Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67
ikke hefter ved guld. Guldsnittet kan forsires med mønstre
ved puntsering og farver. Ved ilærgjøringen
overtrækkes bokbindets yttersider enten helt med skind
(helbind), eller skind anbringes kun paa ryggen og, om man
vil, paa hjørnerne (halvbind). I sidste tilfælde dækkes
den øvrige del av bindets yttersider med et overtræk av
papir eller shirting. Titeltrykningen utføres som
regel i guld ved hjælp av bladguld, som klæbes ved
gelatin og eggehvite og trykkes ved opvarmede
metaltyper. Til dekoration av skindbind brukes mest
blindtryk eller trykning i guld, som utføres med fileter til
linjer og stempler til figurer. Der kan ogsaa indlægges
mønstre av forskjelligfarvet skind (lærmosaik). — De
lærsorter som mest brukes til bokbind, er: gjetelær, som
efter sine oprindelsessteder gaar under forskjellige navne
som marroquin (fra Marokko), korduan (fra Cordova),
saffian (fra havnestaden Safi i Persien); kalvelær, som
præparert med bjerkeolje gaar under navn av ruslær;
faarelær, svinelær, sælskind. Hertil kommer pergament,
som er ugarvet dyrehud, som er skavet, indrevet med
kridt og slepet med pimpesten. Chagrin (av det
persiske ord sâgâri, lær) er lær som ved behandling er
git en kunstig ru overflate (narv). Ved kunstig
præparation (f. eks. presning) gives daarligere skindsorter som
faareskind ofte utseende av kostbarere og solidere skind.
Efterligningerne kan være saa skuffende, at egtheten
kun lar sig avgjøre ved mikroskopets hjælp. Det meste
av det lær som efter 1830 er fremstillet til bokbind,
er uholdbart, hvad der dels skyldes garvningsmetoderne,
dels den ødelæggende behandling med svovelsyre ved
farvningen, dels spaltning og presning, hvorved lærets
fibrer ødelægges. Mens godt lær yder stor motstand
mot slitage, har shirting den fordel at den ikke som
læret angripes av gasarter og røkfyldt luft, som
indeholder svovelsyrling. I de sidste aar har man i England
begyndt med rationel behandling ved fremstilling av lær
til bokbind. (Se planche Bokbind.)
Bokelsohn, Johann, se Johan av Leyden.
Bokfink, se Finkeslegten.
Bokførsel, se Bokholderi.
Bokguld, se Bladguld.
Bokhaandverk. Heri indgaar alt haandverksmæssig
arbeide som kræves til fremstillingen av en bok:
papirfabrikation, tegning og støpning av skrift, fremstilling av
klichéer og plater, trykning, heftning og indbinding.
Bokhandel, handel med litterære arbeider. Allerede
i oldtiden kjendtes b. I slutningen av 6 aarh. f. Kr.
blomstret b. i Grækenland og fandt derfra veien til de
græske kolonier. Fra Grækenland bredte græsk kultur
sig til Romerriket, hvor bøkernes utbredelse lettedes
gjennem de talrike embedsmænds brevbud, som
samtidig var en art kommissionærer for bokhandlerne.
Mangfoldiggjørelse av skriftlige arbeider skedde i
oldtiden paa den maate at forfatteren lot slaver ta kopier
av de verker man ønsket mangfoldiggjort, ofte dikterte
man til 100 slaver paa én gang. Bokrullerne blev saa
bragt til torvs, hvor de utroptes, eller man stillet dem
frem paa gaterne til beskuelse. Endnu kjendes enkelte
bokhandler- og forlæggernavne fra den tidligste tid, f.
eks. brødrene Sosii, som var Horats’ «forlæggere», og
Atticus, Ciceros ven og «forlægger». Priserne varierte
efter verkenes utstyr og avskrivningens nøiagtighet, og de
egentlige utgifter ved fremstillingen bestod hovedsagelig
i anskaffelsen av papyrus, paa hvilken der var høi told.
