Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1041
Bladskede, se Blad.
Bladskurv, et fællesnavn for forskjellige slags
skurvlignende utslet paa bladene av trær og andre planter,
bevirket enten av mikroskopisk smaa gallmidder (acariasis
el. phytoptosis paa pæreblade) eller av snyltesopper
(skurvflekker paa eple- og pæreblade o. 1.).
Bladspor kaldes de karstrenger som fra stængelen
bøier ut i bladet.
Bladstilk, se Blad.
Bladstilling. Bladene er ordnet paa stængelen efter
visse regler. Staar flere blade paa samme høide og med
samme mellemrum, er de kransstillede; bladene i
den efterfølgende krans staar ut for
mellemrummene mellem bladene i
den første krans og saa fremdeles.
Stængelen har altsaa dobbelt saa
mange lodrette rækker av blade som
der er blade i hver krans, f. eks.
nerium. Er der kun to blade i hver
krans, er bladene motsatte, f. eks.
ask. Staar bladene enkeltvis paa
stængelen, er de spredte; den linje
som kan tænkes lagt opad stængelen
forbindende alle bladfæsterne, vil
være en skruelinje, og stillingen
angives ved en brøk som er lik den
indbyrdes avstand mellem bladene
naar de projiceres til samme plan,
uttrykt i dele av stængelperiferien.
De hyppigst forekommende brøker
er e, 3/3, 3/5, 3/3, 3/18, S/31, 33/s4.
Hosstaaende figur skal belyse b. 3/s, og
det vil sees at bladene staar i otte
lodrette (med romertal betegnede)
rækker, og at avstanden mellem to
paa hinanden følgende blade (f. eks.
nr. 1 og 2) netop er ²/s av periferien.
Av figuren sees endvidere at der
mellem blad 1 og blad 9 (det
nærmest lodrette over blad 1) er 3
skruevindinger og 8 stængelled. — Blade
med b. 1/2 kaldes avvekslende.
Læren om b. benævnesphyllotaxi.
Bladsølv, se Bladguld.
Bladtare, se Alger.
Bladtorner, til torner omdannede dele av bladet. Hos
kristtorn er det f. eks. bladtænderne som er blit til
torner, mens det hos arter av acacia o. a. er akselbladene.
Blaægodat, se Gora Blagodat.
Blagovje′sjtsjensk, by i Sibirien, paa Amurs nordre
bredd ved dens sammenløp med Seja, ca. 62 000 indb.
(1913). Skoler, bibliotek, jernstøperi, møller ete. Livlig
dampskibsfart paa elven og stor handel med te og korn.
B. er anlagt 1856.
Blaine [blēn], James Gillespie (1830—93),
nordamer. statsmand, var 1862—76 medlem av
repræsentanternes hus og fra 1876 senator. Paa kongressen var
han virksom for at de konfødererte stater efter krigen
gjenoptoges som medlemmer av unionen. 1876 og 1880
var han det republikanske partis kandidat ved
præsidentvalget, men beseiredes først av Haye, siden av
Garfield. Garfield gjorde B. til statssekretær, men Garfields
snart paafølgende mord gjorde at B. kun beklædte denne
post i to maaneder. 1884 var B. atter sit partis
præsidenkandidat, men beseiredes av Cleveland. Under
præsident Harrison blev B. igjen statssekretær og virket
som saadan for en nærmere sammenslutning av alle
Amerikas stater. B. var i toldspørsmaal ivrig
protektionist. Han har utgit sine politiske memoirer: «Twenty
years of congress», 2 bd. 1884—86.
Bladstillingen 3/s.
Bladskede—Blakstad
1042
Blake [bleik], Robert (1598—1657), eng. admiral,
blev 1640 medlem av det korte parlament; da krigen
utbrøt, stillet han sig paa parlamentets side, blev oberst
for et regiment av independenter og utmerket sig. 1649
satte Cromwell ham i spidsen for parlamentets flaate.
