Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1009
Biæter, se Skrikefugler.
Bjaaen, Setesdalens høiestliggende heiegaard med
turiststation, nær grænsen mot Telemark paa fjeldveien
fra Breivik (Breive) i Setesdalen til Haukeli i Telemark.
Bjarkemaal, nordisk oldkvad, har navn efter den
danske sagnhelt Bødvar Bjarke, en av Rolf Krakes tolv
berserker. Digtet skildrer Rolfs sidste kamp. Det
begynder med Hjaltes oprop til kjæmperne og kaldes
derfor ogsaa Huskarlahvot. I slaget ved Stiklestad kvad
Tormod Kolbrunarskald B. for Olav den helliges mænd.
Dets indhold kjendes fra Saksos latinske omskrivning
og fra sagaen om Rolf Krake. A. Olrik har git en dansk
restitution av B. i «Danske oldkvad i Saxes historie»,
kKbh. 1898.
Bjarkø,en 16 km.² stor øi Bjarkøy herred, Troms fylke.
688 indb. (1900)., Den var helt tilbake til 10 aarh. sæte
for mægtige høvdinger, se Bjarkøætten. Av fordums
glans er nu intet andet spor end nogen gravhauger.
Bjarkøret (oldn. Bjarkeygiarréttr) brukes i vore gamle
love om de paa handelspladsene (kjøpstæder, markeder,
fiskevær o. 1.) gjældende, specielle bestemmelser, dels
omhandlende sjø- og handelsret, dels av lokalt,
politimæssig indhold. Allerede i det 12 aarh. synes B. at
være optegnet. Oprindelig har teksten maaske blot
omfattet sjø og handelsretten, men den er i hvert fald
senere utvidet ved optagelse av væsentlige dele av den
øvrige paa kjøpstadsforholdene anvendelige ret, saaledes
i Nidaros, hvor B i det væsentlige gjengir den
almindelige Frostatingsret, anvendt paa denne kjøpstad. Av
denne Frostatingslagens B. er brudstykker bevaret, trykt
i «Norges gamle love» bd. I. — Magnus Lagabøter lot i
tilslutning til landsloven utarbeide en bylov, hvilken
vedtoges i Bergen 1276 og derpaa med lokale ændringer
i de øvrige byer. Den er trykt i «Norges gamle love»
bd. II. I Sverige findes en Bjarkøa-rætter for Stockholm
fra omkr. 1300. Den danner grundlaget for Magnus
Erikssons stadslag fra omkr. 1350.
Bjarkøy, herred i Troms fylke (Tromsø amt), 110 km.²
med 1 931 indb. (1918); 18 pr. km.² Herredet, der svarer
[il B. prestegjeld med B. og Sandsøy sogne, ligger nord for
Harstad paa østsiden av Andsfjorden og bestaar
udelukkende av øer, hvoriblandt Bjarkø, Sandsøen, en større del
av Grytø og en mindre av Senjen. Av arealet er 3.3 km.²
aker og eng, 3 km.² skog og 103.4 km.² utmark,
snaufjeld og indsjøer. Fjeldet Senjehesten paa Senjen naar
op til en høide av 300 m., forøvrig er øerne træfattige
med litet utprægede og ikke synderlig høie fjelde. Fiskeri
er den vigtigste næringsvei, og der findes flere mindre
fiskevær, hvoriblandt Steinvær, Sjursvik og Meløvær.
Det samlede utbytte av fiskerierne var for 1915 885 576
kr., derav falder 719 640 kr. paa fetsildfisket. Paa Bjarkø
og Melø er tranbrænderi. Inden herredet er flere
jernmalmforekomster, hvoriblandt Nordlandske Malmfelters
gruber paa Bjarkø og Melø gruber, A/S Nordisk
Grubekompani. Ved sidstnævnte grube producertes i 1915 34570
ton jernmalm og beskjæftigedes 83 mand. Bjarkø
sparebank oprettet 1902. Antagen formue 1918 122100 kr.,
indtægt 623 000 kr.
Bjarkøætten, navn paa en høit anset, et par ganger
gjennem kvindeled fortsat norsk middelaldersk æt, hvis
ældste, mere bekjendte mand var Tore Hund. Gjennem
dennes datter kom Bjarkø over til en gren av
Arnungeætten (s. d.), der utdøde paa mandslinjen 1183, hvorpaa
hovedsætet ved giftermaal kom til lagmanden Bjarne
Maardssøn, stamfaren til denyngre B. Hans sønnesøns søn,
baronen Bjarne Erlingssøn (d.1313), som ved egteskap med
Margrete Nikolausdatter blev eier ogsaa av Giske, var en
av de mest fremtrædende medlemmer av
formynderstyrelsen under Erik II og anvendtes i flere vigtige
diplomatiske sendelser. Hans store eiendomme deltes ved
Biæter—Bjelinskij
1010
hans død, men forenedes atter av brorsønnen Erling
Vidkunssøn, som hertil ogsaa føiet sin morsarv, Stovreim.
