Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S1 Boeck—Boerkrigen b2
Boeck, Thorvald Olaf (1835—1901), kgl.
fuldmægtig, bibliofil og eier av det største norske
privatbibliotek i det 19 aarh. I 1899 solgte B. sit bibliotek
til Videnskapsselskapet i Trondhjem. Biblioteket talte
da over 30 000 bd., væsentlig norsk og dansk historie,
haandskrifter og breve av stor interesse for norsk
litteraturhistorie. B. har bl. a. utgit «Efterretninger om
geistlige embeder» (1870—71), «Beretning om hans
majestæt kong Oscar II’s regjeringsjubilæum i Norge»
(1899).
Boen el. Buen, herregaard i Tveit herred ved
Kristiansand, som gjennem flere generationer har tilhørt
familien Hegermann. Gaarden, som har et
herregaardsmæssig præg, er opført 1808—12 av konsul Daniel
Isaachsen. Til gaarden hører et bekjendt laksefiske, særskilt
skyldsat for 60.22 mark, hvor der i gamle dage aarlig
kunde fanges 4 000 laks.
Boenfoss, vandfald i Tovdalselven mellem
Flakksvand og Tovdalsfjord; faldhøide 13.2 m. Opgives at
repræsentere 600 ef. hk., som ved utbygning vil kunne
bringes op i 3500.
Boere′scu, Basilio (1830—83), rumænsk statsmand.
Studerte jus i Paris, deltok som journalist i revolutionen
i 1848. Efter sin tilbakekomst til Bukarest grundet
han avisen «National». En tid professor i handelsret.
Var gjentagne ganger medlem av ministeriet og arbeidet
ivrig for Donaufyrstendømmernes forening og
anerkjendelse som selvstændig stat.
Boerhaave [bū′rhāfə], Hermann (1668—1738),
hollandsk læge, botaniker og kemiker. B. er blit
verdensberømt ved sine to arbeider: «Institutiones etc.» og
«Aphorismi etc.». Hans forelæsninger blev sterkt søkt,
ikke mindst av fremmede. Hans system er nærmest
iatromekanisk: fordøielsen er resultat av mekaniske
kræfter, betændelse en følge av gnidning i de fineste
arterier etec. Forbedret den kliniske undervisning. Nøie
iagttagelse ved sykesengen nødvendig; man burde følge
naturens helbredels2sbestræbelser ved at fjerne hvad der
hindret; rigtig diæt og motion vigtig. Tok sig sterkt av
Linné under dennes ungdomsophold i Holland.
Boerkrigen kaldes den krig, som boerstaterne den
Sydafrikanske Republik (Transvaal) og Oranjefristaten
førte med det Britiske Rike 1899—1902. Den
umiddelbare foranledning til krigen skyldtes spørsmaalet om de
saakaldte uitlænderes stilling (stemmerets- og
skatteforhold), som blev aktuelt i sydafrikansk politik mellem
1896 og 1899. Endnu saa sent som vaaren 1899 ansaa
det overveiende flertal av det engelske folk krig
utelukket paa dette spørsmaal; imidlertid tilspidsedes konflikten
snart i den grad, at der 1 juni 1899 blev aapnet
underhandlinger mellem det Britiske Rikes repræsentant Sir
Alfred Milner og præsident Krüger. Under disse
underhandlinger, som i første række angik
stemmeretsspørsmaalet, lykkedes det at faa Krüger med paa Englands
krav om at uitlænderne skulde ha stemmeret efter fem
aars ophold i landet; men da England zZerefter stillet
nye, svævende fordringer, som Krüger fandt indebar
farlige konsekvenser for republikkens sikkerhet, og der
samtidig avsendtes betydelige troppemasser til Sydafrika,
forlangte Transvaals regjering i en note av 9 okt. at
England skulde formulere sine krav bestemt og indstille
videre troppeforsendelser til Sydafrika; hvis ikke vilde
avslaget bli opfattet som en krigserklæring. — Den krig,
som nu begyndte, var i begyndelsen overordentlig
gunstig for boerne. I løpet av høsten 1899 gik de med
undtagelse av nederlaget ved Elandslaagte, som
imidlertid ikke fik nogen betydning for deres fremrykning i
Natal, praktisk talt fra seier til seier. Under sine
fremragende førere Joubert, Botha, De Wet, Cronje og
Delarey m. fl. slog de engelskmændene under general White
ved Lombards Kop og Nicholsons Nek (30 okt.), Gatacre
ved Stormberg (10 decbr.), Lord Methuen ved
Magersfontein (11 decbr.), hvor bl. a. «det skandinaviske korps»
utmerket sig paa boernes side, og endelig general Buller ved
Colenso (15 decbr.). De tre sidstnævnte slag, som alle blev
levert i løpet av en eneste uke (the black week, d. e. «den
sorte uke»), gjorde England klar over krigens art og
rækkevidde, og over hele linjen merkedes dette gjennembrud i
den offentlige mening. I virkeligheten blev hele krigen
organisert fra nyt av og ledelsen lagt over i nye hænder.
