Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(Forts. av B fra bd. I.)
lindeundervisning i særegne skoler begyndte med
Valentin Haüys skole for 12 blinde barn i Paris 1784.
Det blev straks fra første færd av slaat fast at den
mundtlige fortælling og foredraget maatte være princippet
for barneskolen, og at haandgjerning, haandverk og
musik maatte bli de fag hvori de ældre blinde oplærtes.
Maalet, som ialfald for de bedst begavede blinde skulde
naaes, maatte være selvstændighet ved eget arbeide og
dermed tilintetgjørelse av tiggeriets forbandelse, der
hittil hadde hvilt som en, som man trodde, uavvendelig
skjæbne over de blinde. Som hjælp ved undervisningen
for at kunne sætte de blinde istand til at læse paa
egen haand opfandt allerede Haüy en reliefskrift som
de blinde kunde læse ved at føle bokstaverne (ophøiede
latinske bokstaver), men senere opfandt Louis Braille
(s. d.) et alfabet i ophøiede punkter; efter dette system
kan bokstaverne, tallene samt alle noter og musiktegn
fremstilles ved kombinationer av følgende 6 punkter:
a aa b ed ef g h iíá
ik1 m n o p q r s
t 1H v GWw Asy ¥«#»s ØøØ
Denne blindeskrift brukes nu næsten overalt. — For at
kunne skrive almindelig skrift (med blyant) bruker de
blinde forskjellige apparater hvori bokstavformernes
konturer dannes ved hjælp av forskyvelige smaafigurer i
linjalramme; et saadant er det av cand. theol. Guldberg
opfundne blyantskriftapparat. — Begyndelsen til en
organisert omsorg for Norges blinde skedde i 1858, da der
stiftedes en «Forening for Blinde», som straks vandt saa
stor tilslutning at den ved hjælp av de indkomne bidrag
og med nogen offentlig støtte saa sig istand til allerede
i 1861 at oprette et blindeinstitut i Kra. beregnet paa
40 elever, først i leiet lokale, men fra 1867 i en for
øiemedet opført bygning. Elevantallet vokste raskt, især
efterat det ved abnormskoleloven av 8 juni 1881 var
fastsat skoletvang for alle landets blinde i alderen 9—21
aar. Ved denne lovs ikrafttræden i 1886 oprettedes
ogsaa en blindeskole i Trondhjem. Denne skole, som i
1893 midlertidig overflyttedes til den da nylig nedlagte
lærerskoles lokaler i Klæbu, flyttet 1912 til den
nyopførte skole paa Dalen ved Trondhjem. Begge skoler har
tilsammen ca. 140 elever og 24 lærere og lærerinder; de
drives helt for statens regning og staar under offentlig
kontrol. Undervisningen omfatter foruten folkeskolens
sedvanlige fag ogsaa musik og forskjellige haandverk som
1 — Aschehougs konversationsleksikon. II.
kurvmakeri, skomakeri, snekkeri, dreining, rørsæte- og
mattefletning, madrasstopning og pianostemning samt
for de kvindelige elever strikning, vævning, søm og
listeskoarbeide samt et kursus i matlagning. Kursets
varighet er ordinært 11 aar, hvorav 7 i barneskolen, og
omkostningerne ved elevernes skolegang fordeles saaledes
at staten bestrider de egentlige undervisningsutgifter,
mens vedkommende hjemstavnskommune og fylke
bekoster deres underhold og beklædning, naar forældrene
ikke kan overta forsørgelsen. I henhold til en av
Stortinget i 1905 fattet beslutning er der ved blindeskolen
i Trondhjem oprettet en arbeidsskole for voksne blinde
mænd fra det hele land, mens en tilsvarende skole for
voksne blinde piker drives i forbindelse med
blindemissionen «Il» i Kra. Her trykkes og indbindes bøker
i punktskrift, likesom blindemissionen utgir et tidsskrift
i punkt, som i almindelighet utdeles og tilsendes de
blinde gratis. For paa forskjellig maate at støtte de
blinde som efter endt kursus forlater skolerne og paa
hjemstedet skal nyttiggjøre sig hvad de har lært,
oprettedes der i 1903 en «Forening til Selvhjælp for Norges
Blinde». Denne forening er senere gaat ind i det av de
blinde selv stiftede «Norges Blindeforbund» (N. B. FK.).
Dette forbund, som har tre selvstændige underavdelinger:
Nordenfjeldske Blindeforbund (N. B.), Vestlandske
Blindeforbund (V. B.) og Østlandske Blindeforbund (Ø. B.), har
i Bergen oprettet et trykkeri for punktskrift, hvor
forbundets ukeblad, «Norges Blinde», utkommer, likesom
der ogsaa trykkes bøker. Til denne virksomhet har
forbundet et statstilskud paa 3 200 kr. om aaret.
Forbundet utgir ogsaa et maanedsskrift for seende blindevenner,
«Blindesaken». Baade V. B. og Ø. B. driver begge
henholdsvis i Bergen og Kra. utsalg av blindes arbeider, likesom
alle tre lokalforbund har biblioteker i punktskrift. Den
private offervillighet er i stor maalestok kommet vore
blinde tilgode, idet der i de ca. 50 aar som er forløpet
siden Blindeforeningen stiftedes, er skjænket dem til
skoler, fripladser og hjælp til selvhjælp større og mindre
legater, som tilsammen repræsenterer en kapital paa
vel 1 mill. Er.
Blindhet. Praktisk kalder man den for blind som
ikke har gangsyn, d. e. ikke ser nok til at kunne gaa
uten at føle sig for, mens fra videnskabelig standpunkt
kun den betragtes som blind der ikke har lyssans.
d. e. ikke kan skjelne mellem lys og mørke med noget
av øinene. Aarsakerne til b. er dels medfødt, dels, og
i langt overveiende grad, erhvervet. Blandt disse sidste
er de hyppigste «nyfødtes øienbetændelse», som skyldes
smitte av spædbarnets øine under selve fødselen med
Trykt april 1920.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
