Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1033
Bergen, nord for (bak) Fløifjeldet, ca. 560 m. høi, uten
karakteristisk form. Der fører kjørevei (Fjeldveien) over
Fløien ind mot dette fjeld. — 3. B. (Store B.), 1 045 m.
høit, vakkert formet fjeld paa Søndre Kvalø, vest for
Tromsø by. p
Blaameise, se Meiseslegten.
Blaamusling, se Blaaskjæl.
Blaamyra. 1. Spøkende navn paa havet, «at pløie
b.». I Bergens stift ogsaa «stormyri». — 2. Ifølge
Henrik Wergeland navn paa en myr i Aasnes i Solør, hvor
Gahn led nederlag i 1808 (slaget ved Trangen), besunget
av Wergeland i en folkevise 1832, «Blaamyra, ballade...»;
stedet antages at være Stensmyren.
Blaane er tilsætning av blaa farvepulvere til tøi, garn,
papir, sukker m. m. som i ufarvet tilstand har gul
farvetone, i hensigt at motvirke denne, saa farvetonen
blir hvit. Mest brukes hertil ultramarin.
Blaa Nil, se Nilen.
Blaar, se Stry. — Kaste cen b. i øinene
indeholder en forvanskning av t. Bleer, Piärr,
øienforblendelse, taake for øinene. Talemaaten har sin oprindelse
i de narkotiske dampe som spillet en saa fremtrædende
rolle i middelalderens hekseri og aandebesvergelse.
Blaaregn (wistaria sinensis), almindelig kaldt glycine,
en i Kina og Mongoliet hjemmehørende busk av de
erteblomstredes familie med ulikefinnede blade og store, blaa
blomster i hængende klaser, som i form minder om
guldregnens. B. har slyngende stængler og er en meget
smuk espalierplante.
Blaaræv, en varietet av fjeldræven (se Ræv), som i
motsætning til den almindelige form ikke blir hvit om
vinteren, men hvis pels det hele aar er graabrun med
blaa glans.
Blaaskavlen, et 1 773 m. høit fjeld øst for
Aurlandsfjorden i Sogn, hvis top er bedækket med evig sne (se
derhos Higravstinderne).
Blaaskjeg, Ridder (fr. chevalier Barbe-Blen), helten
i et fr. eventyr (fortalt av Perrault). B. var meget rik,
men hæslig med stort blaat skjeg. Han dræpte seks
hustruer efter hverandre, da de trods hans forbud
betraadte et hemmelig værelse. Han skulde netop dræpe
den syvende, da han blev overrasket av hendes tre
brødre, som dræpte ham og tok hans skatte.
Blaaskjæl (mytilus edulis), almindelig
saltvandsmusling. De to skal like sterkt hvælvet, næsten trekantede,
med den tilspidsede «navle» sittende ved forenden.
Farven blaa eller brunsort, paa indsiden blaahvit. Lever
i det nordlige Atlanterhav, fra Ishavet til Middelhavet.
Meget talrik langs hele vor kyst; sitter fastheftet paa
fjeldbunden, stener o. 1. tæt under overflaten. Foten
lang, orangegul, indeholder en kjertel (byssuskjertel)
ved hvis sekret dyret fastheftes til underlaget. Anvendes
saavel til føde som til agn. Naar de lever i
stillestaaende, bedærvet vand, kan der avleires giftige stoffer i
deres lever. En mindre og en større art, den sidste
lever paa noget dypere vand. (Indre bygning se
Musbinger.
Blaasott (morbus coeruleus), en sterk blaafarvning
(cyanose, s. d.) av huden og slimhinderne som
forekommer ved visse hjertefeil, specielt ved forsnævring av
lungepulsaaren, hvorved det venøse blods avløp fra høire
hjertehalvdel hindres, og blodet derfor opdæmmes i høire
hjertehalvdel og i blodaarerne og i haarkarnettet. Er
som oftest medfødt.
Blaaspol, se Asp.
Blaastaalel. blaaskaar, hannen av labrus mixtus,
se Læbefisk.
Blaasten, d. s. s. kobbervitriol, se
Kobberforbindelser.
Blaastjerne (aster tripolium), se Aster.
Blaameise—Blache
1034
Blaastrupesangerel. blaakjælk, se
Rødstjertslegten.
Blaastrømpe, spottende benævnelse
som gir sig av med litterær virksomhet.
Blaasymre, se Anemone.
Blaasyre, d. s. s. cyanvandstof, se Cyan.
Blaasølv, d. s. s. sølvglans (s. d.).
Blaataarn, det gamle Kjøbenhavns slots hovedtaarn,
laa omtrent der hvor nu Fredrik VII’s rytterstøtte
paa kvinder,
staar. Paa den egentlige taarnbygning, som gik tilbake
til ca. 1400 og som oprindelig hadde blytak, derav
navnet B., satte Kristian IV et høit kobbertækket spir,
Slotsgaarden paa Kjøbenhavns slot med Blaataarn.
prydet med tre forgyldte kroner. I den skikkelse er B.
kjendt fra billeder. B., som fra gammel tid var
fangetaarn, er især kjendt fra Leonora Christina Ulfelds
livstragedie. B. blev revet ned 1732 sammen med resten
av slottet for at gi plads for Christiansborg.
Blaat blod, om fornem byrd, stammer antagelig fra
Spanien paa maurernes tid, da man ved sangre azul
betegnet den blonde vestgotiske adel med gjennemsigtig
hud i motsætning til de mørke maurer.
Blaatræ, se Kampeche.
Blaavandshuk, Danmark, Jyllands vestpunkt, det
skarpe hjørne, hvor kysten dreier fra nord. B. dækkes
av lave klitter, men har en grundvold av fast sandsten,
og motstaar derfor godt havet. Indenfor pynten er i
1901 opført et fyrtaarn, 40 m. høit, som lyser ca. 40
km. utover det farlige Horns Rev. Her er
redningsstation.
Blaaveis, se Anemone.
Blacas d’Aulps [blakadå′p], Pierre Louis Jean
Casimir, hertug av (1771—1839), fr. diplomat. Under
revolutionen ivrig rojalist. Emigrant. 1814 Ludvig
XVIII’s husminister; bærer hovedansvaret for mange
feilgrep. Senere benyttet som diplomat i Rom og Neapel.
Negtet 1830 at avlægge ed til Ludvig Filip. Fulgte
Karl X i landflygtighet.
Blache, Christian Vigilius (1838—), d. maler,
titulær professor. B. er sjømaler og anset for sin
ædruelige, nøiagtige gjengivelse av vandet og luften; hans
billeder skildrer ofte en livfuld begivenhet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
