Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1031
Blaahai (carcharias glaucus), 3—5, optil 7.5 m. lang.
Kroppen meget slank, ryggen blaagraa eller mørkeblaa,
siderne og buken lysere, finnerne mørkfarvet, de lange
brystfinner næsten sorte. Tænderne trekantede, store og
skarpe. B. er en frygtet rovfisk som ogsaa angriper
mennesker (kaldes ogsaa «menneskeæteren»). Den har
en stor utbredelse, idet den findes saavel i de tropiske
og tempererte dele av Atlanterhavet som i det Indiske
og Stille Ocean samt i Middelhavet. Et enkelt eksemplar
fanget like utenfor Kristiania fæstningsbrygge i 1883.
Blaahals, stokand, se Andeslegten.
Blaahorn,, flere steder forekommende navn paa spidse,
steile fjelde i de søondmørske alper. Eksempelvis nævnes
B. (1 506 m.) vest for Sunnelvsfjorden i Stranda herred,
Søndmør, B. (1371 m.) paa sydsiden av Norangsfjorden
i Hjørundfjord, Søndmør, og B. i Geiranger, syd for Maraak.
Blaahval, se Hvaler.
Blaahø, almindelig fjeldnavn i den centrale del av
det sydlige Norge, betegner avrundede, paa avstand
blaaligvirkende fjelde. Eksempelvis nævnes B. i Opdal
herred, et av Trollheimens høieste fjelde (1 680 m.), og
B. i Dovre herred øst for Fokstuen.
Blaairisk, jernspurv (accentor modularis), eneste
hos os levende repræsentant for den til sangernes familie
hørende jernspurvslegt (accentor). — Oversiden rustbrun
med sorte pletter, hodet, halsen og brystet mørkegraa,
buken lysegraa, halen mørkebrun, føtterne brungule.
Længde 150—160 mm. Findes i hele Europa, hos os
helt op til Sydvaranger; lever i naaleskogene, nærer sig
av insekter og frø, synger godt. Trækfugl. Redet bygges
av mos i granbusker; eggene, 5—6 i antal, blaagrønne,
optil vel 20 mm. lange.
Blaaisen, 1 485 m. høit snefjeld, med steile, snebare
styrtninger mot nord, nordøst og sydvest, syd for
Sildvik ved Ofotbanen; kan ikke sees fra denne.
Blaakampen, et 1614 m. høit fjeld straks øst for
Rondane, Solli herred, Hedmark fylke.
Blaakjæft, se Uer.
Blaakjælk el.blaastrupesanger, se
Rødstjertslegten.
Blaaklokke, se Klokkefamilien.
Blaaknap, se Kareborrefamilien.
Blaaknute, en slagsdobbeltknute, er forvansket
avfolkesprogets braaknut(av oldn. bregða, brá, svinge, flette, sno).
Blaakoll, se Prunella.
Blaakopiering, metode til reproduktion av tegninger
hvorved originalens sorte linjer paa kopien fremtræder
hvite paa blaa grund. B. foregaar ved at lyset falder
gjennem originalen paa derunder anbragt særlig
præparert lysfølsomt papir. Belysningen, som varer fra nogen
minutter til omtrent 1/2 time, paavirker kun de dele av
det præparerte papir som ikke dækkes av originalens
1
linjer. Efter belysningen utvaskes kopien i vand,
hvorved det lysfølsomme stof fjernes fra de ikke belyste
linjer, mens de belyste partier blir blaa. Kopien kan
da tørkes og uten at ta skade utsættes for lysets
indvirkning. Forat kopien skal bli skarp, maa originalen
være tegnet med tusch paa gjennemsigtig papir eller
lerret, endvidere maa tegningen presses tæt ned mot
det præparerte papir. Man benytter i regelen en
kopiramme med forside av glas, hvorpaa lægges først
originalen, derefter kopipapiret, saa et stykke filt og endelig
en bakklædning, hvorefter det hele spændes sammen.
I mangel av dagslys kan man meget godt kopiere ved
elektrisk lys. Kopipapiret, almindelig hvitt papir,
lerret el. l., præpareres før bruken ved overstrykning med
en opløsning av f. eks. 12 dele rødt blodlutsalt
(ferridcyankalium) og 10 dele citronsur jernoksydammoniak
i 160 dele vand, eventuelt med tilsætning av gummi,
hvorved paastrykningen lettere blir jevn.
