Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ... - Blicher, Steen Steensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1053
Ægypten, førte likeledes senere, efterat romerne hadde
underlagt sig landet, langvarige kampe med disse og
avtvang dem en aarlig tribut.
Blende kaldes i mineralogien endel svovelertser med
sterk glans. Sink-b.(s. d.)kaldes undertiden forkortet kunb.
Blende, blending. Naar man fra mørke pludselig
kommer ut i sterkt lys, taaler man ikke straks dette;
man ser daarlig og maa skygge for øinene. Dette beror
formentlig paa de kemisk virkende (blaa) lysstraalers
indvirkning paa den lysømfindtlige substans i nethinden
(synspurpuret), som er rikeligst tilstede i den uthvilte
nethinde. Virkningen er derfor sterkest i lys som er
rikt paa kemisk virkende straaler, saaledes som f. eks.
det fra en hvit sneflate reflekterte Ilys (se
Sneblindhet) eller det elektriske buelys.
Blende. 1. At farve alene spidsen av haarene paa
pelsverk; gjøres ofte med imitationer. — 2. (Arkit.). Se
Blind.
Blender er en ugjennemsigtig plate med et rundt,
centralt hul i kikkert, mikroskop, fotografiapparat o. s. v.,
som tjener til at utestænge de straaler som vilde træffe
linserne nærmest randen, og som paa grund av den
sfæriske avvikelse vilde gjøre billedet uskarpt. B. er av
vigtighet for lysstyrken i et fotografiapparat; man
betegner b.s størrelse idet man angir forholdet mellem b.s
diameter og brændvidden, f: 6.8 betegner at b. er 1s.s
av brændvidden. Lysstyrken er proportional med
kvadratet av dette forhold. B.s almindeligste form er
iris-b., som er sammensat av et antal
halvmaaneformede segmenter anbragt i en krans, saa der fremkommer
en rund aapning. Ved hjælp av en ring kan de dreies,
saa aapningen blir større eller mindre.
Blendēring bruktes tidligere i befæstningskunsten
som betegnelse for et mindre overdækket rum, hvori
mandskapet var beskyttet mot fiendtlig ild. Den
tilsvarende betegnelse er nu skudsikkert rum eller
overdækket rum.
Blendheim (Blindheim), se Höchstädt.
Blendskaal, drikkeskaal av træ med skaft, som altid
efter bruken hængtes paa den indvendige bredd av
stampen. Gudbrandsdalen.
Blendstamp, kar hvori myseblande. Dens sedvanlige
plads var paa den korte bænk indenfor stuedøren, ved
klevevæggen, tildels ogsaa mellem døren og fremskapet.
Gudbrandsdalen.
Blenorrē er en fællesbetegnelse for utflod av materie
fra slimhinder. Den almindeligste b. er «hvitt flod», d. e.
utflod fra kvindens fødselsveier; skyldes ofte betændelser
av forskjellig art, saaledes gonorrhoiske; men den
foraarsakes ogsaa hyppig av blodmangel. B. hos nyfødte
(blennorrhoea neonatorum) skyldes gonorrhoisk
betændelse i øiets bindehud (conjunctiva) og kan oftere
medføre blindhet ved at skade hornhinden (cornea). Den
forebygges ved straks efter fødselen at dryppe den
nyfødtes øine med en svak opløsning av helvedessten.
Bles, Hendrik met de, i Italien kaldt Civetta (ca.
1480—ca. 1521), nederlandsk maler. Utdannet under
Patinirs indflydelse; arbeidet i Italien og i Nederlandene;
malte portrætter, landskaper med staffage og bibelske
fremstillinger, i liten maalestok, men omhyggelig utført.
Bleskestadmoen, turisthytte øst for Suldalsvandet,
Suldal herred, Rogaland fylke (Stavanger amt), paa
fjeldveien mellem Breivik (Breive) i Setesdalen og Roaldkvam
ved Suldalsvandet. Opført av Stavanger Turistforening.
