Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
anbringes et stykke trækul som kommer i glød, hvorved
temperaturen forøkes. B.-analysen (utviklet av
Berzelius) er en kvalitativ analyse og foregaar ved at utsætte
prøven, der anbringes paa et stykke trækul, for en
b.-fftamme. Paa trækullet vil der da fremkomme et
beslag, av hvis utseende man kan slutte sig til prøvens
beskaffenhet.
Blæst, se Vind.
Blødere er personer som har en paafaldende stor
tilbøielighet til blødning, enten uten paaviselig aarsak
eller efter forholdsvis smaa læsioner. De lider av den
saakaldte blødersygdom, hæmofili. Denne lidelse
er i regelen medfødt og i de fleste tilfælde arvelig, ofte
med merkelige spring. Mænd som stammer fra en
bløderfamilie og som selv er b., avler med sunde, ikke
til bløderfamilie hørende kvinder i regelen ikke
hæmofile barn, og hvis mændene ikke er b., er barnene
saagodtsom altid sunde. Kvinder som stammer fra en
bløderfamilie, har derimot, ogsaa naar de ikke selv er
b., næsten altid nogen hæmofile barn. I det hele træffes
hæmofilien hyppigst hos det mandlige kjøn. Aarsaken
til sygdommėn er ganske ukjendt. Det mest
fremtrædende symptom er den sterke blødning fra en
forholdsvis ringe læsion. Og da denne trodser alle de
sedvanlige blodstansende midler, medfører en liten læsion eller
et litet saar f. eks. efter en tands uttrækning ofte døden.
Blødning (hæmorrhagi). 1. (Med.). B. skyldes enten en
bristning i karvæggen eller en utvandring av røde
blodlegemer gjennem denne. Den første form er den
almindeligste og praktisk mest betydningsfulde. Ved b. fra en
pulsaare, arteriel b., sprøiter der frem en kraftig straale
av lyserødt blod; fra en overskaaret blodaare strømmer
det mørke blod jevnt ut uten at sprøite. Hvis b.
foregaar i vævet uten at komme gjennem overflaten, dannes
der en bloduttrædelse eller blodinfiltration i dette.
Blodinfiltrationerne antar, efterhaanden som
blodvæsken opsuges, en blaalig, brunlig, grønlig, gullig farve
paa grund av hæmoglobinets spaltning. Utbredte mindre,
skarpt begrænsede b. i huden kaldes purpura, de
ganske smaa ecchymoser eller petekkier. Se iøvrig
Blodavføring, Blodbrækning, Blodhoste,
Blodstyrtning, Hjerneblødning, Blodstansning
o. s. v. — 2. (Bot.). B. kaldes en eiendommelig
væskeutskillelse som finder sted hos flere træagtige som
urteagtige planter under visse betingelser. Dersom man
overskjærer stængelen paa en urt nedenfor bladene, i
nærheten av roten, vil man let kunne iagtta at der fra
saarflaten kortere eller længere tid flyter væske ut,
planten «bløder». Betragter man snitflaten med en lupe,
vil man se at væsken kommer ut gjennem karrene.
Denne b. kan være meget sterk, f. eks. hos mais, humle
og om vaaren, før bladene er utfoldet, hos bjerk, og
nogen andre trær. B.s-væsken er i almindelighet en
meget tynd opløsning, men kan ogsaa som hos bjerk
være rik paa anorganiske som paa opløste organiske
stoffer, især sukker, hvilke næringsstoffer er bestemt for
de bristende knopper. B. foregaar paa den maate at
roten optar væske fra jorden, hvilken væske saa av
rotens levende celler presses ind i karrene og gjennem
dem op til saaret og videre ut av dette. Den kraft
hvormed væskeutpresningen fra roten foregaar, kaldes
rottrykket (s. d.).
Bløtbiller (cantharidæ), en familie av biller med
ganske mykt og bøielig hudskelet og vingedækker,
hvorfor de til gjengjæld beskytter sig mot fiender ved at
avsondre en skarp væske. Larverne lever i jorden av
rov; viser sig undertiden paa sneen om vinteren.
Billerne har ogsaa i almindelighet været anset for at leve
hovedsagelig av rov; men specielt en enkelt art,
cantharis obscura, gjør hos os navnlig paa Vestlandet stor
Blæst—Bløtdyr
36
skade paa frugttrærnes blomster (se planche Biller, bd.
