Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113 Bondevennernes Selskab—Boninøerne 114
især ut paa at utjevne klasseforskjellen, at motarbeide
embedsmandsstyret og «pengearistokratiet». Dens
slagord var «sparsomhet i statshusholdningen»: embedernes
antal skulde forringes, gagerne sættes ned o. s. v. I
politisk henseende krævedes en sterkt utvidet, omend
ingen almindelig stemmeret. Bevægelsens organ var
Jaabæks blad «Folketidende», hvis nærgaaende kritik
var meget frygtet. Efterhaanden gik bondevennerne op
i venstrepartiet, hvis leder var Johan Sverdrup.
Bondevennernes Selskab, d. selskap, stiftet 1846
med det formaal at virke for bondestandens
emancipation og borgerlige likestillethet med de andre
samfundsklasser. Fik i den grundlovgivende riksforsamling
(1849) stor indflydelse paa grundlovens karakter og spilte
i 1850-aarene en stor rolle paa riksdagen, men opløstes
litt efter litt i slutningen av 1860-aarene.
Bondhusbræen, en vakker arm av Folgefonnen paa
dennes vestside op for Sundal ved Maurangerfjorden.
Bondone, Giotto di, se Giotto.
Bone [boun], Muirhead (1876—), eng. raderer, f. i
Glasgow. I en lang række ypperlige blade har han
fremstillet de moderne storbyers arkitektur. Han har utgit
flere mapper med raderinger, bl. a. «Portfolio of etchings
of Glasgow» (1899) og «Ten dry-points» (1904).
Bône el. Bona (Hippona). 1. Nordvestafrika, vigtig
sjøhandelsstad i Algerie, depart. Constantine, ved bugten
av samme navn, med 42 039 indb. (1911). Er Algeries
venligste og mest europæiske by, omgit av velstelte
haver og vinberge. Har en av Middelhavets bedste
havner med utførsel av produkter fra det østlige
Constantine, hvortil jernbane. 2 km. i sydvest ruiner av
den fønikiske by Hippo, senere Numider-kongen
Masirissa’s residens Hippo Regius, i den romerske keisertid
sæte for prokonsul og biskop (Augustin). Ødelagt i 7
aarh. Fransk 1832. Norsk vicekonsulat.
Bōne er at gi træ en politur med voks. Anvendes
især ved de saakaldte parketgulv, som efter at være
renskuret og godt tørret indgnitdess med bonevoks
(blanding av smeltet voks og terpentinolje) eller
vokssaape. Glansen frembringes med en børste.
Boner, Ulrich (i det 14 aarh.), schweizisk forfatter,
munk, har skrevet en samling klare og muntre fabler,
«Der Edelstein», som blev trykt i Bamberg 1461 og er
den første trykte tyske bok.
Bonghi [bå′ᶇgi], Ruggero (1828—95), ital.
videnskapsmand og politiker. 1848 i diplomatisk tjeneste i
Rom og derefter i Firenze, men landsforvist som liberal
1849. I Sardinien i berøring med Manzoni og optat av
græske studier. 1859 professor i Milano; fra nu av
næsten uavbrutt til 1890 sæte i deputeretkammeret.
1871 til Neapel, redaktør av «Unita Nazionale».
Tilhørte det gammelliberale parti; 1874—76
undervisningsminister. 1891 forsæte paa fredskongressen i Rom. Av
hans store, forskjelligartede forfatterskap kan nævnes
«Storia di Roma».
Bonheur [bånø′r], Rosa (1822—99), fr. dyremalerinde.
Hendes dyr i landskaper er malt med mandig kraft.
Som de øvrige efterfølgere av dyremaleren Troyon naar
hun dog ikke op mot denne. Hendes billeder har
vundet et stort publikum og har særlig fundet kjøpere i
Amerika.
Bonifacio [-fa′tšå], Corsica, kystby nær øens
sydspids, 3000 indb. God, men ikke let tilgjængelig havn.
Østers-« og koralfangst. Anlagt 830 av Bonifacius fra
Pisa. — B.-strædet (Bocche di B.), sundet mellem
Corsica og Sardinien (i oldtiden Fretum Gallicum). Paa
det smaleste 11 km. bredt. Flere øer og mange skjær
i farvandet.
Bonifācius, paver. B. I, 418—22. — B. II, 530—
32. — B. III, 607. — B. IV, 608—15. —B. V, 619—35.
