Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
Dødeligheten er størst hvor beboelsestætheten er størst.
Omvendt viser statistikken at overalt hvor
boligforholdene bedres, der avtar tuberkulosen. Det bedste
eksempel herpaa er den engelske statistik, som viser hvordan
tuberkulosedødeligheten, takket være forbedrede boliger,
var begyndt at synke længe før tuberkelbacillen var
opdaget og den systematiske isolation og desinfektion
iverksat. Mest iøinefaldende er den sterke avtagen, saavel av
dødeligheten i det hele som av tuberkulosen i
særdeleshet, naar man sammenligner de ældre dele av en by
med de nyere og mere sanitært anlagte strøk og
fremforalt med den mest ideelle form for bebyggelse, den
moderne haveby. (Jfr. for de hygieniske forholds vedk.
især stadsfysikus M. Geirsvolds forskjellige artikler i
tidsskriftet «Boligsak i By og Bygd», hvorfra de fleste
angivelser i ovenstaaende fremstilling er hentet.) — I økonomisk
henseende vil boligerne som andre varer følge loven om
forholdet mellem tilbud og efterspørsel, saa de blir dyrest,
naar der under sterk indvandring er færre av dem end
behovet kræver. Naar leiligheterne rives bort, hvor
store saa deres mangler end er, blir ogsaa priserne
derefter og faar let utseende av en slags «aager»
(«Wohnungswucher»). Med et opsving i næringslivet, med
saakaldte «gode tider», vil ogsaa en stigende bolignød
paa andre maater hænge sammen. Hos dem som har
hat størst fordel av opgangen og hos de økonomisk
sterkeste klasser vil der melde sig krav paa bedre og
mere husrum, beboelsesleiligheter blir ogsaa i stor
utstrækning omdannet til forretningslokaler, og det
underskud som herved opstaar, lar sig ikke dække med én
gang og er det i det hele vanskelig at faa oparbeidet,
baade fordi det falder urimelig dyrt at bygge i «gode
tider», og fordi utvidelsen av industrielle anlæg og
luksusbygning lægger beslag paa en uforholdsmæssig
stor del av arbeidskraften. Som følge av disse forhold
har der i vort land og i flere andre i de sidste aar
hersket en absolut bolignød, d. v. s. det har ikke været
mulig at opdrive hus. Ved utgangen av 1918 regnet
man saaledes at der i Kristiania var et underskud paa
omkr. 6 000 leiligheter, og i en række av landets andre
byer var forholdet et lignende. For at hindre
spekulation i husnøden blev der 1916 oprettet
husleienævnder (se Husleieregulering). — Som et foreløbig
botemiddel har man ogsaa foreslaat boligrationering,
d. v. s. tvungen avstaaelse av overflødig husrum til
husvilde; en lov herom er f. t. (1920) under forberedelse
(se Husleieregulering). — Som allerede nævnt var
det først ved midten av det 19 aarh. b. fremtraadte som
et særskilt socialt problem, og der begyndte et
maalbevisst arbeide for at løse dette samfundsspørsmaal, som
efterhaanden er kommet til at staa som et av de
vigtigste. De første foretagender var væsentlig av
filantropisk karakter, saaledes f. eks. de arbeiderboliger som
«Selskapet til Anskaffelse av Arbeiderboliger i Kra.»
opførte fra 1851 og utover. Leiligheterne i disse var bare
paa 1 værelse og kjøkken, og kan ikke i nogen
henseende motsvare nutidens krav. Det land som paa dette
omraade er gaat i spidsen, er England. En herhen
hørende lov, hvis ophavsmand var Lord Shaftesbury, fik
England allerede 1851, og ved senere lovgivning er det
git de lokale myndigheter ret til at rive ned usunde
boliger, og til at gi eieren paalæg om at opføre nye,
brukbare huse eller ogsaa efter ekspropriation selv at
bygge saadanne. En betydningsfuld virksomhet
utfoldedes fra 1864 av Octavia Hill. Med støtte av private
indkjøpte hun daarlige boliger i Londons fattigkvarterer,
lot dem omhyggelig istandsætte og leiet dem saa ut til
billig pris, et foretagende som baade i økonomisk og
andre henseender bragte udmerkede resultater. Et
storartet tiltak blev ogsaa gjort av filantropen Peabody,
Boligspørsmaalet
88
som i sin levetid skjænket 40 mill. kr. til dette
formaal og ved sit testamente oprettet et fond til
virksomhetens fortsættelse. For tiden findes der i
«Peabodybuildings» over 5000 boliger med hjem for over 20 000
mennesker. Et betydningsfuldt arbeide blev tidlig
saavel her i landet som andetsteds gjort av private
byggeforeninger (s. d.), hvis maal det oftest var at gjøre
beboerne til eiere av sit eget hus. Denne form for
kooperativ byggevirksomhet finder fremdeles stor
anvendelse. Industrielle bedrifter har ogsaa i ikke liten
utstrækning opført boliger for sine arbeidere og
funktionærer. Det vigtigste tiltak av denne art hos os er
Norsk Hydros anlæg paa Rjukan, hvis hele
beboelsesomraade er regulert og bebygget som haveby. (Jfr.
