Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129 Borg—Borge 130
oprindelig ikke meget forskjellig fra mange av de
forhistoriske bygde-b. (s. d.). Efterhaanden som
b.-anlæggene utvikledes, samledes indenfor murene bygninger til
forskjellig bruk, beboelsesrum, oplagsrum, verksteder,
kapel o. s. v., oftest omkring en b.-gaard. Hovedtaarnet
var b.s centrale bygning, dens sterkeste del (derfor ofte
kaldt «kjernen»). Dets grundplan var dels rund, dels
fire- el. flersidig; ofte hadde taarnet mange stokverk
med trappeforbindelse, som delvis kunde avbrytes, naar
taarnet blev stormet, og forsvarerne efterhaanden trak
sig tilbake til taarnets øverste del. Porten var næst
efter hovedtaarnet b.-anlæggets vigtigste led og blev
gjerne derfor befæstet ved et eget porttaarn;
portaapningen blev beskyttet ved faldgitter. Murene kunde
forsterkes ved murtaarne, og paa murkronen løp en
vægtergang hvorfra besætningen bak en brystning
med skyteskaar kunde forsvare b. B. blev i
almindelighet anlagt paa steder som av naturen var vel
skikket til forsvar, saaledes særlig paa bratte knauser, paa
fjeldspidser, høie nes, øer og
fjorden er efterhaanden blit opfyldt av grus og ler fra
elven Hvitá, som falder ut i den. Paa nordvestsiden
handelspladsen Borgarnes.
Borgarsyssel (av Borg) indbefattet i middelalderen
det nuværende Østfold fylke (Smaalenenes amt) undtagen
Enningdalen, som tilhørte Ranrike syssel, og Morsudal
(nu Hobøl herred), som tilhørte Oslo syssel. B. deltes
i 16 skibreder, som nogenlunde svarte til de nuværende
herreder, men ofte bar andre navne. Det hørte juridisk
under Borgarting, kirkelig under Oslo bispedømme
(Sarpsborg og Eidsberg provsti). Paa Borg og
Valdinsholmen i Glommen var der befæstninger. Navnet B.
fortrængtes i det 16 og 17 aarh. av Smaalenene.
Borgarting, det yngste av Norges fire lagtirg (B.,
Eidsivating, Gulating, Frostating), hadde sit navn efter
tingstedet i kjøpstaden Borg (nu Sarpsborg) og
indbefattet kystdistrikterne fra landets østgrænse omtrent til
det nuværende Risør. I juryloven optoges B. som navn
paa et av de oprettede lagdømmer (senere B. og Agder).
— B.s-loven, de i B.
gjælholmer. Tilgangen sperredes
ved mindre forsvarsanlæg,
ved volder og ved graver med
broer som kunde kastes av
eller heises op (vindebroer).
Terrængforholdene
fremtvang ofte betydelige
uregelmæssigheter i anlægget,
særlig ved b., anlagt paa høider;
mere regelmæssige typer
forekommer f. eks. ved mange
av de danske b., som er
anlagt paa øer, i sumper eller
myrer. I Norge var de ældste
b. av træ; kong Sverre
bygget flere træ-b. ved Nidaros
og Bergen (Zion, Sverresborg).
Senere anvendtes undertiden
teglsten, som paa Slotsfjeldet
ved Tønsberg, men det vanligste materiale i vort land,
som i utlandet, var fra Haakon Haakonssøns tid sten.
De vigtigste b.-anlæg i Norge er Akershus (s. d.),
Bergenhus, Bohus (s. d.) og Steinvikholm (s. d.), sidstnævnte
er den yngste norske b. Mot middelalderens slutning
tapte b. mere og mere sin betydning i forsvarsøiemed
og avløstes av rene fæstningsanlæg.
Borg, nu Sarpsborg, blev anlagt av Olav den hellige
paa tangen straks nordenfor fossen Sarpen (i- Glommen).
Av B. kommer navnene Borgarsyssel (s. d.) og
Borgarting (s. d.).
