Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71
i 1860-aarene medførte for den norske forlags-b. en
tilbakegang, hvis eftervirkninger endnu er merkbare.
Den fik utslag i at en flerhet av de skjønlitterære
forfattere som fremtraadte i den følgende
menneskealder, deriblandt de største med Bjørnson og Ibsen
i spidsen, tyet til dansk forlag. Norske tiltak paa dette
omraade fik derved længe uovervindelige vanskeligheter
at kjæmpe med. Imidlertid grundla 1867 Albert
Cammermeyer en snart meget omfangsrik sortiments- og
forlags-b.; 1906 solgtes forlaget til Gyldendalske B., Nordiske
Forlag, Kbh., men utskiltes igjen fra dette 1916. 1872
oprettedes firmaet H. Aschehoug & Co., som især fra
omkr. 1890 har faat stor betydning.
Landsmaalslitteraturens forlæggere har især været Mons Litleré i Bergen
og Olaf Norli. Fra 1890-aarene er der kommet ny fart
i norsk forlagsvirksomhet, som støttes av en i landets
samtlige byer og de vigtigste knutepunkter paa landet
repræsentert, vel organisert sortiments-b., og som tar
vekst av den nationale strømning i sprogutvikling og
kultur forøvrig. Med utviklingen fulgte at interesserne
inden de to arter av b. ikke altid kunde forbli
ensartet; for at vareta sine særopgaver har landets
forlæggere inden den regulære b. 1895 stiftet den «Norske
Forlæggerforening». Ved siden av den regulære.b. drives
der en betydelig kolportage-b. For en særlig organisert
antikvar-b. er der i vort land ikke hittil et tilstrækkelig
omfattende marked.
Bokhara, se Buchara.
Bokholderi (bokførsel), den planmæssige, efter visse
regler utførte regnskapsførsel i en forretning. Det tjener
til naarsomhelst at skaffe et hurtig og paalidelig
overblik over forretningens gang, midlernes anvendelse,
regnskapsforholdet til andre og forretningsformuens tilstand
og stilling, samt gir forretningens leder de oplysninger
han trænger for at træffe sine dispositioner. Oprindelig
bestod b. kun av én bok, hvori forretningsmanden for
at støtte sin hukommelse nedskrev alle forandringer med
formuen efterhvert som de fandt sted. Med handelens
utvikling steg fordringerne til b., og den berømte
franciskanermunk og matematiker Luca Paciolo utgav i 1494
i Venedig en matematisk avhandling som indeholder
en klar fremstilling av det siden den tid og indtil vore
dage alm. anvendte saakaldte dobbelte eller
italienske b.-system. Efter dette oprettes for hver eiendel
i forretningen et regnskap (konto) i hovedboken, og hver
forandring med formuen bokføres to ganger (dobbelt), en
gang paa gjælds-(debet-)Jsiden av den konto som
mottar noget eller for hvilken der er gjort utlæg, og en
gang paa fordrings (kredit-)siden av den konto som
leverer noget. Kontierne inddeles i konti for personer
(personlige konti) og i upersonlige konti, der igjen
inddeles i gjenstands-, gjælds-, gevinst- og taps-konti og
hjælpe-konti. Personlige konti er f. eks. de konti man
opretter for chefen, saasom kapitalkonto,
husholdningskonto, konti for kunder og banker man arbeider med,
eller den for alle forretningsforbindelser oprettede fælles
konto pro diverse. Gjenstandskonti er f. eks. kassa-, veksel-,
vare-konto o. s. v. Som gjældskonti kan nævnes akcept-
og pantegjælds-konto og som gevinst- og taps-konti rente-,
provisions-, agio-konto. De i det dobbelte b. brukte
bøker inddeles i hoved- og bibøker. Hovedbøkerne er
uundværlige dels av praktiske grunde og dels fordi loven
kræver at de skal føres. Hertil hører memorial eller
dagbok, hvori indføres alle forandringer med formuen,
forsaavidt de ikke vedkommer kontante penger,
kassabok, som paa venstre (debet-) side viser alle indgaaede
og paa høire (kredit-) side alle utgaaede kontante beløp,
samt hovedbok, som viser paa de der oprettede
forskjellige konti værdiomsætningen av de forskjellige eiendele
og de ved omsætningen opnaadde resultater (fortjeneste
Bokhara—Bokholderi
72
eller tap). Kassabok og memorial føres daglig, men
indførsel i hovedboken fra disse bøker sker hos os i regelen
én gang om maaneden, hvorved der benyttes en journal,
i hvilken memorialens og kassabokens poster samles og
sammentrækkes. Av bibøker kan nævnesreskontro, som
indeholder regnskaperne med alle personer, lagerbok,
en sammenstilling av de forskjellige varers kvantitative
omsætning, vekselbok, som viser omsætningen av de
veksler forretningen eier eller har eiet, tratte- el.
