som en hviletid, hadde han dog holdt et
vaakent øie med gangen i den europæiske utenrikspolitik,
og da han nu blev kaldt
til at overta stillingen
som
ministerchefogutenriksminister, var det med
et bestemt program som
kongen paa forhaand var
enigi. Fremfor alt gjaldt
det at sætte
hærorganisationen igjennem overfor
landdagen, og da denne
forsamling søkte at
fastholde sin
bevilgningsmyndighet, maatte
organisationen gjennemføres
ved et forfatningsbrud
paa trods av landdagen.
B. betænkte sig ikke paa
at hitføre denne konflikt,
og da han hadde sat sin
vilje igjennem, gik han
løs paa sin næste opgave:
Tysklands nydannelse
uten Østerrike. Efter at
ha sikret sig Ruslands
passivitet ved Preussens nøitrale holdning under oprøret
i Polen, krydset B. Østerrikes planer, da det paa
fyrstekongressen i Frankfurt 1863 for sidste gang forsøkte at
ta hegemoniet i Tyskland. Derefter knuste han
sukcessivt Danmark i 1864, Østerrike i 1866 og Frankrike i
1870 gjennem en række begivenheter som maa studeres
i specialartikler vedkommende dette tidsrum. Som
resultat av disse begivenheter kan nævnes: I 1864
annekteringen av de gamle danske hertugdømmer Holsten og
Slesvig, som skaffet Preussen en landutvidelse paa 19 000
km.²; i 1866 indlemmelsen av Hannover, Kurhessen,
Nassau og Frankfurt am Main i Preussen samt
grundlæggelsen av det nordtyske forbund; i 1871 oprettelsen
av det tyske keiserrike ved kong Wilhelm av Preussens
proklamering som tysk keiser i speilgalleriet i Versailles
18 jan. s. a. Til løn for disse usedvanlige fortjenester
av fædrelandet blev B. ved riksdagens første
sammentræden efter krigen med Frankrike (22 mars 1871) av
keiseren utnævnt til fyrste og ved siden derav til rikets
første rikskansler. — B.s politik efter 1871 kan i sine
store træk skisseres saaledes: Paa det utenrikske
omraade var hans bestræbelser rettet paa at opretholde
freden i Europa. Til fremme av dette formaal stiftet
han i 1872 det første trekeiserforbund, bestaaende av
Tyskland, Østerrike og Rusland. Frankrikes hurtige
gjenreisning efter krigen vakte imidlertid den største
ængstelse i Tyskland, og i 1875 var situationen en tid
O. E. L. v. Bismarck.
Bismarck
1002
saa spændt, at et fredsbrud kunde ventes hvad dag det
skulde være. Da var det Rusland svigtet sin allierte
ved at ta standpunkt til fordel for Frankrike med det
resultat at krigen blev avverget. Denne optræden fra
Ruslands side var en av aarsakerne til at B. paa
Berlinerkongressen (s. d.) i 1878 tok sig saa lunkent av
Ruslands interesser, at det første trekeiserforbund ikke
mere lot sig fornye. Istedet sluttet B. i 1879 et
separatforbund med Østerrike, som i 1883 blev tiltraadt av
Italien og i 1887 blev officielt proklamert som det
tremagtsforbund der bestod like til 1914, i det mindste i
navnet. Dog sikret han sig, ved sine
«reassuransetraktater» med Rusland i 1884 og 1887, mot en alliance
mellem dette land og Frankrike og umuliggjorde derved
dannelsen av en stor, fiendtlig koalition mot Tyskland.
Endelig maa som en betydningsfuld, om end meget
omstridt side ved B.s utenrikspolitik, nævnes
grundlæggelsen av den tyske kolonialpolitik i 1880-aarene. —
Paa det indenrikske omraade maa B.s politik betegnes
som epokegjørende mere ved sine negative end ved sine
positive resultater. I den lange og bitre «kulturkamp»
som B. indledet mot den katolske kirke ved indbringelsen
av de berømte «mailove» (se Kulturkampen) i 1873, var
det Rom som tilslut blev den seirende, og forgjæves søkte
han at motarbeide socialisterne gjennem sin voldsomme
og hensynsløse undertrykkelsespolitik fra 1878 av og
gjennem et socialt lovgivningsarbeide av betydelig
rækkevidde. For at ophjælpe finanserne foretok han i 1878
en brat overgang fra frihandelspolitik til protektionisme,
som har faat betydning langt utover Tysklands grænser.
Som typisk junker hadde han hittil staat uvillig og
fiendtlig overfor den borgerlige kapitalisme; men efter
kurssvingningen i 1878 var han i stor utstrækning nødt
til at støtte sig til denne. — I mars 1888 avgik keiser
Wilhelm I ved døden og 99 dage efter fulgte hans søn,
keiser Friedrich ham i graven. Keiser Wilhelm Il’s
tronbestigelse gjorde foreløbig ingen forandring i B.s
almægtige stilling; men henved to aar senere kom det
til et opsigtsvækkende brud, hvis historiske
sammenhæng endnu ikke er tilstrækkelig belyst, men som 18
mars 1890 ledet til B.s tilbaketræden fra det offentlige
liv. Efter denne begivenhet levet han endnu i 8 aar
paa sit herresæte Friedrichsruh i nærheten av Hamburg
som en avgjort fiende av det nye styre og lot ofte sin
bitterhet faa luft i skarpe utfald mot «den nye kurs».
Hans død, som indtraf 31 juli 1898 under et av keiser
Wilhelms aarlige besøk i Norge, ledet til at keiseren
avbrøt sin reise og hastet hjem for at vise den store
avdøde den sidste ære. — B.s betydelige personlighet
har i forbausende høi grad sat sit præg paa en hel
periode i verdenshistorien. Hans overstrømmende
livskraft, hans ubændige vilje, hans enestaaende evne til at
opfatte specielt de svake sider ved sine omgivelser, alt
dette maatte paa forhaand gjøre ham til en næsten
uovervindelig motstander. Føier vi hertil hans sterke
realisme, hans hensynsløse likegyldighet overfor alle
konventionelle former, hans kraftige, billedrike sprog
med klangbund i folkedypet, forstaar vi hvorledes han
kunde bli den han blev, grundlæggeren av den korte,
men straalende historiske episode, det nye tyske
keiserrike; men hans hensynsløse magtpolitik bærer ogsaa sin
store del av ansvaret for den katastrofe som brøt ind
over riket ved Verdenskrigen. — Litteraturen om B. er
overordentlig omfattende; en kortfattet oversigt over den
finder man paa norsk i Halvdan Koht, «B.» (1911
av hans skrifter, taler og breve findes bindsterke
utgaver; av hans «Erindringer» er tredje bind (om hans
fratræden som kansler) endnu ikke utgit.
Bismarck, Forenede Stater, hovedstad i Nord-Dakota,
ved Nordpacificbanen paa østsiden av Missouri, som er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
