77 Boktrykkerkunst 78 eiere, foruten de før nævnte, optræder i følgende orden: Wilh. Wedemann, 1688—1718, W.s enke til 1745 (trykkeriet laa i Raadhusgaten 20, nuv. 22), Jens Andersen Berg, 1751—58, Samuel Conrad Schwach (kom fra Pommern, blev gift med Bergs enke og erholdt privilegium 8 sept. 1758), til 1781, Jens Ørbek Berg, til 1802, Bergs enke, til 1806, og N. J. Berg, som i 1815 solgte trykkeriet til Waisenhuset. I Bergen erholdt Peter Poulsen Nørvig privilegium 21 febr. 1721. Han begyndte at trykke en ukentlig avis «Ridende Mercurius», som blev stanset av myndigheterne, da den ord til andet var en gjengivelse av Wielandts «Relationer» i Kbh. I Trondhjem erholdt J. Chr. Winding privilegium 13 febr. 1739. I Kristiansand fik Andr: Swane privilegium 2 juni 1779. Boktrykkerne paa den tid hadde meget vanskelig for at slaa sig igjennem. Det var derfor intet under at boktrykker S. C. Schwach i Kristiania forsøkte at konkurrere med de danske forlæggere som drev god forretning med aviser i Norge. I 1763 begyndte han utgivelsen av «Norske Intelligenz-seddeler». Snart fulgte de andre byer efter (jfr. Adresseavisen). — Trykningen utførtes med træhaandpresser og var meget primitiv, da der kun kunde trykkes én side ad gangen. «Christianssandske Ugeblade»s første nummer blev, efter sigende, trykt paa en tobakspresse. Sværten paasmurtes trykformen ved hjælp av baller (tamponer). Haandvalsen kom ikke i bruk i Kra. før ca. 1825. Boktrykkerne forskrev da en tysker for at lære dem valsestøpning. En boktrykker maatte ogsaa kunne lage sværte. Mange av vore ældre bøker vidner om at dette ofte mislykkedes, idet overflødig linolje ved daarlig sammenblanding fløt ut over papiret og gjorde skriften ulæselig. Fra det 18 aarh.s begyndelse benyttedes delvis norsk papir fra fabrikker ved Akerselven. — Den første jernhaandpresse kom hit i 1830 fra Hoffmann i Hamburg. I 1840 kom den første hurtigpresse fra Hüttemeier i Kbh. I smaabyerne bruktes haandpresser langt op i 1880-aarene. En snekker Hansen i Kra., «Boktrykkersnekkeren», bygget i 1830—40 en hel del træhaandpresser, som spredtes ut over landet. De første aarganger av «Skillingsmagazinet» blev trykt paa en saadan presse. Kun én side kunde trykkes ad gangen, og da oplaget var over 2 000, blev der saaledes 16 000 tryk. Hurtigpressen blev væsentlig drevet med haandkraft; enkelte steder med vandkraft, saaledes «Adresseavisen» i Trondhjem og Monsens trykkeri i Kragerø. — I 1906 indførtes til Norge skriftmateriel for 156 700 kr. (1905: 109500 kr.), klichéer etc.: 84 338 kr. (1905: 18300 kr.), trykfarver: 96 000 kr. (1905: 91 800 kr.); hertil kommer told etc. 11 okt. 1906 vedtoges (ifølge lov av 29 juni 1894) svendeprøver for boktrykkerfaget. Av den i Norge utg. typogr. litteratur merkes Devold, «Haandbog i b.» (Bergen 1863), H. Scheibler, «Om bogtryk og korrekturlæsning» (1888), «Lære- og mønsterbog for typografer» (1886), «Haandbog i det moderne reklamevæsen» (1898) og F. P. Schulze, «Hjælpebog for verks- og avissættere» (1906). 