Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
foreninger, Byggelaan, Byplaner, Havebyer,
Husbygning, Husleiereguleringo.s. v.) [Litt.:
«Boligsak i By og Bygd», tidsskrift utg. av «Norsk
Forening for Boligreformer» 1916 o. fl.; Chr. Gierløff og
Chr. Morgenstierne, «Forslag til løsning av landets
bolignød» (1916); H. Hals, «Leiegaard eller smaahus» (1916);
Chr. Gierløff, «Byer og boliger» (1916); samme forf.,
«Naar byerne vokser. Vort lands industrielle utvikling
og folkets boligforhold i by og bygd» (1917).]
Boligtilsyn, se Boligspørsmaalet.
Boli′nder, Jean (1813—99), sv. fabrikeier, anla 1845
sammen med broren Karl Gerhard B. «B.s
Mekaniska Verkstad» i Stockholm, som 1873 gik over til et
aktieselskap. 1917 sysselsatte det omkr. 1 600 arbeidere.
Der fabrikeres maskiner til forarbeidelse av træ,
petroleumsmotorer, dampkjeler og dampmaskiner, komfyrer
og kakkelovner. Fabrikationsværdi ca. 20 mill. kr. pr. aar.
Boolingbroke [bå′liᶇbrouk], Henry St. John,
viscount av (1678—1751), eng. statsmand og forfatter. Som
moderat tory sluttet B. sig til Marlborough, som 1704
gjorde ham til krigsminister. Da whiggerne fik magten
(1708), trak B. sig tilbake og hengav sig til sine
studier, men blev 1710 utenriksminister i et nyt
toryministerium. Ved løfte om at ville utsone ham med toryerne
fik han Marlborough til at holde sig uvirksom, mens han
selv hemmelig drev fredsunderhandlinger med Ludvig
XIV. 1712 blev Marlborough kaldt hjem og anklaget
for underslæp. Ved troløst brud paa alle avtaler lot B.
forbundsfællerne i stikken og sluttet med Frankrike
freden i Utrecht 1713, som var meget fordelagtig for
England. Til løn for hans virksomhet gjorde dronning
Anna ham til viscount av B. 1714 blev han
førsteminister; men da han efter dronningens død indlot sig
i underhandlinger med prætendenten Jakob III, blev
han anklaget for høiforræderi og maatte flygte til
Frankrike, hvor han levet som privatmand i 9 aar. Walpole
gav ham lov til at vende tilbake; men han fik ikke sæte
i overhuset igjen. Som forfatter var B. forløper for
encyklopædisterne. Mest kjendt er hans «Letters on the
study of history»; hans «Correspondence» er vigtig for
tidsalderens historie.
Boline (sjøuttr.), et taug hvormed den forreste kant
av et raaseil strækkes forover under bidevindsseilas, saa
at seilet staar saa flatt som mulig. Før skrevet (som i
dansk) «bugline». Bolinsprøit (d. buglinsprude)
forbinder b. med seilet.
Bolīvar, Simon (1783—1830), Sydamerikas befrier,
deltok under Miranda i opstanden i Venezuela 1810,
men blev slaat av Monteverde og flygtet til Curaçao.
1812 utbrøt oprøret paany, B. forjog Monteverde og blev
diktator i Venezuela 1814. I juni blev han igjen
forjaget, men vendte snart tilbake og befriet Venezuela
gjennem flere aars kampe. 1819 utnævnte en kongres
B. til diktator i Venezuela, og med dette forenedes
Ny-Granada under det fælles navn Colombia. Efter seieren
ved Carabobo 1821 var Colombia fuldstændig
uavhængig, og B.s general, Sucre, kunde nu forjage spanierne
fra Peru, som valgte B. til diktator og opkaldte den
østlige del av landet (Bolivia) efter befrieren. 1826
sammenkaldte B. en sydamerikansk kongres til Panama;
hans store plan var at danne en union for hele
Sydamerika, men kun et forsvarsforbund blev sluttet. Som
præsident styrte B. med stor kraft og uegennytte, men
beskyldtes for monarkiske planer; Peru og Bolivia
avsatte ham 1827, og general Paez gjorde sig uavhængig
i Venezuela. April 1830 nedla han derfor magten og
døde kort efter.
Bolīvar, Sydamerika. 1. Depart. i republikken
Colombia, mellem det Karibiske Hav og Magdalenaelven,
B7 760 km.2 med 420 730 indb., 7 pr. km.2 Kakao- og
Boligtilsyn—Bolivia
90
maisavl. De vigtigste byer er havnene Cartagena
(hovedstad) og Barranquilla. — 2. Stat i den midtre del av
republikken Venezuela, fra vest til øst, søndenfor
Orinoco og dens tilløp Apure, 238 000 km.2 med 70 000
indb. (1917), 0.25 pr. km.A Staten het før Sucre.
