Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1039
vokser i mørke. Mangler der planten jern, blir den
ogsaa gulagtig, da b. ikke kan opstaa uten dette stof.
Bladgrønt-, klorofyl-legemer er farvelegemer som
bestaar av en protoplasmatisk grundmasse og av
farvestoffet bladgrønt. De er oftest saakaldte
bladgrøntkorn, d. e. runde set fra flaten, linseformede set fra
siden. Kun hos en del alger og nogen levermoser har
de andre former, som plater, baand, stjerneformede
legemer etc. B. formerer sig ved tvedeling, men opstaar
fra først av av farveløse protoplasmalegemer (leukoplaster),
som er tilstede i meget unge plantedele (i kimen) eller
i organer som er ubelyst, f. eks. potetknolden; først ved
lysets tiligang sker omdannelsen til b., idet der da
opstaar bladgrønt i leukoplasterne. I b. foregaar
kulsyreassimilationen, ved denne dannes der organisk stof som
krystalliserer ut som stivelsekorn i b. — Der er flere
eksempler paa at b. kan ha avvikende farver. Hos
talrike alger er saaledes bladgrøntet skjult av andre
farvestoffer, saaledes hos rødalgerne av et rødt, hos
brunalgerne av et brunt og hos de blaagrønne alger av et
blaagrønt farvestof. Hos endel gulbladede varieteter av
blomsterplanter, f. eks. hyld, er de gule farvestoffer i b.
tilstede i større mængder end det grønne og præger
bladenes farve. Under frugters modning kan der dannes
andre farvestoffer i bladgrønt-kornene, f. eks. det røde;
et udmerket eksempel herpaa er nypen, som i ung
tilstand er grøn, men ved modningen blir rød.
Bladguld, bladsølv, er de meget tynde (ca. 0.0001
mm. tykke) guld- og sølvplater som brukes til
forgyldning og forsølvning. Metallet behandles først med
hammer og valser, og tilsidst hamres det mellem lag av,
guldslagerhud, som er et præparat av oksens blindtarm.
Av tambak og tin fremstilles uegte bladguld og —sølv.
Indpakningen sker i smaa bøker av silkepapir, derav
navnet bokguld. Avfaldet rives ut til metalliske farver.
Bladhvepser (tenthredinidæ) skiller sig fra alle andre
hvepser ved at bakkroppen ikke er stilket, men
sammenvokset i hele sin bredde med bryststykket. Hunnerne
har en læggebrod, hvorved gjøres huller i blade, stængler
eller grener for egglægningen. Larverne lever som oftest
paa bladene og ligner sommerfugllarver, men har indtil
22 føtter og har kun ett punktøie paa hver side av
hodet. Talrike arter, hvorav flere skadelige for
frugttrær, bærbusker og prydplanter, særlig roser. For skogen
har særlig barhvepsene (s. d.) betydning.
Bladkaal, se Kaal.
Bladkjøt, se Blad.
Bladklatrere benævnes en del med svake stængler
utstyrte planter, der kan «klatre» i høiden ved hjælp
av følsomme gripetraader som utgaar fra bladspidsen.
Eks. vikker og erter.
Bladkrebs, se Bjørnekrebs.
Bladleie, bladets leie i knoppen. B. kan være flatt
utbredt som hos vidjerne, sammenlagt, naar bladets
to halvdele er klappet sammen om midtnerven som
permerne paa en bok (lind), foldet som hos marikaape
og rabarber, indrullet, naar, som hos poppel,
bladsandene er rullet ind mot den konkave oversides midte,
tilbakerullet, naar de er rullet mot undersidens
midte (azalea), spiralformig indrullet som hos
bregner o. s. v. I sammensatte og dypt indskaarne
blade dækker de smaa avsnit hinanden paa bestemt
maate. Knoppens forskjellige blade dækker desuten
hinanden og bøier sig beskyttende over stængelspidsen.
Bladlopper (psyllidæ) ligner smaa cikader, men er
i virkeligheten nærmest beslegtet med bladlus. Nogen
arter, f. eks. pæresugeren (psylla piricola), avgir
«honningdug», ganske som virkelige bladlus, andre
danner galler. De er vingede. Hos os gjør navnlig
eplesugeren (psylla mali) skade paa epletrær ved
Bladgrøntlegemer—Bladrødt
1040
at utsuge roten av blomsterstilkene, saa blomsterne visner
bort. Oresugeren (psylla alni) kan gjøre oreskogen
ganske hvitspragiet ved sine uldagtige utsondringer.
