- Project Runeberg -  Aschehougs konversasjonsleksikon / 2. utgave : 2. Blindeundervisning - Détaille /
3-4

(1920-1932) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

8 Blindheim—Blishøne 4
inficerende sekret fra morens kjønsorganer, og senere i
barnealderen skrofuløse hornhindelidelser; i den ældre
alder læsioner av bègge øine eller av det ene, naar
derefter utvikles sympatisk betændelse av det andet;
endvidere synsnervelidelser fremkaldt ved hjerne og
rygmarvssygdomme; hos gamle folk graa stær (d. e.
fordunkling av øiets linse) og glaukom. I visse lande spiller
trakom (ægyptisk øiensyke) og kopper en overordentlig
stor rolle som b.s-aarsak. Da adskillige av netop de
hyppigste b.s-aarsaker lar sig fjerne ved hygieniske,
forebyggende forholdsregler eller rettidig sakkyndig
behandling, blir antallet av blinde i et land et nogenlunde
uttryk for høiden av dets kultur. Ifølge
blindestatistikken fandtes ved aaret 1890 blandt 100 000 indb. i
Europa 80—100 blinde. Tallet varierer betydelig i de
forskjellige lande; det er størst i lande med store,
tyndtbefolkede, fattige distrikter med mange
infektionssygdomme og faa læger (Rusland har saaledes tallet 210),
mindst i lande med velhavende befolkning og gode
forbindelsesmidler (Holland 44). For Skandinaviens
vedkommende er paavist en betydelig avtagen i den senere
tid; saaledes var antallet av blinde blandt 100 000 indb.:
i 1890 i 1900
I Norge . 128 87
- Danmark. 53 44
- Sverige 83 67
- Finland 153 119

Blindheim (Blenheim), se Höchstädt.

Blindheimsætten, n. lendermandsæt fra Søndmøgør,
hvor en av de to Blindheimsgaarder, sandsynligvis
Blindheim paa Oksenøen indenfor Borgund, var dens
hovedsæte. Ættens ældste historie er dunkel; men i det 12
aarh., da den var beslegtet med Reinsætten, spillet den
en stor rolle. Et av dens medlemmer, Hallkell Huuk,
bragte Harald Gille til Norge, og hans to sønner, Simon
Skaalp og Jon, giftedes hver med sin datter av denne
konge. Under de senere politiske stridigheter tok ættens
medlemmer forskjellig parti. Den utdøde i 13 aarh.

Blinding, se Kleg.

Blinding, skjult nagle som forbinder to fjæler, f. eks.
i et langbord eller stavene i et kar.

Blindmus (spalaæ), muldvarpagtige, blinde eller
halvblinde gnavere; gnaver ganger i jorden og lever av
planteføde. En art (spalax typhlus), som er 20 cm. lang,
har hjemme i det sydøstlige Europa; andre arter lever
i Asien og Afrika.
llind passager kaldes en person som uten at ha
løst billet holder sig skjult ombord paa et skib ved
dettes avreise, enten for at slippe at betale eller fordi
han vil undgaa at komme paa passagerlisten. Naar
skibet er kommet i rum sjø, melder den b. p. sig i
almindelighet til skibsføreren og faar da ofte forpleining
ombord mot at delta i arbeidet. Ved fremkomsten
overlates han til myndigheterne.

Blindramme. Naar et oljemaleri skal utføres paa
lerret, maa dette først utspændes paa en b., d. e. en
ramme av træ, som ved kiler i hjørnerne kan utvides
noget, hvorved lerretet strammes. B. med det derpaa
sittende maleri indsættes i den eg. (synlige) rammes fals.

Blindskjær, skjær under vandflaten.