Borg (utt. borj), sjøuttr., et stykke smekkert taug
som bændes paa et andet taug (f. eks. et lik) der er
brækket eller skamfilet (helt eller delvis avslitt), for at
styrke dette. I dansk brukes b. om den kjetting som
en underraa hænger i (norsk: længe).
Borgå, Finland (finsk Porvoo), by i Nylands lån, ved
mundingen av elven av samme navn i ehn vik av den
Finske Bugt, 5 500 indb. Industri, utførsel av trævarer,
tidligere et betydelig skibsrederi. B. er anlagt i den
sidste halvdel av middelalderen, har gjennemgaat mange
herjinger i krigene med Rusland. I B. møtte landdagen
1809, hvor tsar Alexander I stadfæstet Finlands politiske
rettigheter. I B. virket Runeberg, som var lektor ved
B. gymnasium.
Borgaard, Carl Peter (1801—68), d. forfatter,
virket navnlig som journaltst. 1851—63 var han direktør
for Christiania theater, for hvilket han oversatte og
bearbeidet en række skuespil.
Borgarfjörður [-ør], Island, ca. 25 km. lang og fra
4 til 7 km. bred fjord paa Vestlandet. Det indre av
5 — Aschehougs konversationsleksikon. II.
Borg ved Rhinen.
dende retsregler. Av B.-1l. er
alene kristenretten bevaret i
tre tildels defekte
haandskrifter fra begyndelsen av
det 14 aarh.
Borgartings og Agders
lagdømme omfatter
følgende lagsogn: Østfold, Hedmark
og Opland, Buskerud,
Telemark, Aust-Agder og
Vest-Agder. Jfr. Lagdømme.
Borgbjerg, Frederik
Hedegaard Jeppesen-
(1866—), d. politiker og
journalist, student 1884, begyndte
at studere teologi, men en
religiøs gjæringstid førte til
frigjørelse fra de religiøse
læresætninger. Samtidig
utviklet han sig fra patriotisk forsvarsven til
republikaner og videre til socialist, særlig under paavirkning
av andelsbevægelsen paa landet. Han begyndte 1890 at
skrive i «Social-Demokraten», og var siden medarbeider,
til han 1911 avløste Wiinblad som redaktør. 1892 blev
B. valgt ind i socialdemokratiets hovedstyre; han blev
snart en av lederne i partiets politiske felttog og valgtes
1898 til folketingsmand for Kbh.s 5te kreds, som han
siden har holdt. Paa riksdagen har han været partiets
ordfører i næsten alle vigtige saker siden 1901, og i
politiske debatter har han spillet en fremragende rolle,
likesom hans taktik har været partiet til megen nytte.
B. besidder en utrættelig arbeidsevne og en kraftig
veltalenhet baade som agitator og som polemiker.
Borge, herred i Østfold fylke (Smaalenenes amt), 40 km.3
med 6 768 indb. (1918), hvorav 839 svensker; 169 pr. km.3
Herredet, som er et av fylkets tættest befolkede, svarer
til B. prestegjeld og sogn, ligger paa østsiden av
Glommen syd for Sarpsborg og øst for Fredrikstad.
Herredet bestaar væsentlig av veldyrkede bakkestrøk med
lave skogaaser, av hvilke den høieste er Borgevarde
(116 m.), øst for B. kirke. Opgaver over fordelingen av
aker og eng foreligger ikke efterat Torsnes herred blev
utskilt fra B. Paa strækningen langs Glommens østre
bredd er der adskillige fabrikker med tæt bebygning
(Sellebak, Torp, Moumstranden og Gretnes). Inden
herredet er en betydelig fabrikdrift og stenindustri (flere
teglverker og granitbrud, en større belgisk fabrik for
utvinding og fremstilling av metaller m. fl.). Jordbruket
staar høit. B. sparebank, oprettet 1900. Antagen
indtægt 1917 6 059 000 kr., formue 14 052 000 kr.
15 aarh.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
