Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73 Bokhvete—Bokskorpion 74
bokføres efter doppikens (det dobbelte b.s) regler. —
Bestemmelserne om b. indeholdes i lov av 3 juni 1874 og
i lov om handelsnæring av 16 juli 1907, som fastsætter
hvad der kræves av bokførsel inden forskjellige bedrifter.
— Utviklingen gaar i retning av utvidet bokførselspligt
og fuldstændigere bokførsel. [Litt.: G. Polaczek, «Det
dobbelte bokholderi» (5 opl. 1919). Endvidere lærebøker
av E. Dahl, J. E. Fladset, K. Frang, A. Johannesen,
L. Lea, Hørven m. fl.]
Bokhvete (fagopyrum), slegt av skedeknæfamilien,
etaarige urter med opret, ofte rødlig stængel, hjerte-
eller pil-formede blade og klaselignende blomsterstand.
Blomsterdækket er fem-bladet, der er otte støvdragere,
og frugten er en trekantet nøtt. Frøhviten er stor og
melrik. Flere arter, alle hjemmehørende i Asien, hvor
der fra gammel tid av har været drevet b.-kultur. To
arter av b. er især gjenstand for dyrkning, almindelig b.
(f. esculentum) og tartarisk b. (f. tartaricum). Japansk
kjæmpe-b. (f. elatum) er især dyrket som grønfôr.
Dyrkningsbetingelserne er ens for alle arter, alle kræver varm,
let, sandblandet jord, alle er nøgisomme med hensyn til
gjødsling, ømtaalige overfor frost. B. er vistnok prøvet
i Norge som kulturplante, men har som saadan ingen
betydning.
Bokhveteutslet (fagopyrismus), hudutslet i form av
erytem (hyperæmi i huden), ofte med erytematøs
betændelse samt blæreutslet paa de angrepne partier. B.
skyldes optagelse av bokhvete (polygonum fagopyrum) og
andre polygonum-arter; angriper de ufarvede hudpartier,
dog kun under solens paavirkning. Aarsaken synes at
være et eiendommelig kemisk stof, som øker de nævnte
hudpartiers sensibilitet for lyset. Angriper hyppigst faar
og svin. B. ytrer sig ved kløe, hævelse i huden,
undertiden nervetilfælde.
Bokkunst. Bokhaandverket kan som det meste
haandverk hæves til kunst. Bokhaandverkeren kan enten selv
være kunstner eller til sit arbeide benytte kunstneres
medvirken, dels til arbeidstegninger for boktryk (typer,
initialer og andre bokforsiringer) og bokbind med dertil
hørende utstyr, dels til tegninger, som direkte
reproduceres (illustrationer, vignetter, bokomslag o. s. v.). Til
reproduktionen benyttes nu mest fotografisk-mekanisk
fremgangsmaate, mens man tidligere anvendte træsnit,
kobberstik, raderinger, litografier o. s. v. De gamle
venetianske træsnit, som næsten helt er utført i
konturtegning, utmerker sig ved dekorativ enkelhet og kraft,
det 18 aarh.s franske stukne og raderte illustrationer og
vignetter av Eisen, Moreau le jeune, Cochin, Gravelot,
Saint-Aubin, Gillot o. a. ved sin finhet og ynde. Før
boktrykkerkunstens opfindelse anvendtes megen kunst
paa de haandskrevne bøkers utstyr. Bokstaverne
tegnedes sirlig paa pergament, initialerne utførtes i farve
og guld med rike ornamenter. Hertil kom ofte fint
malte illustrationer (se Miniaturer), som dreves til en
høit utviklet kunst, hvorav senere staffeli-maleriet
fremgik. (For kunstnerisk utstyrte bokbind se
Bokbinderi.) Stor fortjeneste av moderne bøkers utstyr har
især englænderen William Morris hat (se Morris). Til
fremme av norsk b. stiftedes i 1900 «Foreningen for
Norsk Bokkunst», som virker ved utgivelse av
kunstnerisk utstyrte bøker og et tidsskrift «Norsk Bokkunst»
(1917 o. f.), møter, foredrag, utstillinger, konkurranser
o. s. v. Som foreningens første publikation utkom i
1904 «Draumkvæde», hvortil saavel illustrationer som
skrift, bind, forsats o. s. v. er utført efter tegninger av
Gerh. Munthe. I Danmark blev «Forening for
Boghaandverk» stiftet 1888 efter F. Hendriksens initiativ, og i
Sverige 1900 «Föreningen för Bokhandverk». Begge
foreninger har utgit en lang række smakfulde og
værdifulde publikationer.
