Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1051
Tysklands litterære ungdom, men er senere traadt sterkt
i bakgrunden. Han har været overmaade produktiv og
har forsøkt sig paa de forskjelligste felter, som lyriker
(Lyrisches Tagebuch», «Welt und Wille», «Kosmische
Lieder»), naturalistisk novellist («Schlechte Gesellschaft»)
og romanforfatter (Grössenwahn»), endvidere som
dramatiker, litteraturforsker ete. Mest bekjendt er hans
slagskildringer.
Bleichröder, bankierfirma i Berlin, grundlagt 1803
av Samuel B. (d. 1855). Under hans søn Gerson B.
(1822—93) vokste huset til et av de betydeligste i sit
slags. Fra 1850 av begyndte B. at spille en rolle i
Preussens finanshistorie, og i 1865 skaffet det regjeringen
midlerne til at føre krigen med Østerrike. Ved
Bismarcks tillid støttedes B.s stilling yderligere, og G. B.
var bl. a. med ved fastsættelsen av
krigsskadeserstatningen 1871.
Bleikarfoss, to tæt efter hinanden følgende vandfald
30.2 og 6.8 m.) i Namsen, litt nedenfor dens utløp av
Namsvandet, Grong herred, Nord-Trøndelag fylke.
Bleikvasselven,, bielv til Røsaaen i Nordland, kommer
fra det 11.7 km.² store Bleikvand opunder
Okstinderne. B., som danner flere vandfald, hvoriblandt den
64 m. høie Bleikvassfoss, er foreslaat indkjøpt av
den norske stat.
Blekastad, Sigurd Ivarson (1848—97), n.
politiker, landhandler og gaardbruker i Vaagaa, repræsenterte
1883—97 Kristians amt paa Stortinget, hvor han tilhørte
det rene venstre. B.s navn som politiker er særlig
knyttet til den efter ham nævnte (men av O. Blehr
avfattede) dagsorden paa Stortinget 1888; den uttalte
mistillid til J. Sverdrups regjering, debattertes 27 febr.—2
mars anførte aar, men blev forkastet.
Bleke (blege). 1. Lokalt navn paa sjøørret. — 2. Endnu
ikke forplantningsdygtig smaaørret, i almindelighet av
20—30 cm.s længde, som om høsten fra sjøen søker
opover elvene. B. kaldes ogsaa blankøre, høst-b. og
feilagtig lakseyngel.
Blekekalk, se Klorkalk.
Blekesoda, se Blekning.
Blekinge, Sverige, landskap og län i Götaland,
sydøsthjørnet, 3 015 km.² (mindste län i Sverige), 150 000
indb.; 52 pr. km.² I nord («skogsbygden») ligner B. det
tilstøtende Småland, en 100 m. høi vidde med en hel
del smaasjøer. Det midtre B. er et frugtbart landskap
med talrike, ofte løvskogklædte smaaberg. Kystlandet
er en tæt befolket akerbruksbygd, som regnes for den
vakreste egn i det sydlige Sverige («Sveriges trädgård»).
Betydelig potetdyrkning for brænderierne, laksefiske i
elvene («Mörrum-laks»), fiske ogsaa i skjærgaarden.
Vigtige stenbrud. Flere elver («åer»), alle fra Småland,
skjærer sine daler tvers over landet. Byer: Karlskrona,
Karlshamn, Sölvesborg og Ronneby. B., som i det 11
aarh. var erobret av Danmark, kom tilbake til Sverige
ved freden i Roskilde 1658.
Blekning. 1. B. kaldes avfarvningsprocesser ved
hvilke ikke ønskede farver fjernes. B. kan bero paa:;:
a. oksydation enten med ozon eller surstof, utviklet av
oksyderende stoffer, f. eks. vandstofsuperoksyd, klorkalk,
klorvand; b. at blekemidlet direkte indgaar ufarvede
kemiske forbindelser med farvestoffene, f. eks.
svovelsyrling; c. lysets kemiske virkning, som destruerer
farvestoffene. Ofte kombinationer av ovennævnte virkninger.
Græs-b. Tøiet fugtes og utsættes for lys og luft. Der
dannes smaa mængder ozon og vandstofsuperoksyd, og
desuten virker lyset. Anvendes endnu navnlig til lerret
samt til voks og bek. Kunstig b. erstatter i
tekstilindustrien i utstrakt maalestok græs-b. Til uld og
silke anvendes svovelsyrling, vandstofsuperoksyd, ozon
og natriumhydrosulfit, til bomuld, lin, ogsaa
vaske-Bleichröder—Blemmyer 1052
tøi samt papir mest klorholdige væsker, svake
opløsninger av klorkalk eller andre underklorsyrlige
salter, f. eks. av natron (can de Labarraque), av kali
(eau de Javelle), av magncosia eller lerjord. Meget brukes
disse væsker fremstillet ved elektrolyse. Blekesoda
er oftest en blanding av soda og underklorsyrlig natrium.
