Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
som en uovervindelig hindring for skibsfartens
fortsættelse. Vistnok omseilet allerede i 13 og 14 aarh. av
genuesere, kataloniere og franske normanner. Først 1432
lykkedes det portugiserne (Gil Eannes) at omseile det
farlige forbjerg.
Bojār (av slav. boi, kamp; derfor d. s. s. kriger).
Bojarerne i Rusland indehadde i ældre tider de høieste
embeder og utgjorde de regjerende fyrsters nærmeste
omgivelser. De var altsaa rikets stormænd. I
Moskvariket dannet de et eget raad, bojardumaen.
Efterhaanden blev standens magt mindre og forsvandt helt i Peter
den stores tid. Ordet bojarin i forkortet form barin
brukes i samme betydning som vort herre.
Bojer, Johan (1872—), n. forf., f. paa Orkedalsøren,
debuterte i midten av 1890-aarene med et par dramatiske
studier og en bondelivsskildring i den gjængse realistiske
manér. Han vakte betydelig opmerksomhet med den store
satiriske samfundsroman «Et folketog» (1896), hvor han i
brede træk og med grel tendensiøs understrekning gir et
mørkt billede av det
norske bondesamfund. Sociale
romaner i lignende aand
og med samme
moraliserende tendens er de
følgende «Den cvige krig»
og «Moder Lea». Med
den gripende fortælling
«En pilgrimsgang»
vinder B. frem til en mere
digterisk beaandet og
psykologisk fremstilling,
og i romanen «Troens
magt» (1903) har han
ydet sit bedste verk. Hans
skuespil «Theodora» og
«Brutus» indeholder
effektfulde scener, men i
sin abstrakte og
ideologiske utformning virker
de litet overbevisende.
Ogsaa som eventyrdigter
harB. forsøkt sig, men uten synderlig held. Av B.s
øvrige arbeider kan nævnes romanerne «Vort rige» (1911),
«Liv» (1913), «Den store hunger» (1916), hvor han
behandler det religiøse problem, «Verdens ansigt» (1917),
«Dyrendal» (1919) samt novellesamlingen «Fangen som
sang», skuespillene «Kjærlighetens øine» og «Sigurd Braa»
(1916), [Litt.: C. Gad, «Joh. Bojer».]
Bojer, en gammel keltisk stamme; utgik ifølge Livius
fra Mellemgallien og bosatte sig i Böhmen, oprindelig
B o ihaemum; en del naadde helt til Lilleasien (se
Galater). Navnet arvedes [av bairerne, opr. boivarii,
hvilke avløste b. i Böhmen, før de besatte Bayern.
Bojesen, Ernst Severin Jens (1849—), d.
forlagsbokhandler, begyndte 1889 selvstændig forlagsvirksomhet,
som senere (1 jan. 1896) overgik til aktieselskap under
navn av det Nordiske Forlag, som endelig 1903 sluttedes
sammen med Gyldendalske Boghandel, hvor B. var
meddirektør indtil 1914. B. har vist sig som en
ualmindelig foretagsom mand, i besiddelse av gode idéer
og evne til at finde folk til at utføre dem. Blandt de
mange foretagender som skyldes hans initiativ, kan
nævnes «jubelutgaven» av Holbergs komedier (1883 o. f.)
og «Juleroser» (aarlig siden 1881).
Bojobæske, ubebodd stue (oprindelig poststue) ca. 40
km. i sydøst for Alta ved sommerveien (den tidligere
postvei) mellem Alta og Karasjok, paa grænsen mellem
Karasjok og Kistrand herreder i Finnmark fylke.
Boo Jonsson (Grip) (d. 1386), sv. stormand. Spillet
en rolle ved Albrecht av Mecklenburgs indkaldelse som
(Fot Rude)
Johan Bojer.
