71 i 1860-aarene medførte for den norske forlags-b. en tilbakegang, hvis eftervirkninger endnu er merkbare. Den fik utslag i at en flerhet av de skjønlitterære forfattere som fremtraadte i den følgende menneskealder, deriblandt de største med Bjørnson og Ibsen i spidsen, tyet til dansk forlag. Norske tiltak paa dette omraade fik derved længe uovervindelige vanskeligheter at kjæmpe med. Imidlertid grundla 1867 Albert Cammermeyer en snart meget omfangsrik sortiments- og forlags-b.; 1906 solgtes forlaget til Gyldendalske B., Nordiske Forlag, Kbh., men utskiltes igjen fra dette 1916. 1872 oprettedes firmaet H. Aschehoug & Co., som især fra omkr. 1890 har faat stor betydning. Landsmaalslitteraturens forlæggere har især været Mons Litleré i Bergen og Olaf Norli. Fra 1890-aarene er der kommet ny fart i norsk forlagsvirksomhet, som støttes av en i landets samtlige byer og de vigtigste knutepunkter paa landet repræsentert, vel organisert sortiments-b., og som tar vekst av den nationale strømning i sprogutvikling og kultur forøvrig. Med utviklingen fulgte at interesserne inden de to arter av b. ikke altid kunde forbli ensartet; for at vareta sine særopgaver har landets forlæggere inden den regulære b. 1895 stiftet den «Norske Forlæggerforening». Ved siden av den regulære.b. drives der en betydelig kolportage-b. For en særlig organisert antikvar-b. er der i vort land ikke hittil et tilstrækkelig omfattende marked. </chapter> <chapter name="Bokhara"> Bokhara, se Buchara. </chapter> <chapter name="Bokholderi"> Bokholderi (bokførsel), den planmæssige, efter visse regler utførte regnskapsførsel i en forretning. Det tjener til naarsomhelst at skaffe et hurtig og paalidelig overblik over forretningens gang, midlernes anvendelse, regnskapsforholdet til andre og forretningsformuens tilstand og stilling, samt gir forretningens leder de oplysninger han trænger for at træffe sine dispositioner. Oprindelig bestod b. kun av én bok, hvori forretningsmanden for at støtte sin hukommelse nedskrev alle forandringer med formuen efterhvert som de fandt sted. Med handelens utvikling steg fordringerne til b., og den berømte franciskanermunk og matematiker Luca Paciolo utgav i 1494 i Venedig en matematisk avhandling som indeholder en klar fremstilling av det siden den tid og indtil vore dage alm. anvendte saakaldte dobbelte eller italienske b.-system. Efter dette oprettes for hver eiendel i forretningen et regnskap (konto) i hovedboken, og hver forandring med formuen bokføres to ganger (dobbelt), en gang paa gjælds-(debet-)Jsiden av den konto som mottar noget eller for hvilken der er gjort utlæg, og en gang paa fordrings (kredit-)siden av den konto som leverer noget. Kontierne inddeles i konti for personer (personlige konti) og i upersonlige konti, der igjen inddeles i gjenstands-, gjælds-, gevinst- og taps-konti og hjælpe-konti. Personlige konti er f. eks. de konti man opretter for chefen, saasom kapitalkonto, husholdningskonto, konti for kunder og banker man arbeider med, eller den for alle forretningsforbindelser oprettede fælles konto pro diverse. Gjenstandskonti er f. eks. kassa-, veksel-, vare-konto o. s. v. Som gjældskonti kan nævnes akcept- og pantegjælds-konto og som gevinst- og taps-konti rente-, provisions-, agio-konto. De i det dobbelte b. brukte bøker inddeles i hoved- og bibøker. Hovedbøkerne er uundværlige dels av praktiske grunde og dels fordi loven kræver at de skal føres. Hertil hører memorial eller dagbok, hvori indføres alle forandringer med formuen, forsaavidt de ikke vedkommer kontante penger, kassabok, som paa venstre (debet-) side viser alle indgaaede og paa høire (kredit-) side alle utgaaede kontante beløp, samt hovedbok, som viser paa de der oprettede forskjellige konti værdiomsætningen av de forskjellige eiendele og de ved omsætningen opnaadde resultater (fortjeneste