Blessēre (av fr. blesser), saare. Blessūre [blæsōr],
saar. ;
Blessing, Peter (1829—82), n. prest, blev 1869 lærer
ved det praktisk-teologiske seminar i Kra., 1875
sogneprest til Saude, 1878 res. kap. til domkirken i Stavanger,
hvor han døde. Baade som prædikant og forfatter av
Blende—Blicher
| dage i Jylland».
1054
opbyggelsesbøker nød B. stor anseelse.
—B65 «Norsk Missionstidende».
Blessington, Marguerite, grevinde av B., f. Power
(1789—1849), eng. forfatterinde, traf paa en av sine
utenlandsreiser Byron og blev hans beundrer og forsvarer
(«Conversations with Lord Byron»). Hendes salon i Paris
og senere i England var besøkt av flere av tidens mest
fremtrædende mænd, baade landsmænd og fremmede.
Blandt hendes talrike fortællinger er «The victims of
society» (1837). Hendes svigersøn og uadskillelige ven var
den bekjendte politiske karikaturtegner grev Alfred d’Orsay.
Bletoni′sme, bletoni′’t, se Ønskekvist.
Bleu [blø] brukes som betegnelse for mange blaa
farvestoffer. B. de Lyon, det første blaa
rosanilinfarvestof. B. foncé, dyp blaa. B. mourant, mat blaa.
Blich, Th eod or (1863—), n. skuespiller, f. i Ødemark,
debuterte 1896 paa Bergens teater, var derefter ved
Fahlstrøms Centralteater og blev ved Nationalteatrets
oprettelse i 1899 knyttet til dette. Av roller kan nævnes
byfoged Stockmann i «En folkefiende», grosserer Werle i
«Vildanden» og godseier Ulfheim i «Naar vi døde vaagner».
Bllicher, Steen Steensen (1782—1843), d. digter,
kom til verden i Vium, «paa skillet mellem heden og
marken». Tok teologisk eksamen 1809 og overtok efter
et mislykket forsøk i skolegjsrningen et par aar senere
forpagtningen av farens prestegaard i Randlev. Her
nedsank familien hurtig i den økonomiske elendighet, hvorav
den aldrig skulde hæve sig. 1819 blev B. prest i
Torning, sin barndomsegn. Herfra offentliggjorde han 1823
de smaa «jydske røverhistorier», som er hans
noveldigtnings første spire. Aaret efter fulgte «En
landsbydegns dagbog». Forflyttet til Spentrup 1825 grundet han
et tidsskrift, «Nordlyset», hvis 12 bd. (1827—29)
indeholder mange av hans mest bekjendte fortællinger:
«Røverstuen»,
«Hosekræmmeren», «Præsten i Vejlby»,
«Kjeltringliv», «Telse» o.
s. v. Hertil kom senere
i «Samledenoveller» (1833
—36) «Marie» og «Fjorten
Endnu
maa nævnes «De tre
helligaftener», men først og
fremst «E Bindstouw
1842), 13 digte og
prosafortællinger i jysk maal,
lagt i munden paa
bønder, som en aften er
samlet i sin bindestue.
Novellernes tone er som
regel elegisk, svarende til
den mørkladne hede og
de vilde klitteegne, hvor
forf. færdes. I en særlig
række, «Peer spillemands historier», er stemningen
freidigere. B.s digtning vakte i begyndelsen ikke stor
opmerksomhet, tiltrods for den største anerkjendelse fra en saa
kyndig kritiker som P. L. Møller. Men nu er B.s navn
et av de største i dansk litteratur. Hans
fortællinger er ogsaa blandt det betydeligste i den realistiske
periode, som omkr. 1825 avløser den egentlige
Oehlenschlägerske romantik. — Dagens og tidens spørsmaal
interesserte B. sterkt. Han var ivrig for hedernes
beplantning og myrenes kultivering, optraadte ved alle
leiligheter som de svakes og fortryktes talsmand; først
og fremst laa bondens fuldstændige frigjørelse ham paa
sinde. I hele dette reformarbeide møtte ham dog like
saa litet som i sin digtergjerning den forstaaelse, som
kunde holde modet oppe hos ham under sygdom,
fortvilede huslige forhold og økonomisk elendighet. — [Litt.:
Redigerte 1855
Steen Steensen Blicher.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
