Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
forefindes i forskjellige tykkelser, kaldes utslutninger, og
ved hjælp av dem avpasses (utsluttes) alle fulde linjer til
éns længde, likesom alle ikke fulde linjer (utganger) ved
hjælp av større utslutninger utfyldes til samme længde
som de øvrige linjer. Det blindmateriel som sættes
mellem linjer i skutt sats, kaldes skytelinjer. Sats
uten saadant mellemrum kaldes kompres. Naar
vinkelhaken er fyldt, flyttes linjerne derfra over i en
ramme (skibet), og naar her er samlet en side (en
kolumne), ombindes denne stramt med en snor; den
kan da flyttes bort for at gi plads for den næste; paa
denne maate fortsættes, indtil et ark er sat færdig; saa
gaar arket til korrekturpressen, hvor det første avtryk
tages for at sendes til forfatteren eller korrekturlæseren.
De feil som
findes ved
korrekturlæsningen,
rettes av sætteren,
som med et
syllignende
instrument (aalen) eller
en pincet utpiller
de feilagtige
bokstaver eller ord
av satsen og
erstatter dem med
andre ¿foretar
forfatteren større
ændringer i kor-
ṣ— FAl rekturen, saa at
: JWZ satsen maa
forskyves gjennem
flere linjer eller
endog fra den ene
side til den
anden, maa
sætteren igjen ta
linjerne op i
vinkelhaken for at
ordne og tilpasse
dem i ny
skikkelse, et brysomt
og dyrt arbeide.
Har arket passert saa mange korrekturer som
forfatteren ønsker, og av ham erklært færdig til
trykning, foregaar denne, og derefter følger avlægningen,
d. e. sætteren lægger igjen typerne tilbake i kassens
forskjellige rum for at bruke dem til et andet
arbeide. Satsen til aviser, tidsskrifter o. 1. sættes ikke
straks sammen til færdige sider, men avleveres fra
sætteren i løse stykker (spalter) som senere ordnes i
sider av en dertil bestemt arbeider. Denne ordning
kaldes ombrækning. — Sættemaskiner. Fra
begyndelsen av det 19 aarh. og indtil vore dage, altsaa
henved 100 aar, er der ofret et stort aandelig arbeide
fra talrike opfinderes side og i millionvis av kroner paa
at fremstille en sættemaskine som med besparelse i tid
og arbeidsutgifter kunde opta sætterens møisommelige
Bokstavbillede
Skrifthøide
(B
hnmmmm S
Vinkelhake.
Skib.
arbeide. Først i de sidste snes aar er problemet løst
paa en nogenlunde fuldkommen maate, idet en tysk
urmakersvend, Ottmar Mergenthaler, fandt paa at forene
støpningen av typerne og sætningen i én maskines
virksomhet; i aaret 1884 blev hans sætte-støpemaskine, som
fik navnet «Linotype», færdig til at tages i bruk, efterat
han hadde ofret flere aars ihærdig arbeide paa dens
konstruktion. Da denne form for sættemaskine nu er
den raadende, skal dens virkemaate kort omtales her.
Som navnet «Linotype» angir, støpes der paa maskinen
ikke enkelte typer, men hele sammenhængende linjer,
og til sætning brukes ikke selve typerne, men deres
Boktrykkerkunst
80
støpeform (matricerne); disse er anbragt i smaa rum
øverst i maskinen, og efterhaanden som sætteren, der
sitter foran et klaviatur som det der brukes paa en
skrivemaskine, berører klaviaturets forskjellige tangenter,
utløses de paagjældende matricer én for én, løper ned
gjennem render som utmunder omtrent paa samme sted,
og føres ved hjælp av en roterende rem til vinkelhaken;
her dannes da av matricerne de ord som sætteren
avlæser paa det foran ham anbragte manuskript.
Vinkelhaken kan likesom haandsætterens vinkelhake indstilles
til enhver ønskelig linjebredde, og naar en linje næsten er
fyldt, lyder en liten alarmklokke; sætteren maa da enten
fuldende det begyndte ord, hvis der er plads dertil, eller
avbryte med en bindestrek. Naar linjen er fyldt,
trykker sætteren paa et haandtak, hvorved den sindrike
støpemekanisme sættes igang; linjen føres nu hen til
støpeapparatet, hvor den ved hjælp av et tryk paa nogen
smaa kileformede utslutninger, som under sætningen er
anbragt mellem hvert ord, utspændes til sin fulde
nøiagtige længde. Fra en beholder med smeltet metal
sprøites det nødvendige kvantum av dette gjennem en liten
aapning (støpemunden) ind mot matricen, og linjen er
støpt færdig; støpemunden er nøiagtig justert efter den
tykkelse linjens kegel skal ha. Den støpte linje
størkner næsten øieblikkelig, et par kniver høvler de smaa
ujevnheter fra støpningen bort, og linjen skyves ved
hjælp av et litet stempel ut i «skibet», hvor de efter
hverandre støpte linjer samles, flyttes væk av en
medhjælper og ordnes til sider eller spalter. Saasnart
støpningen er tilendebragt, gripes matricerne av en
løftestang og føres op til maskinens top, hvor
avlæggerstangen ligger. En endeløs skrue fører matricerne, som hver
er forsynt med sine særegne indsnit, omtrent som paa
en yale-laas, henad avlæggerstangen, og saa snart en
matrice naar ut for nedløpsrenden til det rum hvor den
hører hjemme, finder den paa avlæggerstangen utsnit,
som svarer til dens tænder, falder ned paa sin plads og
er igjen færdig til et nyt kredsløp. Sætteren har
imidlertid sat videre, uavhængig av støpeprocessen, og den
ene linje efter den anden vandrer i hurtig rækkefølge
den beskrevne vei til skibet. — Paa samme maate som
her beskrevet virker ogsaa de to andre kjendte
linjestøpemaskiner: «Typograph», konstruert 1888 av
amerikanerne Rogers og Bright, og «Monoline», konstruert
1893 av amerikaneren Scudder; derimot ligger et noget
andet princip til grund for de nyere satsstøpemaskiner,
av hvilke man til dato kjender tre: «Monotype»,
konstruert av amerikaneren Goodson, samt den av ungarerne
Meray og Rozár konstruerte «Elektrotypograph». Der
foregaar ved disse maskiner ikke nogen egentlig sats,
hverken av typer eller matricer; men idet klaviaturets
tangenter anslaaes, stempler en liten staalstift huller
(forskjellige for hver type) i en tynd papirstrimmel, som
derefter oprulles paa en liten akse eller spole. Den
saaledes oprullede strimmel danner altsaa en art
manuskript, i hvilket linjerne ved en sindrik mekanisme er
ordnet i den ønskede længde, og naar manuskriptrullen
er færdig, spændes den paa støpemaskinen, som da ved
at gripe ind i papirstrimlens huller mekanisk støper de
paagjældende typer i ordnede linjer, dog ikke hver linje
i et sammenhængende stykke, men hver enkelt type for
sig, saa at typerne efter endt trykning kan brukes til alm.
haandsats. For endel aar siden bruktes sættemaskinerne
væsentlig bare ved aviserne, i den sidste tid er de
ogsaa blit almindelige i boktrykkerierne. — Trykning.
Naar et ark sats er færdig, d. e. baade sat og korrigert,
kan det «utskytes» i pressen. Hvad der paa én gang
trykkes i en presse, kaldes en «form», og formens
utskytning bestaar i at arkets forskjellige sider anbringes
i pressen i den orden som er nødvendig, forat de kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