Erling Vidkunssøn var drotsete 1323—32. Ved sin død
1355 efterlot han sig kun døtre; den ene av disse,
Ingeborg, bragte Bjarkø og Giske til sin egtefælle, Sigurd
Havthorssøn, Haakon V’s dattersøn, som tilhørte
Sudreimsætten (s. d.).
Bjarmeland, bjarmer forekommer ofte i sagaerne
som navne paa landet og folket syd og sydøst for det
Hvite Hav og langs Dvina. De tilsvarende finske ord,
Perma og permalaiset, betegner dog kun to smaa
stammer (permer og syrjæner) og disses hjemsted ved elven
Kama længere ind i Rusland. Nordmændene har
imidlertid tat disse navne i en langt videre betydning og
anvendt dem paa de finske kareler ved Dvina og
Hvitehavet. Det i sagaerne bevarede navn paa bjarmernes
gudebillede, Jomali, er da ogsaa et finsk (Jumala), ikke et
permisk ord. De gamle bjarmer drev stor handel;
østerlandenes varer førtes ned til dem paa de store elver,
langs hvilke der opstod vigtige stapelpladser, som
Kolmogori ved Dvinas munding, noget ovenfor Arkangel.
Ottar (s. d.) fortæller i sin reiseberetning fra det 9 aarh.,
at bjarmerne bodde i et vel bebygget og frugtbart land
og talte et sprog, som han syntes lignet lappisk. Rygtet
om deres rigdom lokket snart nordmændene til hærtog;
sagaerne vet at fortælle om flere saadanne
B.s-færder-I 1026 plyndret saaledes Tore Hund av Bjarkø og hans
reisefæller bjarmernes begravelsesplads og deres
guldsmykkede Jumalabillede. Det sidste kjendte herjetog
foretoges 1222. I det 13 og 14 aarh. maatte bjarmerne
forsvare sin uavhængighet mot russerne i Novgorod, som
trængte frem skridt for skridt, anla klostre, utbredte
kristendommen og tilsidst vandt et fuldstændig
herredømme i disse egne (ca. 1400).
Bjarne Erlingssøn, se Bjarkøætten.
Bjarne Herjulfsson, islænding, blev paa en reise
til Grønland (ved aar 1000) drevet ut av kursen av en
nordenstorm og fik to ganger øie paa fremmed
skogbevokset land uten fjelde, men gik ikke fra borde; fik saa
bør og naadde Grønland efter 6 dages seilas. Ved at
følge hans anvisning opdaget Leif den hepne (s. d.)
Vinland. Det land, B. sidst saa maa vel søkes paa
Nordamerikas østre kyst mellen 40—50 breddegrad. Jfr-.
Vinland.
Bjarne Kolbeinsson var biskop paa Orknøerne
1190—1222. Bekjendt dels gjennem sine reiser til Norge,
under hvilke han bl. a. optraadte som mægler for kong
Sverre, dels for sin drapa om slaget i Hjørungavaag
(986). Ogsaa et ordsprogsdigt tillægges almindelig ham.
Bjel..., bjela..., bjelo, russ. adjektiv: hvit; polsk
bial, serbisk bel (f. eks. i Belgrad: den hvite by).
Bjela, se Biala.
Bjelaja Zerkov, Rusland, by i guv. Kijev, vigtig
handelsplads, korn, ølhandel; 25 000 indb.
Bjeldefuglen, blaastrupesangeren, se
Rødstjertslegten.
Bje′lev (Belev), by i midtre Rusland, guv. Tula ved
elven Oka, 11 000 indb. Handel med korn, hamp, talg
o. s. v.; industri. 19 kirker og 2 klostre.
Bje′lgorod, «hvite by», Rusland. 1. By i guv. Kursk,
ved elven Donets, 28 000 indb. Industri og handel med
lær, lys, kalk o. s. v.; 3 markeder. Erkebiskop.— 2. En
del av Moskva (s. d.).— 3. Slavisk navn paa byen
Akjerman (s. d.).
Bjelina, Bosnien, by mellem Drina og Save, 10 000
indb. (væsentlig muhammedanere). Handel med korn
og kvæg.
Bjeli′nskij, Vissarion Grigorjevitsj (1810—
48), russ. litteraturkritiker. Har øvet betydelig
indflydelse paa den russiske litteraturs utvikling like til vore
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
