Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
forøvrig norske side av elven, kort ovenfor Elvenes. Nær
kapellet, i hvilket der holdes græsk-rus. gudstjeneste,
ligger den egentlige helligdom, en liten uanselig hytte,
som forhen benyttedes til gudstjenesten. Hit skal Boris
og Gleb (s. d.) ha flygtet, og ved grænseoverenskomsten
av 1826 forbeholdt Rusland sig landstykket med hytten,
som var blit et søkt valfartssted. Presten i B. G.
tjenstgjør ogsaa i det rus. «kapel» ved Neidenfossen.
Bori′s Godunov Fedorovitsj (1552—1605), rus.
tsar. Vandt stor indflydelse under Ivan IV og blev under
dennes svake søn tsar Fedor, med hvem han formælet
sin søster, næsten eneraadende. Med søsterens bistand
valgtes han efter Fedors død 1598 til tsar. Han hadde
betydelige herskergaver og arbeidet ihærdig paa at utbrede
civilisation i sit rike. Døde under et oprør.
Borisogle′bsk, Rusland, by i det sydlige av guv.
Tambov, ved Voronas iløp i Choper, 230 km. vest for
Saratov, 25 000 indb. Markeder, kornhandel.
Bori′sov, Rusland, by i guv. Minsk ved Beresina,
70 km. nordøst for Minsk; 15 000 indb. 15 km.
ovenfor B., ved Studjenka, gik
den store franske hær 1812
over elven.
Boriso′vka,j Rusland,
navn paa flere byer,
saaledes en i guv. Kursk, ved
Vorsskla, 130 km. syd for
Kursk, 16 000 indb.
Tilvirkning av helgenbilleder.
Borkenstein, Karl
Frederik (1779—1839), f. i
Hannover, var først i
hannoveransk krigstjeneste, men
traadte 1804 ind i den
danske armé som løitnant i
artilleriet. 1811 forflyttedes
han til Norge hvor han døde
som oberst. Som lærer i
artilleri m. v. ved krigssko-
Boris Godunov— Borneo
144
Bo′rneo, Ostindien, den største av Sundaøerne og
(efter Grønland og Ny Guinea) jordens tredje største ø,
750 000 km..A (med omliggende smaaøer — den
Skandinaviske Halvø) med ca. 2 400 000 indb. B. er ved en
undersjøisk sokkel i vest og syd forbundet med
Bakindien, Sumatra og Java, hvorfra den skilles ved grunde
farvande: det Sydkinesiske Hav (ca. 520 km. paa det
smaleste), Karimatastrædet (ca. 200 km.) og Javasjøen
(ca. 320 km.). Undersjøiske rygger fører ogsaa mot nord
og øst over til Filippinerne og Celebes; B. skilles fra
disse øer ved Sulu- og Celebes-sjøen, som begge er meget
dype (optil 5 000 m.), og det grunde Makassarstræde,
som bare er 110 km. bredt paa det smaleste. B., som
halveres av ækvator, danner en uregelmæssig femkant
med noget større meridional end vest-østlig utstrækning
(mellem Kap Sampanmangio under 7° 3′n. br. og Kap
Selatan under 4° 10′ s. br. er en avstand av ca. 1250
km.): I motsætning til de fleste andre ostindiske øer
danner B. en kompakt landmasse med forholdsvis liten
kystutvikling, mere utilgjængelig og derfor mindre kjendt
end de andre øer. B. bestaar
av et fjeldskelet, som
danner en orografisk analogi til
Celebes og Halmahera, og
av store frugtbare, ofte
sumpige lavsletter som utbreder
sig mellem dets grener
(Kapoewas-, Müller-, Schwaner-,
Meratusbergene). Det
centrale fjeldparti, som naar sin
største høide i nord (Kini
Balu 4 175 m.), bestaar av
krystallinske skifere fra de
ældste geologiske perioder,
mens lavsletterne stammer
fra tertiærtiden eller er
alluvial-land, som fremdeles
dannes. Disse lavsletter
gjennemstrømmes av vandrike
len (landkadetkorpset) og den
militære høiskole samt ved
sin omfattende
militærvidenskabelige forfattervirksomhet fik han her sterk
indflydelse saavel paa den teoretiske som praktiske militære
utvikling. «Versuch zu einem Lehrgebäude der theoret.-
prakt. Artillerie-Wissenschaft» (Berlin 1822) maa betegnes
som hans litterære hovedverk.
