Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
Digtet er en række fantasifulde og paa poetiske
skjønheter rike billeder og beretninger; det motiv som har
git det navn, er Orlandos (Rolands) kjærlighet til den
skjønne, hedenske prinsesse Angelica. Det var ikke
avsluttet, da B. døde; traaden blev tat op av Ariosto i
hans «Orlando furioso»; det blev omarbeidet av Francesco
Berni, og denne omarbeidelse fortrængte i lang tid
originalen. B. var ogsaa betydelig som lyriker, «Sonetti e
canzoni», og har skrevet komedien «Timone» efter
Lukians dialog.
Boieldieu [bwajældjø′], François Adrien (1775
—1834), fr. komponist, begyndte som korsanger ved
domkirken i Rouen og studerte musik under organisten,
Broche. Var i syv aar hofkapelmester i Petrograd,
senere prof. ved Pariserkonservatoriet, elev av Cherubini,
blev i Paris optat i pianofabrikant Erards hus og vandt
efterhaanden et anset navn som komponist, særlig ved
operaerne «Kalifen av Bagdad» og «Den lille Rødhætte».
Verdensberømt blev han ved den paa skotske motiver
byggede opera «Den hvite dame», der ogsaa danner den
høieste blomstring for den franske opéra comique, hvis
særegne stil han her ypperlig forener med en let teknik
og formens renhet hos Cherubini og tyske klassikere
som Mozart, aandrik og ridderlig samtidig. «Den hvite
dame» gik i Paris 1876 for 1367de gang. B. døde av
strupetæring.
Boileau-Despréaux [bwalå′-depreå′], Nicolas (1636
—1711), fr. digter, en kritisk, forstandsklar aand, hævdet
at kun det sande er skjønt. Som sin forgjænger Malherbe
la han sterk vegt paa versets formelle korrekthet og
formet og fastslog i sin berømte «L′’art poétique» (1674)
de regler som allerede dengang blev praktisert i fransk
digtning, og som fra nu av blev rettesnor gjennem hele
den franske klassicisme, deriblandt regelen om
handlingens, stedets og tidens enhet i dramaet. B. stod
hoffet nær og øvet stor indflydelse i litterære spørsmaal
ved sin frimodighet og ærlighet; han forsvarte Molière
kraftig og djervt mot de angrep som denne var utsat
for. Han var litet produktiv; baade i «L’art poétique»
og i sine «Satires» og «Epîtres» tok han Horats til
mønster; han har desuten skrevet det komiske heltedigt
«Le lutrin» og nogen kritiske og satiriske skrifter i prosa.
Boilly [bwaji′], Louis Léopold (1761—1845), fr.
maler. Hans oljemalerier, akvareller og tegninger fra
hverdagslivet under revolutionstiden og keiserdømmet
har større kulturhistorisk end kunstnerisk værd. Hans ]
portrætter av Robespierre og Camille Desmoulins findes
i «Musée Carnavalet» i Paris.
Boiōtia (Bøotien), landskap i oldtidens Grækenland
omtr. 2 600 km..²), begrænset mot nord av det opuntiske
Lokris og Evboiasundet, mot sydøst av Attika, mot syd
av Megaris og den Korinthiske Bugt, mot vest av Fokis.
Landet er væsentlig et lavland omgit av randfjelde (mot
sydvest Helikon, mot sydøst Kithairon). Talrike elver
gjennemstrømmer B., blandt dem Kefissos og Asopos;
den første av disse danner sjøen Kopaiīs (s. d.), Som man
allerede i forhistorisk tid skaffet avløp til Evboiasundet.
B.s klima er barskt om vinteren, usundt og
feberbringende om sommeren. Jorden var (og er) frugtbar og
gav i oldtiden frugt, grønsaker, vin og hvete; andre
produkter: marmor, salt, bygningstømmer, udmerket
kvæg, fortræffelige hester. Vigtigste byer: Theben,
Thespiai, Plataiai (Platææ) og Tanagra. — Som
urbefolkning nævnes minyerne; Theben sies at være grundet av
fønikiske nybyggere (se Kadmos). Omtftr. 1 100 f. Kr.
indvandret fra Thessalien de æoliske boioter, som
underkastet sig landet og gav det navn. Stæderne i B. dannet
et forbund hvis enkelte byer var meget selvstændige;
forfatningen i de fleste byer var aristokratisk. I
perserkrigene sluttet B. sig til perserne (se dog Plataiai), i
Boieldieu—Bojador
62
den peloponnesiske krig kjæmpet B. mot Athen. Sin
glansperiode hadde B. under Epameinondas og Pelopidas
(s. d.). 171 f. Kr. blev forbundet opløst av romerne.
