Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45 Bodenstedt—Bodsfængslet 46
Bodenstedt, Friedrich Martin von (1819—92),
t. digter, opholdt sig som ung nogen aar i Rusland og
Kaukasien, blev 1854 professor i slaviske sprog og
slavisk litteratur i München og i 1858 professor i
gammelengelsk litteratur og ledet fra 1867—69 hofteatret i
Meiningen. Hans gratiøse og friske «Lieder des Mirza
Schaffy» (1851) har opnaadd en næsten enestaaende
popularitet. Hans dramaer og fortællinger er ikke av
større betydning. Derimot har han gjort sig bekjendt
som udmerket oversætter (Pusjkin, Lermontov og andre
russiske digtere, russiske folkeviser, Hafis, Omar,
Khajjâm, Shakespeare o. fl.).
Bodes lov, se Bode, Johann Elert.
Bodfærdige, se Bod.
Bodin [bådæǣ′], Jean (1530—96), fr. retslærd og
forfatter. Hævdet i sine skrifter (især «Staten», 1577) en
sterk, næsten enevældig kongemagts naturlighet og
nødvendighet, idet han saa staten som en videre utvikling
av familien, hvor faren eller egtemanden er det absolutte
overhode. Alt skal bøie sig for staten, ogsaa kirken.
B. tilhørte «politikernes» parti, som bekjæmpet den
religiøse fanatisme under den franske religionskrig.
Bodin, herred i Nordland fylke, 671 km.2 med
5557 indb. (1918); 8.8 pr. km.2 Herredet, som svarer til
B. prestegjeld med B. og Straumen sogne, omfatter
strøket omkring Saltfjorden med utenforliggende øer,
øgrupper og vær (hvorihlandt nævnes Landegode,
Tennholmerne, Givær, Briksvær, Steinsvær og
Helligvær). Paa den flate myrlændte halvø ved
Saltfjordens munding, paa fjordens nordside, ligger
kjøpstaden Bodø, Rønvik sindssykeasyl, B. hovedkirke og
Haalogaland bispedømmes landbruksskole. Nordøst for
Bodø paa Løpsfjeldet og Rønvikfjeldet er turisthytter,
hvorfra glimrende rundskue. Mellem de i Saltfjorden
liggende øer (Strømøen og Godøen) og fastlandet er flere sterke
tidevandsstrømme (Sundstrømmen og Godøstrømmen og
den berygtede Saltstrom). Paa Knaplundø (el. Godø)
ved Saltstrømmen er en granitsøile tii minde om Oscar
Il’s besøk i 1873. Terrænget omkring fjorden er
smaakupert og myret og sparsomt klædt med smaabjerk
(enkelte steder furu). Mot nordøst og syd hæver landet
sig til mægtige fjeldpartier med vakre tinder
(Børvastinderne (s. d.), 1 180 m., i syd, og Steigtind, 796 m., i nord).
I disse partier ligger de store vande (Hegmovand,
Vatnevand og Soløivand). Av arealet opgives 26 km.Å at være
aker og eng, 72 km.′. skog, 39 km.3 ferskvand; resten
(534 km..A] er myr, utmark og snaufjeld. Der opgives at
være 12217 maal uopdyrket til dyrkning skikket jord;
1901—07 opdyrkedes 1398 maal. Inden herredet
foregaar som regel et godt sildefiske, særlig er Hopen (en
liten arm av Saltfjorden) en god sildefjord. Ved værene,
som tillike er dun- og eggvær, drives et godt
hjemmefiske. Jordbruket (specielt fædriften) er i god fremgang,
og der findes inden herredet flere meierier. (Jfr.
Bodømyren.) Paa Hopsfjeldet, nord for Saltfjorden, har i
flere aar været drevet prøvedrift paa kobber (kobberkis
og magnetkis). Inden herredet ligger flere fabrikker,
hvorblandt nævnes B. teglverk, 1 møbelfabrik, 1 mølle
og 1 elektricitetsverk, Bertnes uldvarefabrik (anlagt 1900).
Antagen indtægt 1917 kr. 2263 000 kr., formue 7 673 000 kr.
Bodley [bå′dli], Sir Thomas (1545—1613), eng.
stats og videnskapsmand, benyttedes av dronning
Elisabeth til forskjellige sendelser til europæiske hoffer,
ogsaa til Danmark. 1597 forlot han statstjenesten og viet
derefter sit liv til utvidelsen av universitetsbiblioteket i
Oxford, som efter ham kaldes det Bodleyanske Bibliotek.