B. beseiret prins Rupert og forjog hans skibe fra
Kanalen. I krigen med Holland 1652—54 kjæmpet han mot
Tromp og Cornelius Witt og overvandt Tromp i det
avgjørende slag ved Hoofden. Siden viste han det
engelske flag i Middelhavet, overvandt sjørøverne og ydmyget
paven. Sin kjækkeste bedrift utførte han i krigen med
Spanien, da han 1657 seilte ind i den sterkt befæstede
havn ved St.a Cruz, ødela den spanske flaate og erobret
seks store «sølvskibe». Paa veien hjem til England
døde han ut for Plymouth. Hans lik blev bisat i
Westminster.
Blake [bleik], William (1757—1827), eng. digter,
maler og raderer, ekscentrisk, mystiker, paa grænsen
til det abnorme. Han har bl. a. skrevet «Songs of
innocence», «Songs of experience» og «The prophetic
books». — B. illustrerte sine egne verker med
raderinger, som han dels trykte i farver, dels farvela med
haanden. Ogsaa teksten skrev og utførte han paa samme
maate. Han digtet, tegnet, etset og trykte selv sine
bøker og gjorde herigjennem boken til et helstøpt
dekorativt kunstverk. Ved den store kløft mellem vilje og
evne hos ham blev hans kunstneriske verker dog altid
noget dilettantiske. Han har ogsaa illustrert Youngs
«Night thoughts», Blairs «Grave», Jobs bok, Dante o. m.
Historisk er han interessant som forløper dels for Will.
Morris’ bokkunst, dels for malerpoeter som Rossetti og
fantasikunstnere som Klinger, Watts o. a. [Litt.: R.
Garnett, «William Blake» (1895).]
Blaker sogn under Aurskog (Urskog) prestegjeld er
ved kgl. res. av 24 juni 1918 fra 1 juli 1919 utskilt som
eget herred. Herredet, som omfatter den nordvestlige
del av det tidligere Aurskog herred, er 96.47 km.² med
1565 indb. (1910), 16.12 pr. km.3 Opgaver over
arealets fordeling foreligger ikke. Se forøvrig under
Aurskog herred.
Blaker jernbanestation ved Glommen, paa
Kongsvingerbanen (42 km. fra Kra.). Sundsted over Glommen.
Blaker skanse paa Glommens østlige bredd, tæt
ved Blaker jernbanestation, grundlagt 1683 av
feltmarskalkløitnant G. W. Wedel som et led i den første
systematiske befæstning av Glommenlinjen, skulde sikre det
vigtige færgested Blaker Sund. Den blev flere ganger
nedlagt, atter gjenoptat og delvis ombygget, indtil den
1820 blev endelig evakueret og 1893 solgt. Oberst A.
A. Prætorius med 600 mand forsvarte sig her med held
6—17 decbr. 1718 mot 4 000 svensker. I april 1808
besatte svenskerne B. s. uten motstand, men maatte
rømme den to dage senere. 1814 hadde skansen
besætning, men blev da ikke angrepet.
Blakkaaen (-aaga), ca. 42 km. lang, strid bræelv som
utspringer og næres ved talrike tilløp fra den sydøstlige
del av Svartisens snemasser, flyter i sydvestlig retning
og falder i Langyandet, som igjen har avløp til Ranenelven.
Nedslagsdistrikt 271 km.² Den har en blakk, gulgraa
farve, derav navnet.
Blakkaatind, 1 302 m. høi, spids fjeldtop i den
sydlige del av Svartisen, Mo herred. Den rager saavidt op
av sneen.
Blakstad, Ragnvald (1866—), n. industridrivende,
utdannet sig som forretningsmand og grundla en række
av Norges største industrielle anlæg. Efterhaanden
erhvervet han sig disposition over mange betydelige norske
vandfald som avgir kraft til et stort antal fabrikanlæg
hvori B. er interessert. I 1913 stiftedes ved store
sammenslutninger Nitrogen Products and Carbide Co. paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
