Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1011
dage, navnlig som redaktør av den kritiske avdeling av
tidsskriftet «Atjétsjestvennye Sapiski» («Fædrelandske
Annaler»), idet han i løpet av 7 aar i større
avhandlinger kritisk gjennemgik alle vigtigere russiske forfatteres
verker til og med Pusjkin. Arbeidet samtidig ivrig for
utbredelsen av filosofen Hegels idéer. I motsætning til
slavofilerne arbeidet B. for den russiske kuiturs
tilslutning til den vesteuropæiske. Ikke mindst indflydelse
øvet hans personlige omgang med Dostojevskij, Gogolj,
Turgenjev m. fl.
Bjelke, adelsslegt, utbredt i Danmark og Norge. Den
norske grens stamfar er dansken Jens Tillufssøn B.
fra Skåne (d. 1559), som blev gift med Lucia
Henriksdatter (Gyldenløve) og saaledes kom i besiddelse av
Austraat, som senere stadig var slegtens hovedsæte. — J. T.s
sønnesøn, Jens Aages søn B. (1580—1659), eiet foruten
Austraat en række andre store sætegaarder over hele
Norge (Ellinggaard, Sande, Herrebrøden, Tøien,
Hovinsholm, Kanestrøm, Storfosen o. m. fl.) med tilliggende
bondegaarder og var Norges rikeste godseier paa sin tid.
Fra 1614 til sin død var J. A. B. Norges kansler og
hadde som saadan baade med retspleien og lovgivningen
at bestille. 1633 opnaadde han at faa det store
Bergenhus len, som han i 1641 ombyttet med Stavanger.
Han var derved stillet i klasse med de danske
lensherrer i Norge og fjernet sig nu noget fra den øvrige
norske adel, hvis fører han hittil stedse hadde været i dens
kamp for større rettigheter. J. A.B., som var en
hæderlig, erfaren og jevnt dygtig embedsmand, har ogsaa
skrevet digte, som dog. alle er meget slette; heller ikke
hans forarbeide til en revision av det norske lovverk
har synderlig værdi. [Litt.: Y. Nielsen, «J. A. B.»
(1872).]J — Henrik B. (1615—83), d. riksadmiral, søn
av foreg., deltok i svenskekrigen 1644—45, hvorunder
han blev Hannibal Sehesteds næstkommanderende i
Norge; i krigene 1657—60 førte han den danske flaate
og kjæmpet gjentagne ganger heldig med svenskerne.
Ved forfatningsforandringen 1660 skal B. sterkt ha
støttet kongen; senere er hans stilling noget uklar, da han
ialfald fortsatte sit venskabelige forhold til Korfits Ulfeld.
1662 blev han riksadmiral og beholdt til sin død
stillingen som den danske sjømagts øverste leder. —
Jørgen B. (1621—96), officer, bror av Henrik B., deltok i
Hannibalsfeiden og gik senere i utenlandsk krigstjeneste.
Efter hjemkomsten blev han i 1651 medlem av
kommissionen til undersøkelse av Hannibal Sehesteds
forhold i Norge og fik Agdesiden til len. Han viste sig her
meget virksom og fik bl. a. oprettet Lindesnes fyr. Ved
krigens utbrud 1657 utnævntes han til generalkommissær
og overtok den militære kommando i Trondhjem; han
samlet straks 2 500 mand og fordrev de svenske
tropper fra Jemtland; derefter beleiret og indtok han Frösö
skanse, men maatte saa drage sydover for at møte et
svensk indfald i Bohuslen. Det heldige og dygtig
utførte tog til Jemtland beundredes med rette av
samtiden og ikke mindst av den svenske krigerkonge Karl
Gustaf. I 1658 utnævntes J. B. til generalløitnant over
milisen i Norge. Han trodde ikke paa fredens varighet
Og gik straks igang med at forberede alt til en ny krig.
Da saa fredsbruddet kom, tok han hele den øverste
ledelse i sin haand og førte krigen efter en nøie
gjennemtænkt plan. I det nordenfjeldske forberedte han
det angrep ved hvilket svenskerne dreves ut av
Trondhjems by og len, som saaledes reddedes for Norge. I
1659 slog han med en liten, usselt klædt og ilde
medtat troppeavdeling (650 mand) den overlegne svenske
hær ved Halden og bemægtiget sig Bohuslen. Da
svenskerne kom igjen med forsterkninger, trak han sig
tilbake til Halden og tilføiet dem her et nyt nederlag.