1892 utg. Chr. Thorvaldsen det første grafiske fagblad i Norge: «Nordisk Trykkeritidende», som nu utgives av den «Norske Boktrykkerforening» i Kra. Fra 1917 er aarlig utkommet «Norsk Boktrykkalender», utgit av Den Typografiske Forenings Fagkomité. Den første foreningsdannelse av typografer i Kra. fandt sted 19 sept. 1819, da «Boktrykkernes Sykekasse» stiftedes. Den gik i nov. 1893 over til «Kra. Typografiske Forening». Efterat «Norsk Centralforening for Boktrykkere»s sykekasse fra 1 juli 1911 blev godkjendt som refusionsberettiget av det offentlige, ophævedes «Boktrykkernes Sykekasse» som obligatorisk understøttelseskasse. Høsten 1882 stiftedes landsforeningen «Norsk Centralreisekasse for Boktrykkere» med det formaal at yde understøttelse til sine medlemmer paa reise. 1885 overtok «Norsk Centralforening for Boktrykkere» utgivelsen av «Typografiske Meddelelser», som siden 22 april 1876 hadde været utgit av «Kra. Typ. Forening». Likeledes oprettedes samme aar en syke- og begravelseskasse for det hele land, og den saaledes rekonstruerte forening fik nu navn av «Norsk Centralforening for Boktrykkere». Senere har «N. C. f. B.» ogsaa oprettet arbeidsledighets-, forsikringse og invalidekasse, samt et tuberkulosefond for sine medlemmer. Ved utgangen av decbr. 1919 hadde «N. C. f. B.» et medlemstal av 3 586 i 52 avdelinger over det hele land. Den ældste avdeling inden «N. C. f. B.» er «Kra. Typ. Forening», som stiftedes 23 juli 1872. Denne avdeling hadde ved utgangen av decbr. 1919 et medlemstal av 1 832. 6 januar 1884 traadte principalerne i Kra. sammen og stiftet «Den Norske Boktrykkerforening», og den 17 sept. 1906 dannedes landsforeningen av samme navn, best. av 7 distriktsforeninger. Den 11 juni 1901 stiftedes «Kra. Faktorforening». 1862 begyndte utdannelsen av de første kvindelige sættere i Kra. 1830 hadde Kra. 15 boktrykkerier, 35 haandpresser og 95 arbeidere. Decbr. 1919 hadde Norge 415 trykkerier (Kra. 110), 700 rotations- og hurtigpresser, 795 digeltrykpresser, 220 sættemaskiner og 4 000 arbeidere (Kra. 2110). — Boktrykkets teknik. Boktrykkerens første arbeide ved fremstillingen av en bok er satsen, der enten kan utføres som haandarbeide eller ved hjælp av sættemaskine. Ved haandsats er typerne anbragt i en kasse med mange Aeflólúlalèll4 ò a]a[e f aJalt ] | I 1 ] ] j a[a[r[sl« i Jo[sļiļsleleleælslele 6Ar F ] BA ] ] ØØ A B[c[ol]e]r]els L1ikltl«ī n[ojre § [ ] 1 ] l | RISIT 6V wWwI)x vlz X ø3 wþl1 —— I — m—1 — 1 i2[slafslelz71s a[o SHøEEPE ll cælc c k H : - : I » Ut 1 Utslut ko— 1 » I ; [Uts slutn. g z s 1 1 [(4-p ]] 3-punkt 1i i | [Utslutn »v 1 | ((2 punkt * oisiutn B[59 72[Disiuta Jtslutn. : h [1og1′/2pl fi I (geviert) Linje- å f | ff ] Større mel.slag : Utalutn. | | utslutn. E a (halv- e d —— (skyte- geviert) (kvalinjer) b 8 [drate» Sættekassens inddeling. smaa rum (fag), et til hvert forekommende bokstav eller tegn. Kassen stilles paa en skraa pult (reolen), manuskriptet anbringes paa kassen ved hjælp av tenaklen og fastholdes med en klemme (devisoren). I venstre haand holder sætteren vinkelhaken, et instrument som kan indstilles efter den længde bokens linjer skal ha. Sætteren tar nu de enkelte typer én for én og samler dem i vinkelhaken til ord og linjer. Typerne er ca. 2′/2 cm. lange metallegemer, paa enden av hvilke bokstavbilledet staar i relief med omvendt tegning. Paa hver type er et eller flere smaa indsnit (signaturen) som merke for hvorledes typen skal vendes for at staa rigtig i satsen. Den tekniske benævnelse for typerne er skrift, og alle typer av ensartet snit og størrelse kaldes en skrift.— Naar et ord i satsen er sluttet, sættes en type som ikke bærer noget bokstavbillede og tillike er kortere end de andre, derved fremkommer det aapne rum (spatium) mellem ordene. Dette saakaldte blindmateriel, som