akceptbok, som gir en oversigt over de veksler som
forretningen er forpligtet til at betale o. s. v. Hvert aar
skal forretningsmanden opta sin status, d. e. en
fortegnelse over sine eiendele (aktiva) og sin gjæld (passiva)
og indføre den med sin underskrift i hovedboken eller i
en særskilt statusbok. Det dobbelte b. har som
kontrolindretninger den saakaldte summationsprøve
(kassabokens debet- og kreditsum, tillagt memorialens sum
gir journalens sum) og den saakaldte raabalanse
(summen av alle hovedbokens debetsummer maa være
lik samme boks kreditsummer samt journalens sum).
Desuten viser det dobbelte b. paa hovedbokens
forskjellige konti de enkelte eiendeles omsætning og de derved
opnaadde resultater (fortjeneste eller tap), som samles
paa en egen gevinst- og tapskonto, samt tillike den
oprindelige forretningsformues forandringer, dens forøkelse eller
formindskelse (brutto-fortjeneste eller -tap). Da det
dobbelte b. kræver meget arbeide, brukes i mindre
forretninger, som let overskues, det for saadanne fuldtut
betryggende, saakaldte enkelte b.-system, hvorved der
ikke benyttes upersonlige konti. Det dobbelte b.s
reskontro er det enkelte b.s hovedbok, som viser andres
gjæld til og deres fordringer hos forretningen samt den
med dem hatte omsætning. Det dobbelte b.s journal
findes ikke i det enkelte, idet posterne føres umiddelbart
fra kassabok og memorial i hovedboken. Bibøker kan
her føres i samme utstrækning som ved det dobbelte b.,
kun at disse i regelen ved siden av de enkelte eiendeles
kvantitative omsætning tillike viser værdiomsætningen
og i dette øiemed forsynes med pengekolonner for delvis
at erstatte det dobbelte b.s upersonlige konti. Dette er
f. eks. tilfældet i lager-, veksel-, akceptboken o. s. v.
Dette system er enklere, mere tids- og arbeidsbesparende
(der kræves kun én postering ved hver formuesforandring)
end det dobbelte, men er til gjengjæld omtrent uten
kontrolindretninger og viser ved avslutningen ikke samlet
fortjeneste og tap ved de enkelte eiendeles omsætning
samt forretningens rene (netto-) fortjeneste eller tap som
i det dobbelte b. fremkommer som forskjel mellem
gevinst- og tapskontos debet- og kreditside. — Dette er
b.s to hovedarter. Alle andre saakaldte nye b.-systemer
er kun avarter eller kombinationer av disse
hovedsystemer, tildels med en anden anordning av konti, bøker
eller poster. Saaledes er det saakaldteamerikanske
b.- eller rubrik system et tabellarisk arrangement av det
dobbelte b.s journal, hvorved hovedboken blir oyerflødig,
og som naarsomhelst viser hovedbokens raabalanse. Det
franske og engelske b. fører posterne fra den hos
os benyttede memorial, som ogsaa indeholder
kassaposterne, hver dag like ind i hovedboken. Boken kaldes i
England «journal», mens man i Frankrike ofte benytter
særskilte journaler (kassa-, kjøps-, salgs-, vekseljournal
0. s. v.). — Ved de forskjellige næringsgrener har b. for
disse særlig nødvendige og vigtige konti og bibøker, og
der skjelnes derfor mellem f. eks. b. i bank-, vare-,
trælast-, assuranseforretninger o. 1., b. for fabrik,
landbruk, haandverk, bergverk, skibsrederi o. 1. — I den
nyere tid har man forsøkt at avpasse det dobbelte b.
paa statsregnskapsvæsenet ved det saakaldte
kameralistiske el. kameral- og det konstante b., hvorved
statsbudgettet, statens indtægter, utgifter og formuen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
