Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115 Bonis avibus—Bonneval 1ni6
da japanerne begyndte at sende kolonister dit, og fra
1876 er administrationen japansk.
Bōnis āvibus (lat.), «med gode fugler», under
gunstige varsler.
Boni′t (orcynopsis pelamis), makrelfisk, i slegt med
tunfisken, findes hyppig i det Stille og det Indiske Hav
samt i Atlanterhavets varme strøk; er undtagelsesvis
truffet i Kattegat. Rovfisk som særlig jager efter
flyvefiskene og springer op av vandet efter disse. Blir 70—
80 cm. lang.
Bonitēring. 1. (Landbruk.) Bedømmelse av
jordbundens godhet, dens bonitet. At bonitere er
altsaa at dømme om godheten. Et jordstykkes værdi
bestemmes av dets bonitet og utstrækning, beliggenhet
m. m. Bedømmelsen av værdien kaldes vurdering
(taksation), og jordvurdering finder ofte sted og har
fundet sted fra de ældste tider. Saaledes hyppig ved
salg eller overdragelse av jordeiendom, likeledes altid
ved fastsættelse av jordens skatteevne, som har fundet
sit uttryk ved dens skyldsætning. Men navnlig ved
utskiftning av jord finder en omhyggelig b. sted,
idet ethvert bestemt stykke jord som er gjenstand for
utskiftningen, av de dertil opnævnte skjønsmænd
hensættes til en bestemt klasse eller grad. Bedste slags
jord henregnes til første klasse eller grad 1, de mindre
gode gives graden 1.1, 1.2, 1.3 o. s. v. op til 100.
Faktorer hvortil der nu tages hensyn ved b., er: matjordens
beskaffenhet og dybde, undergrunden,
heldningsforholdene, beliggenheten m. m. — 2. (Skogbruk.) Ved b. av
skoggrund, der indgaar som led i forarbeiderne til
enhver forstlig driftsplan eller som grundlag for
skogeiendommes værdsættelse (ved kjøp og salg, i beskatnings-
og ekspropriationsøiemed), benyttes i regelen en b.s-skala
omfattende fem (undtagelsesvis ti) bonitetsklasser: I—II
—III—IV—v eller 1—(0.9)—0.8—(0.7)—0.6—(0.5)—0.4—
(0.3)—0.2—(0.1). Den sidste betegnelse i tiendedele har
den fordel at den let tillater en reduktion av de
forskjellige bonitetsklassers arealer til normalboniteten (1).
Ved den praktiske utførelse av b. klassificeres de
forskjellige skoggrundavdelinger enten helt skjønsmæssig under
hensyntagen til de forhaandenværende vekstfaktorer:
humuslagets tykkelse, undergrundens
næringsbeskaffenhet, det løse jordlags mægtighet, fugtighetsforholdene,
jordbundens plantedække, ekspositionen og
terrængforholdene m. m., eller ogsaa benyttes den paa grunden
staaende skog, som inden visse grænser kan betragtes
som vekstfaktorernes resultant, som maalestok for b.
Bonitetsklassen angives da efter forholdet mellem
bestokningens alder og gjennemsnitshøide eller
normalkubikmasse pr. flateenhet. Denne sidste metode, som
maa støttes til særskilte, for vedkommende landomraade
paa resultatet av undersøkelser opstillede b.s-tabeller,
emanciperer sig vistnok fra det individuelle skjøns
subjektivitet, men har den mangel at bestokningens
vekstforhold slet ikke altid er et korrekt uttryk for
grundens produktionsevne (f. eks. ved forutgaaende feilagtig
skogbehandling, ved tilstedeværelse av en for jordarten
uskikket træart m. m.). Paa grund herav og
vanskeligheten ved at opstille brukbare b.s-tabeller benyttes i
praksis mest den skjønsmæssige metode. Man skiller
ved skoggrunds-b. undertiden mellem normal og
konkret bonitet, ved hvilken sidste forstaaes den bonitet
jordbunden for øieblikket besidder. Denne kan, som til
eks. ved forhaandenværende forsumpning,
jordbundsforvildning m. m., være betydelig ringere end grundens
normalbonitet. For praktiske øiemed angives alm. kun
den konkrete bonitet.
Bonitēt (lat.), eg. god beskaffenhet (jfr. Bonitering),
dernæst omtrent d. s. s. kvalitet, uten hensyn til om
den er god eller ei.