Bladlus (aphidæ) er en familie av de nebmundedes
orden (hemiptera), bestaaende av vingede eller uvingede,
tyndhudede plantelus, som med sit sugerør suger saft
av planterne og i form av flytende ekskrementer
utsprøiter den saakaldte «honningdug», som paa grund
av sin søte smak med begjærlighet suges av maur og
fluer. Formerer sig parthenogenetisk generation efter
generation sommeren igjennem; først om høsten
fremkommer hanner og hunner, hvilke sidste efter
befrugtningen lægger overvintrende egg der utklækkes om vaaren
til «ammer», som uten nogen befrugtning føder levende
unger. De fleste planter har sine b.-arter. Navnlig i
tørre og varme somre formerer b. sig sterkt og kan
gjøre betydelig skade baade i mark og have, likesom de
er et besværlig utøi paa forskjellige potteplanter. Hos
flere b.-arter finder et regelmæssig vertskifte sted, idet
de til visse tider av aaret vandrer frem og tilbake
mellem to forskjellige næringsplanter. F. eks. hare-b.,
som skifter mellem havre og hegg, o. s. v.
Bladlusløve, larven til guldøiet (chrysopa), se
Guldøie.
Bladmave, se Drøvtyggere.
Bladmaveforstoppelse, forstoppelse (hindring av
indholdets passage) i bladmaven hos kvæget.
Bladmosaik (bot.) kaldes en eisndommelig anordning
av et skuds blade, hvorved disse, tiltrods for at de er
ulikestore og sitter i forskjellig høide paa stængelen,
dog kan bli belyst paa samme maate. De smaa blade
utnytter mellemrummene mellem de større, hvorved der
dannes en ofte rosetlignende flate. Udmerkede eksempler
paa b. byder bøk, alm, løn og urternes bladrosetter.
Bladmoser (musci frondosi), den ene av de to
klasser hvori moserne deles. De har oftest opret stængel
som er ens utviklet paa alle sider, og udelte, gjerne
med tydelig midtnerve utstyrte blade. De stilkede
sporehuse, som i spidsen bærer en hætte, er kapselagtige
b5 aapner sig i regelen ved et lok. Flere tusen
arter, utbredt over hele jorden og paa de forskjelligste
lokaliteter.
Bladnerver, se Blad.
Bladplate, se Blad.
Bladplanter, gartnerisk betegnelse for saadanne
prydplanter som dyrkes alene eller fortrinsvis for løvets
skyld. Mange b. er fortrinlige til dekorationsplanter i
vore værelser, saaledes flere palme- og bregnearter,
aralia-, aspidistra-, begonia-arter, cissus, drageblodstræ,
monstera, caladium o. s. v. Andre finder anvendelse i
haver og sammenstilles ofte til «bladgrupper», hvor
tillike bladenes farver bidrager til en smuk og
eiendommelig virkning; her kan nævnes canna, ricinus, melde,
beter, bergknap, takløk, dimorphantus og musa.
Bladpute, et hos nogen planter paa overgangen
mellem bladstilken og stængelen opsvulmet parti. Hos
stikkelsbærbusken er der paa b. en oftest grenet torn.
Bladrosetter er meget kortleddede skud, med en
straaleformig anordning av bladene. I b. sitter de største
blade ytterst, hvorpaa bladene avtar i størrelse mot
rosettens midtpunkt, hvor stængelspidsen er. Ved denne
ordning opnaaes at alle blade blir belyst. De vakreste
rosetter dannes av stilkløse blade, f. eks. løvetand, kjæmpe.
B. er meget almindelige hos fjeldplanterne.
Bladrødt, det røde farvestof som om høsten farver
mange trærs og buskers løv (f. eks. vildvin). B. anvendes
desuten som fællesbenævnelse for kronbladenes røde og
blaa farver (anthocyan). Som b. regnes ogsaa den røde
farve paa undersiden av mange planters blade, f. eks.
vandlilje, alpefiol.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
