Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33
rərformede individer, med mundaapning og en meget
lang, med talrike nesleceller besat fangtraad (f) ved
grunden. 3. Følere (t), mundløse individer, rikt
besat med nesleceller. 4. Kjønsindivider, som utvikler
kjønsceller, samt endelig 5. D æ
kskjæl (d), sterkt omdannede,
platelignende individer, som
tjener til at beskytte de andre
vigtige individer. — Hos de
forskjellige arter av b. kan de forskjellige
individers antal og anordning
veksle meget, likesom ogsaa
enkelte av de nævnte former kan
mangle. — B. lever særlig i de
varmere have, hos os er enkelte
mindre arter almindelige. (Sml.
Bidevindsseiler.)
Blæreorm, seBændelormer.
Blærerotfamilien
(utriculariaceæ), en de maskeblomstrede
nærstaaende, særlig tropisk
familie, som omfatter omkring 250
arter fleraarige, insektætendevand-
og sumpplanter, hvorav de fleste
hører til slegten blærerot. De
fire norske arter av denne slegt er alle rotløse urter,
som driver om i myrpytter og ferskvand; de smukke,
gule, uregelmæssige blomster hæves op over vandet paa
en kort aksedel, bladene er nedsænket, findelte med
eiendommelige blærer, hvori optages og fordøies smaa
vanddyr, som ved en indgaaende klap i blæren forhindres
fra at slippe ut av sit fængsel. — Til familien hører
ogsaa slegten tættegræs (s. d.).
Blærerust (cronartium), vertskiftende snyltesopper,
som har sit skaalruststadium paa stammer og grener av
trær av furuslegten. Skaalrusten er omgit av et stort,
blæreformet peridie, hvorefter soppen er opkaldt, og
fyldes tilsidst av et sporepulver som smitter planter
der er meget forskjellige fra furuarterne. C. ribicola har
saaledes sine vintersporer paa ribes-arter, mens
skaalrusten findes paa weymouthfuru. C. asclepiadeum har
skaalrusten paa pinus silvestris og vintersporer paa
vincetoxicum officinale.
Blæresten. I det største antal tilfælde dreier det sig
om nyresten (s. d.), som er passert ned i urinblæren og
ved nye avleiringer blir større og antar den for b.
karakteristiske form. Men b. kan ogsaa dannes i selve blæren.
Betingelsen er at der findes formede elementer, i
regelen celler, om hvilke de i urinen tildels i abnorm mængde
tilstedeværende salter kan samle sig. De forskjellige
«diateser» (sykelige blodblandinger), navnlig
urinsyrediatesen, spiller ogsaa en stor rolle. B. træffes meget
hyppigere hos manden end hos kvinden. De findes ikke
saa sjelden hos barn. De hyppigste former er
urats t en, der væsentligst bestaar av urinsyre og urinsure ssalter,
fosfatsten (forforsur kalk og forforsur
ammoniakmagnesia), oksalatsten ogcystinsten. Formen av
stenen er i regelen rundagtig. Ofte er der flere
konkrementer, og formen blir da mere uregelmæssig med
gnidningsfacetter. — Saalænge stenen er liten,′gir den
ofte ingen symptomer. I regelen foranlediger den dog
blærebetændelse. Undertiden kan den sætte sig fast i
blæreutgangsaapningen og gi sterke smerter, som ofte
lokaliseres til den ytterste del av urinrøret. Ved større
sten og navnlig naar overflaten er ujevn, kommer der
smerter, især ved bevægelse, navnlig ved pludselige støt
6g rystelser, f. eks. ved kjørsel paa ujevn vei. Der
kommer ogsaa hyppig trang til vandlatning om dagen,
men ikke om natten, hvis patienten ligger i ro, og
noksaa ofte er urinen om dagen blandet med blod. Behand-
2 — Aschehougs konversationsleksikon. II.
Blæremanetkoloni
(nectalia loligo).
1 luftsæk; s svømmeklokke;
t føler; f fangtraader med
nesleceller; n ernæringspolyp;
d dæīskjælt.
Blæreorm—Blæserør
34
lingen maa gaa ut paa at fjerne stenen enten ved at
knuse den og skylle de smaa stykker ut eller ved en
operation, ved hvilken blæren aapnes, i regelen gjennem
underlivsvæggen (sectio alta), og stenen fjernes hel.
Bllæretang, se Alger (bd. I, sp. 200).
Blæretræ (colutea arborescens), sydeuropæisk busk
av de erteblomstredes familie med store gule blomster
og sterkt oppustede belger. Den og etpar mindre arter
plantes som prydbusker.
Blæretrækkende midler, stoffer som foraarsaker
irritation og betændelse av huden og anvendes som
lægemidler for ved hudirritationen at paavirke
sygdomme i dypere liggende organer. Man mener at
virkningen skyldes det forhold at en irritation av huden
forplantes til centralnervesystemet, og fra dette
fremkaldes der forandringer i karfylde, hjerteaktion og
cirkulation og dermed forøket resorption av en
betændelsesansamling. Benyttes særlig ved betændelser i serøse
hinder, f. eks. lungehindebetændelse. De vigtigste b. m.
er sennepsoljer, terpentinoljer og cantharidin, som
findes i «spansk flue».
Blæsebelg, et apparat til frembringelse av en
luftstrøm f. eks. til en smedje-esse, ved hvilket en belg
utvides og trykkes sammen, saa den avvekslende suger
luft ind og presser den ut i en ledning som fører den
til forbruksstedet.
Blæseinstrumenter, fællesnavn for alle
orkesterinstrumenter som blæses med munden, hvad enten de
er av metal som horn, trompet o. s. v. eller av træ (ben)
som fløite, oboe o. s. v.
Blæsemaskine benyttes til befordring av luft eller
andre gasarter derved at en bevæget maskindel
bevirker en trykforandring. Ste mpel-b. har frem- og
tilbakegaaende
stempel og anvendes for
lufttilførsel til
raajernsovner o. 1. De
kan være meget
store med
stempeldiameter over 3
meter, som befordrer
20—40 000 m.3 lIuft
pr. time. De drives
ved damp- eller
gasmaskiner paa 1 000
hestekræfter og
derover. Kapsel-b.
har roterende
stempler og
benyttes for lufttilførsel
til
støperismelteovner, smedje-esser o.
1. Hertil anvendes
ogsaa
centrifugalvifter (s. d).).
Ved en skrue»b.
eller skruevifte
sættes en aksel med
et vingehjul i omdreining, saa vingerne driver luften i
aksiel retning gjennem en røraapning. De benyttes
særlig til bortskaffelse av forurenset luft gjennem væggen
av et rum.
Blæsepipe, se Glas.
Blæserør, et røt med et mundstykke og fin spids,
benyttes til at blæse en flamme skarpt hen paa det sted
som skal opvarmes. B. anvendes f. eks. ved loduning
av
metalgjen-Blæsemaskine: Centrifugalvifte.
stande med ER» »
siagiod′ Bak 1
loddestedet Blæserør.
[ZØO Trykt april 1920.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