Bokhara—Bokholderi 72 eller tap). Kassabok og memorial føres daglig, men indførsel i hovedboken fra disse bøker sker hos os i regelen én gang om maaneden, hvorved der benyttes en journal, i hvilken memorialens og kassabokens poster samles og sammentrækkes. Av bibøker kan nævnesreskontro, som indeholder regnskaperne med alle personer, lagerbok, en sammenstilling av de forskjellige varers kvantitative omsætning, vekselbok, som viser omsætningen av de veksler forretningen eier eller har eiet, tratte- el. akceptbok, som gir en oversigt over de veksler som forretningen er forpligtet til at betale o. s. v. Hvert aar skal forretningsmanden opta sin status, d. e. en fortegnelse over sine eiendele (aktiva) og sin gjæld (passiva) og indføre den med sin underskrift i hovedboken eller i en særskilt statusbok. Det dobbelte b. har som kontrolindretninger den saakaldte summationsprøve (kassabokens debet- og kreditsum, tillagt memorialens sum gir journalens sum) og den saakaldte raabalanse (summen av alle hovedbokens debetsummer maa være lik samme boks kreditsummer samt journalens sum). Desuten viser det dobbelte b. paa hovedbokens forskjellige konti de enkelte eiendeles omsætning og de derved opnaadde resultater (fortjeneste eller tap), som samles paa en egen gevinst- og tapskonto, samt tillike den oprindelige forretningsformues forandringer, dens forøkelse eller formindskelse (brutto-fortjeneste eller -tap). Da det dobbelte b. kræver meget arbeide, brukes i mindre forretninger, som let overskues, det for saadanne fuldtut betryggende, saakaldte enkelte b.-system, hvorved der ikke benyttes upersonlige konti. Det dobbelte b.s reskontro er det enkelte b.s hovedbok, som viser andres gjæld til og deres fordringer hos forretningen samt den med dem hatte omsætning. Det dobbelte b.s journal findes ikke i det enkelte, idet posterne føres umiddelbart fra kassabok og memorial i hovedboken. Bibøker kan her føres i samme utstrækning som ved det dobbelte b., kun at disse i regelen ved siden av de enkelte eiendeles kvantitative omsætning tillike viser værdiomsætningen og i dette øiemed forsynes med pengekolonner for delvis at erstatte det dobbelte b.s upersonlige konti. Dette er f. eks. tilfældet i lager-, veksel-, akceptboken o. s. v. Dette system er enklere, mere tids- og arbeidsbesparende (der kræves kun én postering ved hver formuesforandring) end det dobbelte, men er til gjengjæld omtrent uten kontrolindretninger og viser ved avslutningen ikke samlet fortjeneste og tap ved de enkelte eiendeles omsætning samt forretningens rene (netto-) fortjeneste eller tap som i det dobbelte b. fremkommer som forskjel mellem gevinst- og tapskontos debet- og kreditside. — Dette er b.s to hovedarter. Alle andre saakaldte nye b.-systemer er kun avarter eller kombinationer av disse hovedsystemer, tildels med en anden anordning av konti, bøker eller poster. Saaledes er det saakaldteamerikanske b.- eller rubrik system et tabellarisk arrangement av det dobbelte b.s journal, hvorved hovedboken blir oyerflødig, og som naarsomhelst viser hovedbokens raabalanse. Det franske og engelske b. fører posterne fra den hos os benyttede memorial, som ogsaa indeholder kassaposterne, hver dag like ind i hovedboken. Boken kaldes i England «journal», mens man i Frankrike ofte benytter særskilte journaler (kassa-, kjøps-, salgs-, vekseljournal 0. s. v.). — Ved de forskjellige næringsgrener har b. for disse særlig nødvendige og vigtige konti og bibøker, og der skjelnes derfor mellem f. eks. b. i bank-, vare-, trælast-, assuranseforretninger o. 1., b. for fabrik, landbruk, haandverk, bergverk, skibsrederi o. 1. — I den nyere tid har man forsøkt at avpasse det dobbelte b. paa statsregnskapsvæsenet ved det saakaldte kameralistiske el. kameral- og det konstante b., hvorved statsbudgettet, statens indtægter, utgifter og formuen