Byggepligt.) — Hvor betydningsfulde og
fortjenstfulde disse og lignende private foretagender end har
været og fremdeles er, har dog den stigende bolignød
skapt erkjendelsen av, at b. ikke kan løses ved privat
initiativ alene, saaledes at stat og kommune alene kan
indskrænke sig til at virke regulerende ved love og
kontrol. Det er blit klart at det ledende initiativ her
tilkommer det offentlige, og baade staten og en række
større by- og landkommuner har derfor i de senere aar
optat arbeidet med b.s løsning. Det er skedd delvis
ved at oprette administrative organer med hensyn paa
denne sak, dels ved direkte at fremme
byggevirksomheten paa forskjellig maate. Av statens forføininger kan
nævnes oprettelsen av et boligkontor i
Socialdepartementet. Under dette kontor hører saker angaaende
lovgivningen om kommunal regulering av husleie, smaabruk-
og boliglaan, boligformidling, byggepligt for arbeidsgivere,
boligfondet for statens tjenestemænd, bevilgninger til
fremme av samfundsnyttig boligbygning, praktiske
forsøk med byggematerialer og forberedelse av nye
lovforslag og øvrige tiltak paa boligvæsenets omraade. I
kommunerne laa tilsynet med boligerne oprindelig under
sundhetskommissionen. Bevilgningerne til kommunal
byggevirksomhet og til støtte av den private, som
bolignøden fremtvang i en række kommuner, gjorde
imidlertid oprettelsen av kommunale boligraad med alsidig
sammensætning nødvendig. Slike er nu oprettet ikke
bare i flere byer, men ogsaa i enkelte større
landskommuner. Under disse raad er henlagt indkjøp av
byggetomter, reguleringsspørsmaal, boliganvisning, bolighygiene,
boligstatistik, byggevirksomhet, husleieregulering,
øieblikkelige foranstaltninger til avhjælpelse av bolignøden
o. s. v. Raadene har leilighet til i fornøden
utstrækning at anta lønnet teknisk og anden assistance; flere
steder er der oprettet faste boligkontorer, som ledes av
raadets sekretær, i Kra. av en direktør. De kommunale
foranstaltninger til løsning av b. har delvis bestaat i
selvstændig byggevirksomhet, dels i støtte av den
private. Den kommunale boligbygning har i de senere aar
næsten helt samlet sig om anlæg av havebyer med smaa
huse for én eller et par familier. Store huse er især
opført for ensligstillede personer, som her kan samles i
en større, billig og god husholdning. Enkelte steder har
ogsaa bolignøden tvunget kommunerne til at opføre
mere eller mindre midlertidige barakker. Den private
byggevirksomhet har kommunerne især søkt at fremme
ved at yde enkeltpersoner eller byggeselskaper garanti
for byggelaan; garantien har været paa optil 90 pct. av
byggesummen. Endvidere ved regulering av skikkede
arealer, ved gratis gateoparbeidelser, ved billige laan,
ved avskrivningsbidrag o. s. v. I det hele tat har staten
og kommunerne i de senere aar med kraft tat op
arbeidet for at løse dette vigtige samfundsspørsmaal. Et stort
oplysnings- og organisationsarbeide er hos os utført av
«Norsk Forening for Boligreformer» (s. d.). (Sammenlign
de forskjellige specialartikler vedkommende b.: Bygge-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
