Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77 Boktrykkerkunst 78
eiere, foruten de før nævnte, optræder i følgende orden:
Wilh. Wedemann, 1688—1718, W.s enke til 1745
(trykkeriet laa i Raadhusgaten 20, nuv. 22), Jens Andersen
Berg, 1751—58, Samuel Conrad Schwach (kom fra
Pommern, blev gift med Bergs enke og erholdt privilegium
8 sept. 1758), til 1781, Jens Ørbek Berg, til 1802, Bergs
enke, til 1806, og N. J. Berg, som i 1815 solgte
trykkeriet til Waisenhuset. I Bergen erholdt Peter Poulsen
Nørvig privilegium 21 febr. 1721. Han begyndte at
trykke en ukentlig avis «Ridende Mercurius», som blev
stanset av myndigheterne, da den ord til andet var en
gjengivelse av Wielandts «Relationer» i Kbh. I
Trondhjem erholdt J. Chr. Winding privilegium 13 febr. 1739.
I Kristiansand fik Andr: Swane privilegium 2 juni 1779.
Boktrykkerne paa den tid hadde meget vanskelig for at
slaa sig igjennem. Det var derfor intet under at
boktrykker S. C. Schwach i Kristiania forsøkte at
konkurrere med de danske forlæggere som drev god forretning
med aviser i Norge. I 1763 begyndte han utgivelsen av
«Norske Intelligenz-seddeler». Snart fulgte de andre
byer efter (jfr. Adresseavisen). — Trykningen
utførtes med træhaandpresser og var meget primitiv, da
der kun kunde trykkes én side ad gangen.
«Christianssandske Ugeblade»s første nummer blev, efter sigende,
trykt paa en tobakspresse. Sværten paasmurtes
trykformen ved hjælp av baller (tamponer). Haandvalsen
kom ikke i bruk i Kra. før ca. 1825. Boktrykkerne
forskrev da en tysker for at lære dem valsestøpning.
En boktrykker maatte ogsaa kunne lage sværte. Mange
av vore ældre bøker vidner om at dette ofte
mislykkedes, idet overflødig linolje ved daarlig sammenblanding
fløt ut over papiret og gjorde skriften ulæselig. Fra det
18 aarh.s begyndelse benyttedes delvis norsk papir fra
fabrikker ved Akerselven. — Den første jernhaandpresse
kom hit i 1830 fra Hoffmann i Hamburg. I 1840 kom
den første hurtigpresse fra Hüttemeier i Kbh. I
smaabyerne bruktes haandpresser langt op i 1880-aarene. En
snekker Hansen i Kra., «Boktrykkersnekkeren», bygget
i 1830—40 en hel del træhaandpresser, som spredtes
ut over landet. De første aarganger av
«Skillingsmagazinet» blev trykt paa en saadan presse. Kun én side
kunde trykkes ad gangen, og da oplaget var over 2 000,
blev der saaledes 16 000 tryk. Hurtigpressen blev
væsentlig drevet med haandkraft; enkelte steder med
vandkraft, saaledes «Adresseavisen» i Trondhjem og Monsens
trykkeri i Kragerø. — I 1906 indførtes til Norge
skriftmateriel for 156 700 kr. (1905: 109500 kr.), klichéer etc.:
84 338 kr. (1905: 18300 kr.), trykfarver: 96 000 kr.
(1905: 91 800 kr.); hertil kommer told etc. 11 okt. 1906
vedtoges (ifølge lov av 29 juni 1894) svendeprøver for
boktrykkerfaget. Av den i Norge utg. typogr. litteratur
merkes Devold, «Haandbog i b.» (Bergen 1863), H.
Scheibler, «Om bogtryk og korrekturlæsning» (1888), «Lære-
og mønsterbog for typografer» (1886), «Haandbog i det
moderne reklamevæsen» (1898) og F. P. Schulze,
«Hjælpebog for verks- og avissættere» (1906). 1892 utg. Chr.