Blindtarm (cæcum) er egentlig det første stykke av
tyktarmen indtil stedet hvor tyndtarmen utmunder i den.
Paa b. sitter en liten tarmagtig utvekst, omtrent saa tyk
som en tynd blyant og saa lang som en lillefinger, og
denne, den saakaldte appendiæ vermicularis el. processus
vermiformis, er det som til daglig kaldes b. og som blir
sætet for b.-betændelsen (appendicitis). Aarsaken til
b.-betændelse er en infektion hvis foranledning ofte ikke
kan paavises. I mange tilfælde er den forplantet fra en
betændelse i cæecum, hvorfor den ofte optræder som
komplikation til en tarmkatarr. I andre tilfælde synes
det som om en i appendix dannet haard
ekskrementklump («fækalsten») har git anledning til retention i
appendix og dermed fremkaldt anfaldet. Den
almindelige folketro at fremmedlegemer, som f. eks. frugtkjerner,
kan sætte sig fast i appendiæ og foranledige
b.-betændelse, er derimot urigtigs — Sygdommen begynder ofte
pludselig, i regelen med sterke smerter i høire side av
underlivets nederste del samt feber og i mange tilfælde
brækning. Ofte forløper anfaldet let og helbredes i faa
dage, men efterlater disposition til nye anfald. Hvis
betændelsen breder sig utenfor b., eller hvis der gaar
hul paa appendix og dens inficerende indhold flyter ut
i bukhulen, kommer der bukhindebetændelse. Særlig
av denne grund er sygdommen ofte farlig. Behandlingen
er mere og mere blit kirurgisk, navnlig for alvorlige
tilfælde og for tilbakefald.

Blindtarmbetændelse, se Blindtarm.

Blindtarmsforstoppelse (blindtarmkolik),
langvarigere forstoppelse især hos ældre hester. Kan bl. a.
opstaa ved tilstopning (emboli, s. d.) i tarmens pulsaarer
ved løsrevne smaadele av blodkoagler i tarmkanalens
hovedpulsaare (forreste krøspulsaare), fremkaldt ved
«larven» av den som fuldt utviklet i hestens tyktarm
levende palissadeorm, strongylus armatus, hørende til
de egte rundormer (nematoda).

Blindtryk kaldes den forsiringsmaate av skind paa
bokbind, hvorved ornamenterne presses ind i skindet
uten guld eller farve. Ved fremstillingen fugtes skindet,
og mønsteret indpressss med opvarmede stempler av
messing eller jern. Som følge av opvarmningen av det
fugtede skind faar stedet, hvor stemplet er sat, noget
mørkere farve end skindet og som følge av trykket glans.

Blindtræ, det træ, der i finere møbler dækkes av
fineren.

Blingsen, skjelen (strabismus). Ved b. skjærer ikke
øinenes synsakser hverandre i det punkt som fikseres,
slik at billedet av dette kun i det ene, ikke blingsete
øie falder paa det normale sted paa øiets nethinde,
hvorfra det skal opfattes. Den hyppigste aarsak til b.
er svakt syn paa grund av brytningsfeil i øiet. Ofte er
aarsaken lamhet av en eller flere av øiemusklerne, f. eks.
efter difteri, hvor b. dog næsten altid er et forbigaaende
symptom.

Blinke (tømmer), kjendemerke de til hugst bestemte
trær. Sker alm. med en «bh.-øks», hvis hammer bærer
et for vedkommende skogeier særskilt stempelmerke,
som slaaes ind i stammen efterat en barkflake er
borthugget. Der sættes alm. to «b.-merker» paa træet, ett
i ca. 1.3 m.s høide og ett «kontrolmerke» saa langt ned
paa stubben som mulig. Undertiden blinkes trærne vedf
maling eller et grundtgaaende korsrids i barken ved
hjælp av en «barkridser».

Blinken, kortvarig tillukning av øiet ved sammeng
trækning av øielokkenes ringmuskel. Tjener til
beskyttelse for og rensning av øiet og til befordring av taa4
rernes avledning til næsen.

Blinkfyr, se Fyrvæsen.

Blinkhinden (nembrana nictitans), en hudfold i det
indre øiekrok, indenfor de egentlige øielok, hos krybdyr]
fugler og mange pattedyr. Hos de to førstnævnte hvirvel
dyrklasser er b. vel utviklet og kan trækkes frem forar
hornhinden, hos pattedyrene er den derimot mindre ut
viklet, hos mennesket kun tilstede som en liten slim
hindefold (plica semilunaris).

Blinning, se Kleg.

Blisgaas, se Gaaseslegten.

Blishøne, sothøne, rørhøne (fulica atra), enest):
hos os levende repræsentant for den til

z
hørende b.-slegt (fulica). Hodet og halsen sorte, farve
»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Jun 18 00:21:29 2025 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aschehoug/2-2/0010.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free