Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
Bodssalmer, se Bod.
Bodvar Bjarke, se Bjarkemaal.
Bodø, kjøpstad i Nordland fylke med 4 913 indb. (1918),
ligger paa en fra den ytre del av Saltfjordens nordlige
bredd mot sydvest utstikkende flat og
myrlændt halvø. Flateindholdet er
1.03 km.., derav 0.25 km.. øer.
Længdegaterne følger parallelt kysten i
retning sydvest—nordøst; tvergaterne er
nærmest sjøen bratte. Nærmest kaien
forretningskontorer med torv, hoteller,
banker, apotek m. v. I den øvre
bydel kirken, museet og skolerne.
Væsentlig træbebyggelse. I de senere aar
er dog opført en del murhuse.
Utsigten sydøstover mot Skjerstads og
Beiarns fjelde er vakker. Allerede i
begyndelsen av det 19 aarh. fandtes
her paa den nu landfaste lille øØ
Hundholmen en samling mindre huse og
et av kjøbmænd i Trondhjem oprettet
fiskeri-
oghandelsetablissement(«Trondhjemske Faktori»). I 1816 fik stedet
handelsrettigheter som kjøpstad; men det er dog først i
de sidste aartier at byen har tat et større opsving,
særlig foranlediget
Bodøs byvaaben.
Solen, fjeldene,
bølgelinjerne og kronen:
guld; baaten, seilet og
øverste halvpart av
bakgrunden: rød;
nederste halvpart av
bakgrunden: blaa.
1
I
Bodssalmer Bodøsaken
48
64 seilskibe paa 3 520 ton. Utførselen bestaar væsentlig
av fisk og fiskeprodukter. I 1915 utførtes der 1 918 800 kg.
saltet fisk, 880 150 kg. klipfisk, 403 290 kg. tørfisk, 91 710
kg. sardiner, 25 241 hl. sild. I B. findes et skibsverft med
mekanisk verksted og en del fabrikker, hvoriblandt 2
fiskehermetikfabrikker, nogen mineralvandfabrikker, en
blikemballagefabrik, en sildoljefabrik, en oljeklædefabrik.
Assuransesummen for bygninger var i 1916 8 601 000 kr.
Antagen indtægt 1918 6 174 000 kr., formue 14 428 000 kr.
B. har et folkebibliotek, og der utkommer flere aviser.
B. har eget vandverk og elektricitetsverk. Den er den
sydligste av de nord for polarcirkelen liggende norske
byer, midnatsolen sees i over en maaned (juni—juli), og
mørketiden varer i ca. 14 dage (decbr.). B., som er sæte
for fylkesmanden i Nordland fylke, er eget prestegjeld;
den vælger stortingsmand sammen med Narvik.
Bodøgaard, en stor gaard, et par km. øst for Bodø,
der fra det 17 aarh. av var bopæl for lensherren i
Nordland. Paa gaarden som nu er i Bernhoft-slegtens
eie, findes mange oldtidslevninger.
Bodømyren (Hernesmyren), en stor dyrkbar
myrstrækning straks sydøst for Bodø, som i de senere aar er tat
under opdyrkning, specielt av Haalogaland bispedømmes
landbruksskole og Rønvik asyl, der begge ligger tæt ved.
Bodøsaken indlededes med at en finlænder, I. C.
Gerss,
angiveved de rike
sommersildfiskerier som
har fundet sted
utenfor B.
Endnusaa sentsom
i 1865 hadde
saaledesB. blot
519 indb. Til
beskyttelse av
havnen er i de
sidste aar
opført en stor
molo i
forbindelse med
kaianlæg. I B.
finlig
repræsentant for et
londonsk firma,
Everth & Son,
i 1815 med
regjeringens
tilladelse
nedsatte sig paa
Hundholmen
og Nyholmen
ved Bodø for
at drive
handel paa
Nordland.
Forretningen syntes
til en
begyndelse lovende;
des foruten
folkeskolen en
høiere
offentlig almenskole med realgymnasium, en handelsskole,
fiskeriskole og teknisk aftenskole. Flere banker (en
avdeling av Norges Bank, oprettet 1875; Bodø
Sparebank, oprettet 1859, og Nordlands Privatbank, oprettet
1893), amtssykehus, fiskerimuseum m. v. Byen, som er
sæte for Saltens Dampskibsselskap, staar i livlig
dampskibsforbindelse saavel med de nærliggende fjorder som
medcde fjernere egne′av′landet. — Havnekassens
indtægter var i 1914/15 30 470 kr. I 1916 ankom 16 og
avgik 41 fartøier med last fra og til utlandet. I 1917
var indførelsværdien 7728 700 kr., utførselsværdien
9 801 300 kr. Toldindtraderne, som i 1905 beløp sig
i 1917 152548 kr.
I 1915 var 3
dampskibe paa tilsammen
1 783 nettoton
beskjæftiget i utenriks
sjøfart. Pr. 31 decbr.
1916 var i B.
hjemmehørende25
dampskibe med en
samlet nettotonage paa
3 241 ton, 22
motorskibe paa 535 ton,
Bodøs omegn.
til 278 920 kr., var |
t
Bodø.
«Fot. Laura Engen, Bodø ) men hans
konkurrent, det
trondhjemske handelsetablissement, eieren av
Hundholmen, forstod at lægge ham hindringer iveien og medvirket
til at han i 1818 blev utkastet av statens huse paa
Nyholmen. Gerss forenet sig derefter med John Everth,
medlem av det førnævnte handelshus, og gav sig sammen
med ham til at drive smugleri i stor stil i Lofoten og
ved Bodø. Da øvrigheten paa det sidstnævnte sted skred
ind, gjorde Everth væbnet motstand. Han blev da grepet
og arrestert, men snart igjen løslatt mot kaution. Siden
lokket han nogen av vaktmandskapet ombord paa sit
skib, sperret dem inde, brøt op pakhusene, bemægtiget
sig endel av de beslaglagte varer og seilte til England.
Vaktfolkene satte han ombord i en elendig baat, saa de
saavidt reddet sig iland. — I England hadde hans
venner allerede skaffet ham en forslagen advokat i F. G.
Denowan. Denne henvendte sig til den britiske gesandt
i Stockholm, Lord Strangford, som straks i en note til
den svensk-norske utenriksminister, grev Engeström,
krævet forklaringer angaaende den engelske kjøbmands
arrestation. Engeström henvendte sig til den norske
statsraadsavdeling, men fik først et halvt aar senere de
nødvendige oplysninger, som han da straks lot forelægge
for den engelske regjering med paastand paa at Everth
skulde bli straffet og tilpligtes at gi fuld erstatning for
sine meritter i Norge. Nu krævet man imidlertid fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