Thorvaldsen det første grafiske fagblad i Norge:
«Nordisk Trykkeritidende», som nu utgives av den «Norske
Boktrykkerforening» i Kra. Fra 1917 er aarlig
utkommet «Norsk Boktrykkalender», utgit av Den Typografiske
Forenings Fagkomité. Den første foreningsdannelse av
typografer i Kra. fandt sted 19 sept. 1819, da
«Boktrykkernes Sykekasse» stiftedes. Den gik i nov. 1893 over
til «Kra. Typografiske Forening». Efterat «Norsk
Centralforening for Boktrykkere»s sykekasse fra 1 juli 1911
blev godkjendt som refusionsberettiget av det offentlige,
ophævedes «Boktrykkernes Sykekasse» som obligatorisk
understøttelseskasse. Høsten 1882 stiftedes
landsforeningen «Norsk Centralreisekasse for Boktrykkere» med det
formaal at yde understøttelse til sine medlemmer paa
reise. 1885 overtok «Norsk Centralforening for
Boktrykkere» utgivelsen av «Typografiske Meddelelser», som
siden 22 april 1876 hadde været utgit av «Kra. Typ.
Forening». Likeledes oprettedes samme aar en syke- og
begravelseskasse for det hele land, og den saaledes
rekonstruerte forening fik nu navn av «Norsk
Centralforening for Boktrykkere». Senere har «N. C. f. B.»
ogsaa oprettet arbeidsledighets-, forsikringse og
invalidekasse, samt et tuberkulosefond for sine medlemmer.
Ved utgangen av decbr. 1919 hadde «N. C. f. B.» et
medlemstal av 3 586 i 52 avdelinger over det hele land. Den
ældste avdeling inden «N. C. f. B.» er «Kra. Typ.
Forening», som stiftedes 23 juli 1872. Denne avdeling hadde
ved utgangen av decbr. 1919 et medlemstal av 1 832.
6 januar 1884 traadte principalerne i Kra. sammen og
stiftet «Den Norske Boktrykkerforening», og den 17 sept.
1906 dannedes landsforeningen av samme navn, best. av
7 distriktsforeninger. Den 11 juni 1901 stiftedes «Kra.
Faktorforening». 1862 begyndte utdannelsen av de
første kvindelige sættere i Kra. 1830 hadde Kra. 15
boktrykkerier, 35 haandpresser og 95 arbeidere. Decbr.
1919 hadde Norge 415 trykkerier (Kra. 110), 700
rotations- og hurtigpresser, 795 digeltrykpresser, 220
sættemaskiner og 4 000 arbeidere (Kra. 2110). —
Boktrykkets teknik. Boktrykkerens første arbeide ved
fremstillingen av en bok er satsen, der enten kan utføres
som haandarbeide eller ved hjælp av sættemaskine. Ved
haandsats er typerne anbragt i en kasse med mange
Aeflólúlalèll4 ò a]a[e f aJalt
]
| I 1 ] ] j
a[a[r[sl« i Jo[sļiļsleleleælslele
6Ar F ] BA ] ] ØØ
A B[c[ol]e]r]els L1ikltl«ī n[ojre §
[ ] 1
] l |
RISIT 6V wWwI)x vlz X ø3 wþl1
—— I — m—1 —
1
i2[slafslelz71s a[o SHøEEPE
ll
cælc c k H : -
: I » Ut 1 Utslut
ko— 1 » I ; [Uts slutn.
g z s 1 1 [(4-p ]] 3-punkt
1i i | [Utslutn
»v 1 | ((2 punkt
* oisiutn B[59 72[Disiuta
Jtslutn. :
h [1og1′/2pl fi I (geviert)
Linje- å f | ff ] Større
mel.slag : Utalutn. | | utslutn.
E a (halv- e d ——
(skyte- geviert)
(kvalinjer) b 8 [drate»
Sættekassens inddeling.
smaa rum (fag), et til hvert forekommende bokstav eller
tegn. Kassen stilles paa en skraa pult (reolen),
manuskriptet anbringes paa kassen ved hjælp av tenaklen og
fastholdes med en klemme (devisoren). I venstre haand
holder sætteren vinkelhaken, et instrument som kan
indstilles efter den længde bokens linjer skal ha.
Sætteren tar nu de enkelte typer én for én og samler dem
i vinkelhaken til ord og linjer. Typerne er ca. 2′/2 cm.
lange metallegemer, paa enden av hvilke bokstavbilledet
staar i relief med omvendt tegning. Paa hver type er
et eller flere smaa indsnit (signaturen) som merke for
hvorledes typen skal vendes for at staa rigtig i satsen.
Den tekniske benævnelse for typerne er skrift, og alle
typer av ensartet snit og størrelse kaldes en skrift.—
Naar et ord i satsen er sluttet, sættes en type som ikke
bærer noget bokstavbillede og tillike er kortere end de
andre, derved fremkommer det aapne rum (spatium)
mellem ordene. Dette saakaldte blindmateriel, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