Klor-b. indledes ved kokning med ganske svak
natronlut; den forringer altid farvernes styrke betydelig, og
overskud av klor maa omhyggelig fjernes ved skylling
eller behandling med «antiklor» (natriumthiosulfat,
NagS2O3). Til elfenben, horn, fjær, voks m. m. brukes
meget en svak opløsning av vandstofsuperoksyd.
Elfenben kan ogsaa gjennemtrænges med terpentinolje, som
optar surstof av luften og danner ozon derav. Av andre
oksyderende blekemidler nævnes: bayrum- og
natriumsuperoksyd, overmangansure og kromsure salter. B. av
væsker, f. eks. sukkersaft, oljer, sker mest ved filtration
gjennem benkul, ogsaa gjennem en viss sort
magnesiaholdig ler. Virkningen er her dels kemisk, f. eks.
oksydation, dels mekanisk (tilbakeholdelse av smudsstoffer m. m.).
Olje blekes ogsaa i lys. B. av farver foretages som prøve
paa lysegthet saavel med sollys som med kunstig
belysning. Restauration av gamle malerier sker bl. a. ved b.
med vandstofsuperoksyd, som oksyderer sort svovelbly
(se Blyhvitt) til hvitt blysulfat. — 2. B. i havebruket
er en dyrkningsmaate som tjener til at frembringe mere
bløte, skjøre, velsmakende, farveløse skud eller blade
end de seige, bitre, grønne plantedele som tiltrækkes i
lyset. B. foregaar altid i mørke, som skaffes tilveie
enten ved dækning med fremmede emner (jord,
blomsterpotter o. 1.) eller ved at binde plantens ydre skud
utenom de indre, yngre, vedblivende farveløse dele. Brukes
kun overfor et ringe antal kulturplanter, asparges, cikorie,
løvetand, salat, selleri (s. d.).
Bleksott, klorose. 1. (Med.). En oftest hos unge
piker i 14—20-aarsalderen optrædende sygdom, hvis
nærmere aarsak er ukjendt. Den optræder ofte temmelig
pludselig hos tidligere sunde kvinder og forsvinder efter
nogen ukers eller maaneders forløp; undertiden kommer
der flere anfald. De almindelige symptomer er mathet
og træthet, hodepine, trykken i hjertekulen og
menstruationsforstyrrelser. Der er blekhet i hud og slimhinder.
Ved undersøkelse av blodet paavises sjelden forandring
i blodlegemernes antal, men en formindskelse av
blodfarvestoffet (hæmoglobin). Behandlingen gaar væsentligs
ut paa at skaffe patienten under gode forhold, frisk luft
og god ernæring, passende, men ikke overdreven motion.
Av medikamenter er hovedmidlet jern. — 2. (Vetr.). B.
kaldes hos husdyrene den sykelige tilstand som
fremkommer ved flere forskjellige kroniske i regelen
parasitære sygdomme; de mest fremtrædende symptomer er
avmagring og blodfattigdom i forbindelse med mere
eller mindre uttalt vattersott. B. sees hyppigst hos
faaret ved den saakaldte leveriktesygdom, som angriper
dyrene naar de færdes paa sure enger og inficeres med
leverikten, der trænger ind i leverens galdeganger, hvor
den fremkalder betændelse og ødelæggelse av levervævet.
Sygdommen optræder ogsaa hos gjeten og oksen, men
er her ikke saa ondartet som hos faaret. B. kan ogsaa
optræde ved sygdomme av ikke parasitær natur, f. eks.
ved kroniske ernæringssygdomme. — 3. (Bot.). B. hos
planter er en sygdom som ytrer sig ved hvite eller
blekgule, svakelige skud. De syke planter gaar snart
tilgrunde. Skyldes mangel paa jern, som er nødvendig til
bladgrøntets dannelse. Ogsaa kulde og lysmangel
fremkalder bleksottige planter.
Ble′mmyer, sandsynligvis et bedsjafolk, som i tidlig
historisk tid bebodde ørkenstrækningerne og Nildalen
syd for Ægypten. Som nutidens bedsjaer var de
nomadiserende hyrdestammer. B. gjorde hyppige indfald i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