— B. VI. 896. — B. VII, 974; 984—85. — B. VIII, 129t
—1303, het oprindelig Benedikt Gaetani. Som pave grep
han med myndig haand ind i de politiske stridigheter
ikke blot i Italien, men i hele Europa. Hans strid med
Filip den smukke av Frankrike fik skjæbnesvangre
følger. Trods pavens protest hadde kongen begyndt at
paalægge geistligheten skat. Tilsidst besluttet B. at lyse
kongen i ban, men blev forinden 7 sept. 1303 overfaldt
i Anagni av kongens partifæller og i to dage holdt fangen
paa sit slot. Faa uker efter døde han av græmmelse
herover. Denne strid blev vendepunktet i den staaende
middelalderske rivalisation mellem pavemagt og
fyrstemagt. For den kanoniske rets utvikling har B. hat
betydning ved at utarbeide den saakaldte liber sextus. —
B. IX, 1389—1404, het oprindelig Peter Tomacelli.
Samtidig med ham var Clemens VII pave i Avignon, og B. IX
forsøkte forgjæves at faa skismaet hævet. Ved sin
havesyke, nepotisme og handel med jubilæumsavlad bevirket
han, at uviljen mot pavedømmet steg i vide kredser.
Bonifātius, Tysklands apostel, oprindelig Winfred el.
Wynfrith, f. i en angelsachsisk slegt mellem 675 og 683.
. B. blev tidlig munk og aabenbarte snart sine store evner
som prædikant og praktisk kirkeleder. Efter et
mislykket forsøk paa at missionere blandt friserne, arbeidet
han som pavelig missionær i Thüringen, blandt friserne
og i Hessen. 722 blev han bispeviet i Rom, og optok
derefter paany sin gjerning i Hessen, Thüringen og
Bayern. Overalt bygget han kirker og klostre og søkte
samtidig at føre de bestaaende kirker til lydighet mot
Rom. 732 blev han under et ophold i Rom erkebiskop.
Det lykkedes ham i hovedsaken at organisere den tyske
kirke. I slutningen av sit liv gjorde han to
missionsreiser til friserne. Paa den sidste av disse blev han
dræpt av hedningerne 5 juni 755.
Bonifazio deiPitati, kaldt B. Veronese (1487—1553),
ital. maler av den venetianske skole. Utdannet under
paavirkning av Palmas og Giorgiones verker. Han er
blit kaldt den venetianske skoles mest «glimrende»
kolorist (Morelli), Hans billeder med bibelske motiver er
i virkeligheten genrebilleder, som fremstiller det
samtidige rike venetianske liv. Hans bedste billeder findes i
akademiet i Venedig (f. eks. «Den rike mand og
Lazarus»). Et andet hovedverk er «Moses optages av vandet»
i Brera i Milano.
Bonificēre (lat.), godtgjøre; bonifikatiōn,
godtgjørelse.
Bonington [bå′ningtn], Richard Parkes (1801—
28), eng. maler. I sine landskapsakvareller fra
Normandie, Picardie og senere fra Venedig, hvori hans
iagttagelse av lys, luft og himmel er gjengit i lyse, lette
toner, viser han sig som en fin kunstner. Hans historiske
scener kan i farvens lyskraft sidestilles med Delacroix’.
Saavel ved sin egen kunst som navnlig ved at foranledige
Constable og andre engelske malere til at utstille paa
Salonen i Paris har han i kunsthistorien fortjenesten av
at ha foraarsaket den paavirkning av engelsk malerkunst
paa den franske, som blev spiren til den vigtige
maleriske retning som har faat navn av «le paysage intime»
(Corot, Rousseau, Dupré o. s. v.).
Boninøerne, en liten vulkansk ørække i Stillehavet
syd for Japan, mellem 26° 30′ og 27° 45° n. br.,2ialt
ca. 20 øer av en samlet størrelse paa 70 km.² og med
2 000 indb. Frugtbare, sukkerrør, indigo og sago er
hovedprodukterne. Av vilde landdyr findes der [ikke
andre end flaggermus og nogen fugler. — Japanerne
brukte øerne fra slutten av 16 aarh. som
forbryderkoloni, men opgav dem senere igjen. Hollænderne
Tasman og Quast var de første europæere som besøkte dem.
De blev senere annektert først av England, saa av Rus
land, men engelskmændene opgav sine rettigheter i 1861,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