Hovedstad Ciudad B. ved Orinoco med 20 000 indb. (1917). —
3. Provins i republikken Ecuador, paa Andesbergenes
vestskraaning (en av de saakaldte «høilandsprovinser»),
med 43 000 indb. (1903), hovedstaden Guaranda vest for
Chimborazo.
Bolīvar, myntenhet i republikken Venezuela, av
nominel værdi 1 franc (72 øre) og delt i 100 centimos.
Der præges ikke mindre kurantmynt end stykker paa 5
bolivares (tidligere kaldt en venezolano).
Bolīvia (República Boliviana), stat i Sydamerika,
1 333050 km.′, 2889970 indb. (1915), 2.2 pr. km.) B.
er som nabostaten Paraguay uten kyst. — Natur. B.
bestaar av to meget forskjellige dele, høilandet i
Andesbergene i vest og lavlandet i øst. Høilandet er den
mindste, men vigtigste av de to dele, lavlandet, som er
den største del, er endnu litet utnyttet og litet befolket.
I B. ligger Andesbergenes centrale og bredeste del.
Hovedfjeldet danner her høisletter paa 4—5 000 m.s
høide. De begrænses i vest av Vestkordiljerne, i hvilke
en rad store vulkaner ligger indenfor B.s grænse,
deriblandt Vestkordiljernes høieste fjeld: Sajama, 6 415 m.,
Isluga, 5 200 m., Lirima, 5 830 m., Oyagua, 5 860 m.,
Licancaur (i sydvesthjørnet), 6 000 m. Huallatiri, 6 000
m., mellem Sajama og Isluga, er ikke vulkansk. Forbi
Isluga gaar veien fra høisletten ned til Stillehavet (ved
Pisagua) gjennem Pichuta-passet, og nordenom Oyagua
jernbanelinjen Oruro—Ascotan—Antofagasta. Den ene
høislette er det store bolivianske plataa, Puna de B. el.
P. de Oruro, mellem Vest- og Østkordiljerne, et
bølgeformet land med høidedrag fra nord til syd. Det
begynder i nord ved Titicaca-sjøn og fortsætter i syd
over i det nordvestlige Argentina. Det er 3—5 000 m.
høit, har talrike sjøer, saltleier og sumper, men intet
vasdrag av betydning. Titicaca-sjøen (200 km. lang, 60
km. bred, 8 331 km.², 3812 m. o. h.), hvis østre del
falder indenfor B., har gjennem Desaguadero-elven avløp
til Aullagas (Laguna Pampa A., s. d.) el. Poopé (L. P. de
P.). Østkordiljerne kaldes i nord Cordillera Real og
bærer de vældige topper Sorata, 6 617 m. (øst for
Titicacasjøen), og Illimani, 6 405 m. I disse bolivianske
Østkordiljer ligger en anden høislette, mellem 18 og 22°
s. br., 200—350 km. bred, sænkende sig fra vest (3 000 m.)
mot øst (2 000 m.), begrænset i nord av Sierra de
Cochabamba, i syd av Sierra de Victoria og andre høidedrag.
Denne østlige høislette, Media Yunga, gjennemskaaret av
frugtbare daler, utgjør statens kjerne og samler
størstedelen av dens befolkning (Potosi, Sucre). Her
utspringer en mængde elver, som enten løper til Pilcomayo
mot sydøst eller til Madeiraelvens kildeelver Rio Grande,
Mamoré og Beni i nord. Østskraaningen av Anderne,
nedenfor 1 600 m., er den egentlige Yunga, som i ett og
alt ligner Brasiliens indre. — Klimaet er paa punaen
koldt og raat høiest oppe, temperaturen naar om
sommeren ikke over 20° og synker om vinteren til — 10°;
men i de lavere fjeldegne er luften tør og ren, dog raser
her heftige storme, og selv her vokser intet træ. Men
de store malmrigdomme har trukket en forholdsvis
talrik befolkning hitop. Allerede i de høiere dalfører
træffes et mildere klima og et rikere planteliv, i de lavere
dalfører vokser alle den tempererte sones kulturplanter;
her findes store skoger, rike paa cinchona-arter. — Av
befolkningen er 50 pct. indianere, 12 pct. hvite, 27 pct.
mestiser, 0.2 pct. negre. De hvite, kreolerne, stammer
fra de spanske erobrere; de utgjør bybefolkningen.
Indianerne er dels civiliserte, for en stor del kristne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