Bojar—Bokbinderi
64
motkonge mot Magnus Erikssøn og hans søn Haakon og
blev sjælen i stormændenes politik. Da disse 1371 tvang
Albrecht og Haakon til forlik, fik de frit spil med den
svake konge. B. J. blev drost 1375, lagmand i Finland
1378, og hans forleninger vokste. Ofte laa han i strid
med kongen, og grisk og tøilesløs øket han sine
besiddelser ved vold og mord. Kong Albrecht forsøkte at
optræde som formynder for B. J.s enke og barn for at
komme i besiddelse av det rike bo. Men hans planer
krydsedes av de mægtige stormænd, som B. J. hadde
indsat til formyndere. Dette overgrep fik stor betydning.
Det bragte endelig baandet mellem Albrecht og
stormændene til at briste, og disse indkaldte dronning Margrete.
Bojsen, Frede(rik) Engelhart (1841—), d. politiker,
grundla 1865 folkehøiskolen paa Rødkilde ved Stege paa
Møen. Valgtes 1869 ind i folketinget og blev siden
bestandig gjenvalgt, til han 1901 trak sig tilbake. B.
tilhørte først det «nationale venstre», siden «det forenede
venstre». 1870 kom han ind i finansutvalget, var fra
1872 dets formand i en lang aarrække og har som
saadan øvet stor indflydelse paa finanslovene. Som fører
for den moderate gruppe lykkedes det ham 1881 at
gjennemføre hærlovsreformen og den militære straffelov.
Da Hørup og Berg skiltes 1884, blev Berg og B. førerne
for «det danske venstre», og B. blev 1887 folketingets
første viceformand. Fra 1890 gjennemførte han ved
overenskomst med landsting og regjering en række
reformer: øl- og sukkerloven,
alderdomsunderstøttelsesloven o. fl., og ved forliket 1894 gjennemførte han den
første regelmæssige finanslov siden 1884. Har levert
flere bidrag til Møens historie.
Bok er samme ord som oldn. bók, bok; oprindelig
betegnedes herved en tavle av bøketræ, hvorpaa runerne
indridsedes. Nu betegner b. en samling av trykte,
beskrevne eller rene blade, sammenheftet langs den ene
kant. Adskiller sig ved sit omfang fra et dokument
(diplom, brev) og en piece («smaatryk»). B. brukes ogsaa
overført som betegnelse paa et avsnit av et verk og i
handelssproget (24 ark skrivpapir eller 25 ark trykpapir
og 12—25 ark bladguld eller bladsølv). Den ældste
kjendte litteratur findes optegnet paa sammenrullede
papyrusblade (Ægypten, Grækenland, Rom) og paa
lertavler (Assyrien). Pergament, tilberedt av huder, kjendes
ogsaa meget tidlig som skrivemateriale hos israeliterne
og grækerne og fortrængte fra det 3—4 aarh. til
middelalderens slutning de ø»øvrige stoffer til at skrive paa.
Paa grund av sin kostbarhet anvendtes det hyppig to
ganger, idet den ældre skrift radertes væk (se
Palimpsest). Til breve og mindre optegnelser anvendtes
i oldtid og middelalder træplater betrukket med voks.
Endog enkelte bøker av saadanne plater er bevaret,
saaledes en notisbok fra ca. 1300 fundet 1885 i en kirke i
Sogn. Mangfoldiggjørelsen av bøker besørgedes i
oldtiden av slaver og i middelalderen væsentlig av munker,
men kom i et nyt stadium ved boktrykkerkunstens
opfindelse i det 15 aarh. (se Boktrykkerkunst).
Noget før denne tid var pergament traadt i bakgrunden
for det nye og billigere stof klutepapir, hvis tilvirkning
Europa hadde lært fra Kina gjennem araberne. Med
papirets anvendelse kom de endnu brukelige
formatbetegnelser: patent, naar arkene ikke er sammernfoldet,
folio (fo), kvart (4), oktav (89), duodez (12°), sedez (169),
naar de er sammenfoldet henholdsvis 1, 2, 4, 6 og 8
ganger. I begyndelsen var folio det hyppigst anvendte
format for senere periodevis at vike plads for de mindre
formater. I vore dage er oktav det sedvanlige, som kun
fravikes i specielle tilfælde (aviser, atlaser,
luksusutgaver, plancheverker o. 1.).
Bokbinderi. Historie. Bokbindet er i sin form
utgaat fra de romerske konsulers notisbøker, som var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