Boioterne regnedes i oldtiden for plumpe og uciviliserte
(«molboer»). Født i B. var Hesiodos, Pindar og Plutarch,
men ingen betydelig kunstner (om boiotisk kunstindustriī
se Tanagra).
Bois-Brulés [bwa-brylé] (Half-Breeds), eftercommere
av fr. canadiere og indianske kvinder, navnlig i Dominion
of Canada og i de nordvestlige egne av de Forenede
Stater. Deres antal er nu ca. 35 000.
Bois de Boulogne [bwa-də-bulå′ñ], Boulogne-skogen,
Frankrike, stor, vakker park umiddelbart vest for Paris,
nord for byen Boulogne-sur-Seine. Den indeslutter en
botanisk-zoologisk have (Jardin d’Acclimatation) og to
veddeløpsbaner (Hippodrome de Longchamp og H.
d’Auteuil).
Boisdeffre [bwadæ′fr], Raoul François Ch. le
Mouton de (1839—), fr. officer. Blev 1894 chef for
den store generalstab og var i denne stilling Dreyfus’ og
Dreyfusardernes hensynsløse motstander. Motsatte sig
Dreyfus-processens revision først underhaanden (1896)
og senere officielt under Esterhazy- og Zola-processen
(1897—98); da oberst Henrys falsknerier kom for dagen
i aug. 1898, blev hans stilling uholdbar. Han fik sin
avsked 1 sept. 1898.
oisé [båis], Forenede Stater, hovedstad i staten
Idaho, ved B.-elven, 34 000 indb. (1916). Militærstat. I
nærheten rike guldgruber. Varme kilder, hvis vand
anvendes i husene.
Boisen, F. E., se Bojsen, F. E.
Boisguillebert [bwagijbǽðr], Pierre le Pesant de
(1646—1714), fr. økonomisk forfatter, var embedsmand i
sin fødeby Rouen. Anonymt skrev han bl. a. de to for
hans fædrelands økonomiske historie overordentlig
vigtige verker «Detail de la France» (1695) og «Factum de
la France» (1707), lidenskabelige anklageskrifter mot det
herskende finanssystem og navnlig mot de for statens
økonomi saa ruinerende skatteforpagtere. B.s maal var
en retfærdigere skattefordeling; alvorlig advarte han mot
at utsuge bondestanden. Han skrev ogsaa teoretiske
avhandlinger om nationalvelstandens kilder og viser sig
heri ved sin betoning av jordbrukets betydning som en
forløper for fysiokraterne. B.s lære betegner en kraftig
reaktion mot merkantilismens ensidige handelspolitik.
Boissy d’Anglas [bwasi′ dãglá], François
Antoine, greve av (1756—1826), fr. politiker og forfatter-.
Medlem av riksstænderne 1789 og tilhørte der de
konstitutionelles gruppe. I konventet var han talsmand for
maatehold. Som medlem av de yngres raad beskyldtes
han for monarkiske meninger og blev landsforvist 1797.
Flygtet til England. Kaldt hjem av Napoleon. 1814 i
Ludvig XVIIFI’s tjeneste. Sluttet sig i de 100 dage til
Napoleon. Derefter paany til Ludvig XVIII.
Booito, Arrigo (1842—16818), ital. komponist og forf.
Hans berømte opera «Mefistofeles» til egen tekst efter
Goethes «Faust» faldt i 1868 fuldstændig igjennem i
Milano, men vandt efter en omarbeidelse 1875 verdensry
ved sin egenartede melodiske og harmoniske rigdom (Kra.
1883 og 1893). Andre verker er «Orestiade» og «Nero».
B. er i sit hjemland ogsaa meget anset som novellist,
kritiker og forfatter av operatekster, f. eks. til «Gioconda»
og til Verdis «Falstaff» og «Othello»; den sidste regnes
som en av verdens ypperste librettoer.
Bojado′r, Kap, Vestafrika, bekjendt, 20 m. høit
sandstens-forbjerg paa Sahara’s kyst ved den spanske koloni
Rio de Oro’s nordgrænse under 26° 7′ nordlig bredde.
B., som er omgit av brede sandbanker og talrike
undervandsskjær med frygtelig brænding og sterk strøm,
gjaldt længe for jordens vestligste punkt og ansaaes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