Forfatterhonorar kjendtes saagodtsom ikke, man skrev
for at vinde ære og berømmelse, og avskriverne, slaverne,
var ulønnet. I middelalderen optræder istedenfor slaver
lønnede avskrivere, og i klostrene begynder munkene at
beskjæftige sig med avskrivningsarbeide, som de dyrket
meget ivrig, og ved bytte av haandskrifter skapte de en
Bokelsohn—Bokhandel
68
berikende vekselvirkning. Omkring aaret 1275 blev
forhandlerne stillet under kontrol av universiteterne og de
lærde anstalter for at fremme en ensartet avskrivning
og større paalidelighet; derved blev bokhandlerne
nærmest mellemhandlere, og der blev nu sat faste priser for
utleien av de originale skrifter. Boktrykkerkunsten
indvarslet en hel ny tid for b. Det varte noget længe inden
de trykte bøker fortrængte de haandskrevne, det var
blit en forfængelighetssak at samle paa haandskrifter.
Men det varte selvfølgelig kun en tid. Med de trykte
bøkers fremkomst følger større salg, og derav fremgaar
kolportagehandelen, som navnlig, somme steder
udelukkende, dreves ved kirke- og markedsfester og ved de
store aarlige messer. Tyskland blev tidlig
foregangslandet og Leipzig midtpunktet for hele Nordeuropas b. —
B.s organisation følger i hovedsaken to systemer: det
tyske (som er det raadende ogsaa i Skandinavien) og det
fransk-engelske. I følge det tyske system gir forlæggeren
sortiments-bokhandlerne sine artikler i kommission (à
condition) paa aarskredit, og avregningen finder sted paa en
fastsat dag (hos os 11 mars). De franske og engelske
forlæggere leverer bøkerne i fast regning og med kortere
betalingsfrist. Sml. art. Antikvar-b., Barsortiment,
Forlags-b. og Sortiments-b. — B. i Norge. Av
trykte bøker blev der under foreningen med Danmark
kun frembragt faa i vort land. Sansen for studier og
læsning var ringe og vanskelig at tilfredsstille: høiere
skoler og biblioteker savnedes, samfærdselen var yderst
tungvint. De kundskapssøkende og frembringende
aander gik til Danmark, landet fik sit videnskabelige og
litterære centrum i Kjøbenhavn, og sammen med
boksproget blev litteraturen fælles med Danmark. Byerne
flest var for smaa til at kunne bære nogen fast og
selvstændig b., og de bøker som allikevel spredtes, fandt
sin vei til læserne gjennem omreisende «bokførere» eller
kommissionærer, som drev boksalg ved siden av anden
virksomhet. At saadanne folk ikke desto mindre kunde
opnaa en efter omstændigheterne merkelig stor
avsætning, bevidnes f. eks. av Holberg, som gir Trondbjem
lovord for at være «den bedste by efter proportion i
Danmark og Norge at kjøbe bøger». Den første faste
b. i Norge oprettedes 1771 i Bergen av F. Beyer, hvis
firma endnu bestaar. I slutningen av foreningstiden
opstaar i en række byer bokhandlere, som dog for at klare
sig som regel drev boktrykkerivirksomhet ved siden av; et
levedygtig foretagende av denne art blev i 1812 grundlagt
av Christopher Grøndahl, det nuværende firma Grøndahl
& Søn i Kra. Ved Universitetets oprettelse 1811 og
adskillelsen fra Danmark var forutsætningerne for at b.
kunde utvikle sig paa hjemlig grund givet; men forholdene
var endnu længe saa fattige og smaa at foretagsomheten
paa dette omraade blev staaende i stampe. Først da
det nyvakte nationale liv fik sit avgjørende
gjennembrud i den kamp- og gjæringstid som Wergeland og
Welhaven indleder, blev der grojord ogsaa for b. Efter
forholdenes medfør blev denne ganske overveiende
knyttet til hovedstaden. Her oprettedes efterhaanden en
række, tildels endnu bestaaende firmaer, saaledes 1829
J. W. Cappelen, 1832 Johan Dahl (s. d.), Wergelands og
Welhavens forlægger, 1839 P. T. Malling, 1840 Steenske Forlag,
1843 M. W. Feilberg, 1845 den stort anlagte foregangsmand
Chr. Tønsberg (s. d.), 1852 J. Dybwad, for blot at nævne de
mere fremtrædende av de ældre navne som herefter kom
til at spille en rolle. Ved aarh.s midte var der saaledes
opstaat en fagmæssig utdannet norsk bokhandlerstand.
Dens repræsentanter i Kristiania grundla 1851 den
«Norske Bokhandlerforening», som efterhaanden fik
tilslutning over det hele land, og som blev av stor
betydning ved at indføre faste og betryggende regler for
bokhandlervirksomheten. Den økonomiske avmattelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