Efter statsforandringen blev J. B. riksraad og medlem
Bjelke—Bjellaavasstuen
1012
av flere′ kollegier; men han følte sig forurettet ved at
en anden (Claus Ahlefeld) blev kommanderende general
i Norge. Ved sin selvbevissthet og sin fritalenhet
paadrog han sig Gyldenløves uvilje og benyttedes ikke i
den skaanske krig. Derimot sluttet han sig nøie til
Griffenfeld, og tok aapent parti for ham ved hans fald.
Derved paadrog han sig kongens unaade, avskedigedes
fra de høie stillinger han hadde faat av Griffenfeld, og
sendtes som amtmand til Kallundborg. Hans
økonomiske stilling var meget trykket, saa han efterhaanden
maatte skille sig ved sit store jordegods. [Litt.: «J. B.’s
selvbiografi» utg. av J. A. Fredericia (1890).] — Ove B.
(d. 1674), Jørgen B.s bror, 1648—66 lensmand i Bergen,
siden stiftamtmand i Trondhjem, efterfulgte faren som
Norges rikes kansler og blev geheimeraad. O. B. ansaaes
for en av sin tids bedste jurister. Den 1916 nedbrændte
hovedbygning paa Austraat blev opført av ham 1654—56.
Bjelke, sv. adelsslegt, se Bielke.
Bjelke kaldes rette træstammer som er tilhugget med
omtrent rektangulært tversnit. De kan være
fuldkantede med skarpe kanter eller vankantede,
hvor hjørnerne tildels dannes av træstammens
oprindelige runding. I den nyere tid benyttes ogsaa hyppig
b. av valset jern med et I-formet tversnit.
Hollandske b. er fuldkantede ved roten, men kun tilhugget paa
to sider paa toppen. Skotske b. er store, franske
b. mindre. B. benyttes som bygningstømmer.
Benævnelsen anvendes ogsaa i skogdistrikterne for de stammer
som kan tilhugges til b.
Bjelkehode, den ytterste del av bjelken, som ofte
stikker utenfor væggen og er forsiret med utskjæringer,
ofte i form av et dyre- eller menneskehode. Især i den
middelalderlige bygningskunst spiller dette motiv en stor
rolle, særlig ved konstruktioner i træ eller
bindingsverk. Ligger b. indmurt i væggen, maa det skaffes
lufttilgang og isoleres ?Imot fugtighet for ikke at utsættes
for at raatne. :
Bjelkelag. Etagerne i en bygning adskilles ved et
mellemlag der somoftest hviler paa bjelker. Denne
konstruktion kaldes et b. Tidligere bruktes hertil
udelukkende træbjelker som av en tømmerstok uthuggedes til
et rektangulært tversnit. For at bære mere stilles dette
altid paa høi kant. Over bjelkerne lægges
gulvplankerne; under dem anbringes underklædningen av bord
og mellem disse et saakaldt mellemgulv av hunbord
med et paafyldt lag av ler, sand eller et andet isolerende
og lyddæmpende stof. Bjelkerne fordeles regelmæssig i
bestemte avstande fra hinanden og maa intetsteds støte
direkte mot skorstenspiperne. Foran disse indskytes
derfor en saakaldt veksel. Blir avstanden mellem de
bjelkebærende vægger for stor, anbringes mellem disse
en bærer («drager»), hvorpaa bjelkerne hviler.
Dimensionerne avhænger av den fritbærende længde. I den
senere tid anbringes bjelkerne ofte efter amerikansk
skik ganske tæt og bestaar da gjerne av planker paa
høi kant. I moderne bygninger benyttes meget ofte
bjelker av valset jern eller staal, især ved bygninger
hvor særlig soliditet eller ildsikkerhet er ønskelig. Mellem
jernbjelkerne spændes da gjerne murede kapper eller
en hvælvkonstruktion i betong eller jern-betong.
Bjelkenstjerna, Klas Hansson (1615—62), sv.
sjøhelt. Deltok 1644 i slaget ved Femern. Samme aar
admiralløitnant, 1652 friherre, 1653 riksraad, 1654
admiral. Utmerket sig senere bl. a. i slaget i Øresund 1658,
men paadrog sig i 1659 i slaget i Storebelt t saar som
gjorde ham til invalid.
Bjellaanes, gaard i Dunderlandsdalen, Mo herred,
Nordland fylke, hvorfra fjeldvei fører over til Saltdalen.
Bjellaavasstuen, telegrafstue ved nordenden av
Nordre Bjellaavand (705 m. o. h.) paa fjeldovergangen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