Boklus (atropos pulsatoria og troctes divinatorius) er
henholdsvis 2 og 1 mm. lange, graahvite, vingeløse og
luslignende insekter med bitende munddele og
ufuldstændig forvandling. De lever blandt støv og smuds, gamle
papirer, insektsamlinger, herbarier o. s. v. Regnes av
enkelte forfattere som egen orden, av andre som
tilhørende de uegte retvinger (archiptera).
Bókmentafélag, Hið islenzka, se Islenzka
bókmentafélag, Hið.
Bokn, herred i Rogaland fylke (Stavanger amt), 47 km.3
med 748 indb. (1918); 17 pr. km.3 Herredet, som svarer
til B. sogn av Tysvær prestegjeld, ligger paa nordsiden
av B.-fjorden i dennes ytre del og bestaar udelukkende
av øer, hvoriblandt Store og Lille B. Øerne er træbare
og bestaar væsentlig av snaufjeld med smaa dyrkede
aker- og myrflekker indimellem. Store B. er 39 km.ǽ.
stor og paa den bor 590 av herredets indb.; dens høieste
top er det kjendte sjømerke B. (Boch van See), 279 m.
o. h., som sees viden om. Paa denne ø ved sundet
mellem Store og Lille B. (Boknesundet) ligger det gamle
handelssted Føresvik, dampskibsanløpssted og postaapneri;
her er ogsaa sognets kirke og et fyr. Befolkningen lever
av jordbruk (faareavl) og fiskeri. 1 hermetikfabrik. Av
arealet opgives 4 km.² at være aker og eng, 0.08 km.:
er skog, 2 km.3 ferskvand; resten (41 km.′) er lyngheier,
fjeld og myr. Der opgives at være 1217 maal udyrket
til dyrkning skikket jord; 1901—07 opdyrkedes 221 maal.
Utbyttet av fiskerierne opgives for 1915 ialt til 318 565 kr.,
derav falder 293 000 kr. for vaarsild og 10 000 kr. for
brisling. B. sparebank, oprettet 1916. Herredets antagne
indtægt i 1917 var 381 000 kr., formuen 1 475 000 kr.
Boknfjorden, den sydligste av Norges store
vestlandske fjorder, gaar som en bred og dyp havarm ind
mellem Karmøen og Tungenes (nordvest for Stavanger).
I sit ytre parti er den opfyldt av store øer, hvorav i
den sydlige del kan nævnes Mosterø, Rennesø, Finnø og
Ombo m. fl., og i den nordlige Store og Lille Bokn.
Fjorden har forskjellige navne i de forskjellige strøk;
den egentlige B. er saaledes fjordstykket mellem øerne
Rennesø og Bokn. Længer inde forgrener fjorden sig
sterkt og sender armer i flere retninger tildels meget
langt ind i landet, særlig kan nævnes Sandsfjorden med
Saude- og Hylsfjorden i nord, og Høgs- og Lysefjorden i syd.
Bokseropstanden kaldes den nationale og
fremmedfiendtlige reisning som brøt ut i Kina sommeren 1900.
Bevægelsen hadde sin rot i det nordlige av landet, og
1898—99 organisertes her et forbund «Den frivillige
Nationale Forening», som hadde de fremmedes
fordrivelse som maal. Fremkomsten av et saadant forbund
begunstigedes i høi grad av missiorn»rernes ofte
uheldige optræden og de europæiske stormagters krav paa
koncessioner. Enkekeiserinden Tse-IIsi og det
mandsjuriske parti ved hoffet ledet av prins Tuan støttet
hemmelig bevægelsen, og flere missionærer blev dræpt; 20
juli blev den tyske gesandt v. Ketteler myrdet,
hvorefter de europæiske legationer i Peking blev angrepet og
beleiret i 8 uker. Stormagterne enedes om at sende et
fælles ekspeditionskorps paa omtr. 20 000 mand, som
efter haarde kampe befriet de omtr. 600 indesluttede
europæere (14 aug. 1900). Peking blev derpaa holdt
besat til freden undertegnedes 7 sept. 1901, hvorved Kina
bl. a. forpligtet sig til en skadeserstatning paa 64 000 000 £.
Boksjø (søndre), indsjø i Østfold fylke paa grænsen
mot Sverige, 183 m. o. h., 2.2 km.. eller omtrent
halvparten ligger i Norge, den anden halvpart i Sverige.
Paa smaaøer i sjøen er to riksgrænserøser. B. har avløp
(grænseelv) til Kornsjø. Straks nordvest for Søndre B.
ligger den lille indsjø Nordre B.
Bokskorpion (chelifer cancroides), den mest kjendte
mosskorpion (s. d.); 38 mm. lang. Da kroppen er sterkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