I, sp. 977—78).
Bløtdyr (mollusca), en av dyrerikets hovedstammer,
omfatter dyr med uleddet krop og bløt, slimet, paa
nøkne steder som regel flimmerklædt hud. Legemets
hovedmasse dannes av den tyndvæggede indvoldssæk,
som indeholder tarm, lever, hjerte, nyrer og
forplantningsorganer, og som hos de fleste b. fortil gaar over
i et tydelig hode, som bærer mundaapningen samt et
par øine og følehorn. Paa undersiden er kropsvæggen
utviklet til en uparret muskuløs fot, som tjener som
bevægelsesorgan. Paa rygsiden danner kropsvæggen som
regel en uparret eller parret (muslinger) fold, den
saakaldte kappe, som naar den er vel utviklet, omslutter
størstedelen av dyret, saaledes at der mellem kroppen
og kappen dannes en lommeagtig hulhet, kappehulen;
i denne ligger hos de fleste b. gjeller, hos landformer
virker den derimot som en slags lunge. Paa sin
utvendige side er kappen dækket av et epitel, som hos de
fleste b. danner et fast, kalkholdig skal, som tjener
de bløte dele til beskyttelse; hvor kappen er parret, er
skallet det ogsaa. — Nervesystemet bestaar av tre
par ganglier, forbundet ved nervestrenger; det første par
eller hjerneganglierne ligger over svelget og sender
nerver til øine og følehorn; under tarmen, like mot
foten, ligger fotganglierne, som staar i forbindelse
med de saakaldte høreblærer, længere bak under
tarmen ligger indvoldsganglierne, som sender nerver
til indvoldene og til et eiendommelig organ som ligger
i kappehulens væg og opfattes som lugteorgan. Alt efter
dyrets bygning kan de tre gangliepar ligge langt fra
hverandre eller tæt sammen og ogsaa forøvrig vise et
vekslende indbyrdes forhold. — Tarmkanalen har
mund- og gataapning og viser gjerne et utvidet parti
(en mavesæk). Der findes ofte spytkjertler, som
uttømmes i mundhulen, samt altid en velutviklet lever, som
tømmes i mavesækken. I mundhulens bund findes hos
de fleste b. (ikke muslingerne) en eiecndommelig
raspetunge (radula), beklædt med en tynd, fast hinde, som
bærer tverrækker av fine bakoverrettede chitintænder.
— Hjertet ligger paa rygsiden og fører renset
(arterielt) blod; det bestaar av et hjertekammer og et eller
to (sjelden fire,)» forkamre (eftersom gjellerne er
parrede eller ikke). Der findes altid egne arterier og vener,
et fuldstændig sluttet kredsløp med haarkarnet findes
dog kun hos blækspruterne. Hjertet er omsluttet av en
hjertesæk, som er at opfatte som en rest av den
forøvrig sterkt tilbakedannede kropshule; den staar i aapen
forbindelse med nyrerne og forplantningskjertlernes
indre. — Nyrekanalerne (eller Bojanus’ organer) er
som regel tilstede som ett par, sjeldnere som to par,
hos sneglene paa grund av ensidig tilbakedannelse bare
som én kanal; de munder med en flimmertragt i
hjertesækken og aapner sig ved den anden ende i
kappehulen. Forplantningskjertlen er enten parret
eller uparret, kan være særkjønnet eller tvekjønnet.
Der forekommer ofte indviklet byggede bikjertler og
eiendommelige parringsorganer. — Formeringen er hos
b. altid kjønnet. Eggene er gjerne blommerike eller
omgit av eggehvite, som utskilles i egne kjertler, de
avsættes gjerne mange sammen i klumper. — De fleste b.
gjennemgaar en forvandling; de forskjellige former har
en fælles eiendommelig larveform (den saakaldte
veligerlarve), som svømmer frit omkring i vandet og er av
stor betydning for b.s utbredelse, da mange av disse
fører et fastsittende eller ialfald litet bevægelig liv. B.
omfatter en stor mængde former. De findes ogsaa i
betydelige mængder i tidligere jordlag og spiller en stor
rolle som ledefossiler. De fleste b. lever i havet, en
del i ferskvand, færre paa land. B. deles i fire klasser:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