Bonivard [bånivā′r], François de (1496—1570),
schweiz. statsmand, berømt for sit forsvar for Genfs
frihet mot hertugerne av Savoyen. Sat 1530—36 fangen i et
underjordisk fængsel i borgen Chillon, men blev tilslut
befriet av bernerne. Besunget av Byron (fangen paa Chillon).
Bon marché [bõmaršé] (fr.), godt kjøp, billig pris;
navn paa stormagasiner, f. eks. Au B. M. i Paris.
Bon mot [bõmå′] (fr.), et godt ord, ə: et træffende og
vittig indfald.
Bonn, Preussen, by i prov. Rhinland, ved Rhinens
vestlige bredd (bro 1898), 93 000 indb., for det meste
katolikker. B. er særlig kjendt for sit universitet, som
i antal lærere og studerende kun staar tilbake for
Berlins blandt Preussens universiteter. Det er grundet 1818,
og universitetsbygningen er det gamle slot hvor
kurbiskopen av Köln residerte. Universitetets
naturhistoriske museum og det med universitetet forenede
landbruksakademi ligger i det lille Poppelsdorf straks syd
for B. B. har jernstøperi og maskinfabrik, jutespinderi
og -væveri, kemisk industri. Münsterkirken, bygget i
det 11—13 aarh., er en av de prægtigste kirker fra den
senromanske tid. — Bonna el. Castra Bonnensia er en
av de ældste romerske borge ved Rhinen. B. fik dog
først betydning efterat kurerkebiskopen av Köln opslog
sin residens her. I B. er Beethoven født (1770).
Beethovenmuseum.
Bonnat[båna′], Léon Joseph Florentiī (1833—),
fr. maler. Hans læreaar under F. Madrazo i Madrid
blev avgjørende for hans kunstneriske utvikling; senere
studerte han i Paris under Cogniet og i Rom. I
emner, modeller, i sin næsten brutale naturalisme og
de voldsomme motsætninger mellem lys og skygge staar
han spanieren Ribera og neapolitaneren Caravaggio nær,
likesom han ogsaa har lært av Velasquez. I sine
nøkterne, ærlige portrætter viser han større sans for mandig
kraft end kvindelig ynde. Han har portrættert en række
av sin samtids berømte mænd, som f. eks. Taine, Renan,
Hugo, Dumas, Thiers, Pasteur, Puvis de Chavannes o. fl.
Bonne [bån] (fr.), «den gode», barnepike, barnefrøken.
Bonnesen, Carl Johan (1868—), d. billedhugger.
Hans emner er snart eksotiske menneske- og dyretyper
(«Hunerne til hest», «Indianeren», «Malayen og hans
bøffel»), snart dyrebilleder og rytterportrætter.
Bonnet [bånǽ], Charles de (1720—983), schweiz.
naturforsker og filosof. Har git et meget væsentlig
bidrag til læren om formering gjennem avvekslende
generationer, idet han 1745 fandt at der hos bladlus
forekommer to slags hunner, av hvilke den ene forplanter
sig ad kjønnet, den anden ad ukjønnet vei. Forøvrig
er B. mest kjendt for sin anskuelse om at alle dyr
dannet en sammenhængende utviklingsrække (den
enradede ordning i motsætning til den moderne, træagtig
grenede ordning), hvad der i sin tid fandt megen
tilslutning og tydelig kan spores i den senere
embryologiske teori om gjennemgangsstadierne, men nu er
ganske forlatt. B. søkte at forene den kristelige
aabenbaring og den empiriske forsknings resultater
(«Palingénésie philosophique», 2 bd., Genf 1769) og blev derfor
angrepet av Voltaire.
Bonne′t kaldes i befæstningskunsten en paa
brystvernet dannet forhøining av sandsækker, jord, torv, sten
el. 1. som skiller skyteskaarene fra hinanden, og som
skaffer nogen beskyttelse for mandskapernes hode og
skuldre. Disse maa nemlig under ildgivningen vise sig
over brystvernet.
Bonnet(te) (sjøuttr.), del av seilet som er fæstet til
paa underkant, og som kan løses fra naar man vil
formindske seilet. Nu litet brukt.
Bonneval [bånva′l], Claude Alexandre, greve av
(1675—1747), fr. officer, dygtig, tapper, men ustadig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