Blaahai—Blaamanden
1032
Blaa Kors, Det, forening til motarbeidelse av
alkoholmisbruk, stiftet i Genf 1877 av pastor Rochat.
Foreningen, hvis merke er et blaat kors paa hvit bund,
paalægger totalavhold som pligt og vandt snart
international utbredelse. En B. K.-forening blev stiftet 1906
av Kra. indremission; 1909 selvstændig organisation;
den omfatter (1918) 116 foreninger for voksne og 39 for
barn med ca. 12 200 medlemmer.
Blaakraake, se Kraakeslegten.
Blåkulla (n. Blaakollen) kaldes i Sverige de fjelde
hvor man trodde at heksene møttes for at holde fest.
Navnet B. om heksenes møtested har sin egentlige rot
i de gamle forestillinger om troll og uvætter boende i
fjerne blaanende fjelde (jfr. eventyrnavnet «Berget det
blaa»). Mest bekjendt er B. paa øen Jungfrun i
Kalmarsund. I Norge er heksenes møtested (foruten Blaakollen)
Lyderhorn ved Bergen, Dovrefjeld, Domen i Finmarken,
Hekkenfjeld (d. e. Hekla) paa Island o. fl. I Danmark
er møtestedet Hekkenfjeld eller Blocksbjerg (s. d.), paa
Island Vala kirke. De tider paa hvilke heksene møttes,
var især Valborgsnatten (1 mai), paaske, jonsok og julen.
Heksene red til B. paa kosteskaft, sopelimer, bakstefløier,
husdyr, ja undertiden paa mennesker, eller de skapte
sig om til fugler eller dyr. pVed festen paa B. var
djævelen tilstede, og heksene viste ham sin hyldest; der
blev holdt orgier med mat og drik, dans og spil og
alskens utsvævelser. Troen paa et saadant møtested
(trollabing) for trollkvinder møter os allerede i de
norrøne fornaldarsagaer, hvor ridtet til møtestedet kaldes
gandreið. Se Hekser.
Blaakvarts, en blaagraa sandstenslignende kvartsit
som optræder i det centrale Norge. Det største felt
findes ved Tonsaasen. Den tilhører her kambrium, idet
den ligger under olenellusavdelingen. Paa
Hardangervidda findes en yngre b. som ligger over
dictyonemaskiferen; er altsaa av undersilurisk alder.
Blaaland kaldte de nordiske folk i middelalderen
Afrika; blaamænd var navn paa negrene; hvor de
omtales, berettes der altid om deres overnaturlige styrke
og vildhet.
Blaalange el. birkelange, se Lange.
Blaaler, ier av blaagraa farve; det træffes gjerne et
stykke under jordoverflaten, hvor luften ikke har kunnet
trænge ned. Utsat for luften blir det brunt eller
brunflekket. Farven skriver sig fra jernforbindelser
(jernoksydul). Det er som oftest hav-ler, men kan ogsaa
være moræne-ler eller ferskvands-ler. Det seige, fine b.
kaldes ogsaa «blaalums».
Blaalyng (phyllodoce cærulea), en liten halvbusk
med tætsittende, naalelignende, overvintrende blade og
temmelig store rødfiolette (sjeldnere hvite) blomster paa
lange stilker i grenspidsene. Hos os almindelig
fjeldplante over hele landet.
Blaamage, se Svarthaa.
Blaa mandag var oprindelig sidste mandag før fasten;
da fortsattes gjerne søndagens svir og lystighet, og
efterhaanden utviklet der sig for arbeiderne en slags ret til
at ta sig fri ogsaa ellers om mandagen, til at «holde
b. m.». I Norge blev b. m. lovformelig avskaffet ved
haandverksloven av 1839. Navnet b. m. kommer av
at der paa mandagen før fasten blev lagt blaat klæde
paa alteret i de katolske kirker.
Blaamanden, noksaa hyppig forekommende fjeldnavn.
Eksempelvis nævnes: 1. B., mellem Skjerstadfjordens
bund og riksgrænsen, nord for Sulitelma, i Fauske herred,
Nordland fylke. 1571 m. høi fjeldtop som stikker op
av den ca. 1 norsk kvadratmil store snebræ
Blaamandsisen, som strækker sig helt ind mot den svenske
grænse. Mot sydvest er en ca. 180 m. høi steil styrtning
som gir fjeldet dets karakteristiske form. — 2. B. ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