Bodmer, Johann Jakob (1698—1783),
schweizisktysk forfatter, professor i helvetisk historie i Zürich.
Sammen med Breitinger og nogen andre venner
grundla han 1721 efter forbillede av Addisons «Spectator»
ukeskriftet «Die Discourse der Mahler», hvormed den
egentlige litterære kritik i Tyskland tok sin begyndelse,
og fortsatte med æstetiske og kritiske skrifter, la sig
efter engelsk litteratur, særlig Milton, og blev ved siden
av Breitinger sjælen i zürichernes bekjendte strid med
Gottsched og leipzigerne, som endte med züūürichernes
seier. I motsætning til Gottsched, som mest støttet sig
til fransk digtning og docerte det forstandsmæssige og
formelt regelbundne i poesien, hævdet B. fantasien og
indholdet. Som digter var han uten betydning.
Bodmeri er et laan som kun skibsføreren kan opta
naar visse i sjøloven bestemte betingelser foreligger. Det
maa oprettes i visse i sjøloven bestemte former og er
tillagt visse forrettigheter fremfor andre av skibsføreren
optagne laan. Skibsføreren kan kun opta b., naar
skibet er kommet i nød paa en reise. Det maa benyttes
til reisens fortsættelse eller ladningens bevarelse eller
viderebefordring. Skibsføreren har ret til at forbodme
ladningen sammen med skib og fragt, derimot kan han
ikke forbodme ladningen alene utenfor utgifter som
alene vedkommer denne. — B.-laanet er en
sjøpantefordring. Det er uttrykkelig sagt i loven at hvis
kreditor har betinget sig et personlig ansvar, ansees kravet
ikke som b.-krav. Forinden skibsføreren optar laan paa
b., skal han nøiagtig oplyse om alle de omstændigheter
som nødsager ham til at opta laanet. Der maa
oprettes et dokument som tydelig maa tilkjendegi at laanet
optages som b., og forøvrig indeholde forskjellige i loven
nævnte punkter. B.-laanet forfalder til betaling paa det
sted hvor reisen, ender ukedagen efter skibets ankomst,
men fordringsbhaveren har ret til straks skibet er
ankommet at gjøre arrest i de forbodmede gjenstande.
Denne arrest behøver ikke som arrest ellers at forfølges
til stadfæstelse, men den bortfalder av sig selv 8 dage
efter forfaldstiden. B.-kreditor har ret til straks uten
forliksmægling, lovmaal og dom at la gjøre utlæg for
forfalden b.-gjæld i det forbodmede for sit tilgodehavende
og derefter la det sælge ved offentlig auktion. B.-laan
blir mindre og mindre anvendt som følge av
kommunikationernes, bankvæsenets og assuransevæsenets
utvikling. Skibsføreren vil som følge herav som regel ha
anledning til at opta laan i billigere former end b.-laanet.
Bodom, Erik (1829—79), n. landskapsmaler, f. i
Vestby. Utdannet under Gude, hvem han i 1850 fulgte
til Düsseldorf. Malte i 1852 sit første større billede,
«Motiv fra Bondhusdalen», som blev kjøpt av en
engelskmand og nu er i Bridgewater Gallery i Londen. B.
tilhører den ældre kreds av norske Düsseldorfere, hans
opfatning er romantisk, hans motiver oftest fra
Østlandets dystre skogtrakter. Repræsentert i Kunstmuseet i
Kra. ved «Fra Nordmarken». Hovedverker: «Bautastener
ved stranden» (1866), «Høifjeldsbillede» (1866), «Øde og
tomt efter sortedøden» (1870).
Bodōni, Giambattista (1740—1813), ital.
boktrykker og stempelskjærer. Som bestyrer av hertugen av
Parmas hofboktrykkeri og selvstændig haandverker
utsendte han en række fremragende typografiske arbeider,
hvorav især nogen klassikerutgaver staar paa høide med
boktrykkerkunstens bedste frembringelser.
Bodsdage, se Bod.
Bodsfængslet, som er opført i aarene 1844—51 i
Kristiania, er cellefængsel med plads til omtrent 240
fanger. Det er bygget panoptisk, d. v. s. at man fra
fængslets centralhal har oversigt over samtlige tre
cellefløiers midtganger og gjennem alle tre etager, idet de
to øverste etager har gallerier istedenfor tætte
koridorgulv. Det optar mandsfanger som er ilagt straf av
fængsel i seks maaneder eller derover, og som er under
24 aar, samt i visse tilfælde ogsaa ældre mandsfanger
(regler av 1 juni 1911 og 31 decbr. 1914).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