Buller, som hittil hadde været overgeneral, maatte vike
pladsen for Lord Roberts med Lord Kitchener som
stabschef. Den nye overgeneral, som begyndte sin
fremrykning 10 febr. 1900, indførte en fuldstændig ny taktik,
hvorved han overrasket og omringet Cronje, som hadde
ventet sig et av de gamle frontangrep som
engelskmændene hittil hadde fortsat med paa trods av al
erfaring. Denne begivenhet, som fandt sted ved
Paardeberg 27 febr., hvor Cronje blev tat tilfange med 4 000
mand, løste floken. Allerede 15 febr. hadde Lord Roberts’
fremrykning sat engelskmændene istand til at undsætte
Kimberley; i dagene omkring 1 mars fulgte
undsætningen av Ladysmith og endelig 17 mai undsætningen av
Mafeking. Alle disse byer var blit indesluttet i oktober
1899, og specielt hadde Ladysmith kostet engelskmændene
blodige tap, sidst ved Spion Kop 22 jan., boernes sidste
betydelige seier i denne krig. — Imidlertid fortsatte Lord
Roberts veien nordover fra Paardeberg og holdt 13 mars
sit indtog i Bloemfontein, Oranjefristatens hovedstad.
Opholdet her varte henved seks uker, hvorunder Lord
Roberts blev alvorlig foruroliget av De Wet, som efter
en større seierrik træfning ved Sannahs Port (31 mars)
satte sig i besiddelse av vandledningen til Bloemfontein,
som han avskar med den følge at der utbrøt en enterisk
feber i den britiske okkupationshær, som kostet over
1 000 mand livet av vel 8 000 syke. 1 mai brøt Lord
Roberts op fra Bloemfontein og holdt, efter underveis
at ha erklæret Oranjefristaten annektert under navn av
«Oranjeflodkolonien», efter en marsj paa 330 km.,
hvorunder han praktisk talt ikke støtte paa nogen motstand,
sit indtog i Pretoria (5 juni). Den Sydafrikanske
Republik annektertes under navnet Transvaal, mens
præsident Krüger, som efter hovedstadens fald ledet regjeringen
fra et jernbanetog som stadig stod med dampen oppe,
noget senere maatte søke ut av landet, hvorefter han
over Delagoa Bay indskibet sig til Europa ombord paa
et hollandsk krigsskib. — Med indtagelsen av Pretoria
gaar krigen over fra en regulær krig til en guerillakrig,
som hele tiden blev ført med den mest
beundringsværdige utholdenhet fra boernes side, og hvorunder navnlig
De Wet flere ganger tilføiet briterne alvorlige tap. I
decbr. 1900 traadte Lord Roberts tilbake og overlot resten
av arbeidet til Lord Kitchener, og utpaa vaaren 1901
blev der indledet fredsunderhandlinger mellem denne og
general Botha. Da imidlertid den engelske regjering
paa en uklok maate strammet Englands fordringer, gik
forhandlingerne istykker, og krigen blev atter gjenoptat.
I dette krigens sidste aar (mars 1901—02) hadde den
karakter av en fuldstændig utryddelseskrig, hvori
navnlig «koncentrationsleirene» (s. d.) med sin
dødelighetsprocent av optil 400 pr. 1 000 (av barn døde 14 000 i
disse leire, av kvinder 8 000) og «farmbrændingerne»
slog samtiden med forfærdelse og vakte levende protest
ogsaa i England. Under disse omstændigheter kom freden
i Vereeniging 15 mai 1902 som en befrielse for begge
parter. Boerrepublikkerne gik med paa at opgi sin
nationale uavhængighet og la sig indlemme i det
britiske verdensrike, mot at England sikret dem bl. a. indre
selvstyre og like ret for det hollandske som for det
britiske sprog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