Borku, frugtbar oasegruppe i det østlige Sahara paa
sydskraaningen av Tibestifjeldene under 17—18° n. br.,
indenfor den franske interessesfære. Bebodd av tibbu.
Hovedstaden Jin (190 m. o. h.) er et knutepunkt for
karavanveiene til Fezzan, Wadai, Kufra og Sudan.
Borkum, Preussen, ø i Nordsjøen, den vestligste av
de østfrisiske øer, provins Hannover, utenfor
Dollartbugten, mellem Wester- og Oster-Ems, av hvilke den
sidste 1170 har delt B. i to dele, det nuværende B.,
30 km.., 8 km. langt, 4 km. bredt, og Bant, av hvilket
nu kun øen Juist er tilbake. B. har over 2500 indb.
B. er den eneste av øerne som har gammelt
marskjordsmon og derfor aker og eng. Har været sterkt
befæstet til vern for Ems-mundingerne. Meget besøkt
sjøbadested, redningsstation, to fyre.
Bo′rmio, Italien, by (tysk Worms) ved elven Adda
og den alpevei som over Stelviopasset (Stilfser Joch)
fører over til Tirol (Vintschgau). 2100 indb. I
nærheten flere alt i romertiden berømte varme kilder (34
—39°). Meget besøkt bad (reumatisme og hudsygdomme).
Born, Bertran de, se Bertran de Born.
Borna, Tyskland, by i Sachsen, s.ø. f. Leipzig, ved
sammenløpet av Wyhra og Pleisse. 9 000 indb. Megen industri.
Borneo: Dajak-pike som spinder.
elver, som fra det centrale
vandskjel straaler ut i alle
retninger (Mahakam mot
[ øst, Barito syd, Kapoewas og Rejang vest, ca. 800
à 1 000 km. lange). — B. har et egte tropeklima med
jevn høi temperatur (26—27° aarlig middelvarme) og
rikelig nedbør (2 à 4 000 mm.). Som følge herav har
B. et rikt plante- og dyreliv, som ved siden av
adskillige eiendommelige former dog i det store og hele viser
overensstemmelse med Syd-Asien hvormed B. i en
tidligere geologisk periode har været sammenhængende.
Fra kystens kulturland hvor krydderier, tobak, kaffe,
sago, bomuld, sukker, kakao etc. dyrkes, breder sig over
hele øen vældige tropiske urskoger med tæt underskog
og talrike kjæmpetrær i mange særdeles værdifulde arter,
hist og her avbrutt av græsstepper og savanner. Her
lever talrike fugler, krybdyr og insekter, men ogsaa ca.
150 forskjellige pattedyr, deriblandt flere av de høiest
staaende arter (orang-utang-apen, vilde okser og hjorter,
elefant, næsehorn, tapir o. 1.). — B.s mineralrigdom er
betydelig: kul (paa øen Labuan i nord og i holl. B.),
petroleum, jern, kobber, ogsaa guld og diamanter. —
Befolkningen (den oprindelige) er delt i en mængde
stammer som er temmelig forskjellige i etnografisk henseende,
men som dog alle tilhører den malajiske race; ofte
brukes dajak som fællesnavn paa alle de vilde stammer
i det indre. De fleste av disse stammer er meget
uciviliserte, mange av dem er saaledes hovedjægere, men de
fleste av dem driver allikevel et primitivt jordbruk; av
religion er de alle hvad man kalder hedninger. Ved
kysterne bor der mange muhammedanske malajer, ind-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
