Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145 Bornert—Borodin 4146
vandret fra de andre Sundaøer; de hadde dannet 30—
40 stater som utstrakte sit herredømme langt ind i det
indre, men som nu alle er kommet under europæisk
styre. I byerne bor der ogsaa endel kinesere og
europæere. — I 1521 besøkte to av Magellans skibe byen
Brunei (derav navnet Borneo). I 1598 kom hollænderne,
og i det 17. aarh. stiftet baade disse og engelskmændene
handelsfaktorier paa kysten. Hollænderne erhvervet litt
efter litt herredømmet over øst- og sydkysten.
Engelskmændene begyndte først i 1846 at skaffe sig politisk
indflydelse, men de regner nu hele den vestlige og
nordlige del for engelsk; europæernes herredemme i det
indre er dog rent nominelt. Britisk Borneo bestaar av
Sarawak, Brunei og Br. Nord-B. av et samlet
flateindhold paa ca. 200 000 km.² med kanske 840 000 indb.
Holl. B. har et flateindhold av ca. 550 000 km.2 med
over 11/2 mill. indb.
Bornērt (fr. borne grænse), begrænset i aandelig
henseende, snæversynt. Bornerthet, snæversynthet.
Bornholm, d. ø i Østersjøen, 40 km. sydøst for Skåne,
587 km..², 43 445 indb. (1916). I motsætning til det
øvrige Danmark er den bygget av granit og gamle
geologiske fjeldlag. Størstedelen av det indre, som i
Rytterknegten hæver sig til 162 m. o. h., danner en bakket,
sanddækket, temmelig ufrugtbar grund, «Høilyngen». I
«Sydlandet» gaar der langs kysten en stripe lavere land,
bygget av yngre, løse lag, som særlig mot sydøstspidsen
slutter med sandklitter. Paa disse og særlig i de indre
heder, i «Almindingen», blev der i 19 aarh. foretat store
træplantninger, saa øn nu har omkr. 95 km.′ skog.
Jordbruket er den vigtigste levevei. Brukene er
selveiergaarder, ikke som almindelig ellers i Danmark samlet
i landsbyer; store herregaarder mangler. Fiskeriet,
særlig efter sild, er vigtig og har samlet bebyggelsen ved
kysten i mange fiskerleier. Drift paa granit, kaolin, ler,
desuten jurakul ved vestkysten, betinger adskillig
industri. En række mindre byer, almindelig paa 1—2 000
indb., har utviklet sig, navnlig ved østkystens havner.
B.s største by, Rønne, ca. 10 000 indb., ligger paa
sydøstspidsen. En jernbane fører herfra tversover øen forbi
Aakirkeby til den næststørste by, Neksø. — B.s
forhistorie er usedvanlig nøie kjendt gjennem amtmand
E. Vedels mangeaarige undersøkelser. Øen viser sig
allerede i stenalderen tæt befolket ved kysten, og bosætningen
naadde i bronsealderen saa langt ind mot Høilyngen
som opdyrkningen gik i forrige aarh. B. har hat en
sammenhængende, selvstændig utvikling og synes særlig
i begyndelsen av vor tidsregning at ha spillet en
fremtrædende rolle. Først sent blev B. nærmere knyttet til
det øvrige Danmark. Dialekten er skånsk. B. kom
efter kristendommens indførelse efterhaanden helt ind
under erkebispestolen i Lund, og først Kristian II bragte
det direkte under kronen. Efter hans fordrivelse var
B. i 50 aar pantsat til Lübeck, til 1575. B. blev ved
Roskildefreden i 1658 avstaat til Sverige, men da freden
blev brutt, reiste bornholmerne sig under ledelse av
presten Povl Hansen Anker, kaptein Jens Kofod og
borgermestrene i Hassel og Rønne, overrasket den svake
svenske besætning og overgav igjen sin ø til den danske
konge, som beholdt den ved freden 1660.
Bornholmere, «Møllerianerne», er navnet paa en
religiøs bevægelse som har sit utspring i den
nyevangeliske retning i Sverige og i Danmark utgik fra
Bornholm. Den tidligere smed Christian Møller og
nordmanden Traasdahl arbeidet for den, og i 1869 stiftedes
en «Luthersk Missionsforening til Evangeliets Fremme»,
som er retningens officielle navn. Den ønsker ikke at
uttræde av folkekirken, men kun at virke for en renere
kristendomsopfatning. Dens lære gaar ut paa at betone
Guds ubetingede frie naade. Kristus har en gang for
av de sedvanlige afrikanske arter.
alle fuldbyrdet frelsen, saa at der intet som helst kræves
av menneskene. Forskjellen mellem troende og vantro
er kun at de første vet at de er Guds barn, mens de
sidste er uvidende herom.
Bornhöved, Tyskland, landsby i Holstein, mellem
Kiel og Lübeck. I 1227 slag, hvor Valdemar Seier blev
overvundet av greverne av Holstein og Schwerin. I 1813
kamp mellem svensker og dansker; begge parter tilskrev
sig seieren.
Bornier [bårnje′], Henri de (1825—1901), fr.
forfatter, produktiv dramatiker. Av hans verker kan
nævnes «La fille du Roland» (1875; dansk overs. ved E. v. d.
Recke), der gjorde stor lykke, endvidere «Les noces
d’Attila», «L’apôtre». Han blev ogsaa paaskjønnet som
lyriker.
Bornu, Nordafrika, før uavhængig negerstat i Sudan
vest og sydvest for Tsad-sjøen, mellem staterne Sokoto
i vest og Bagirmi i øst med ubestemte grænser mot
nord og syd. B.s areal angives forskjellig, fra ca. 150 000
til 250 000 km.², indbyggerantallet i almindelighet til ca.
5 mill. Naar undtages enkelte fjeldstrøk i syd og vest,
er B. en lavslette som langsomt sænker sig ned mot
Tsad, og som gjennemstrømmes av denne sjøs to
vigtigste tilløp, Schari med Logone fra syd paa grænsen
mot Bagirmi og Komadugu fra vest. B. har et egte
tropeklima med jevn høi temperatur (28° C. aarlig
middelvarme) og en utpræget regntid (juni—sept.). I
nord, paa overgangen til Sahara, er B. et tyndt befolket
steppeland som længere syd gaar over i vidtstrakte,
veldyrkede savanner med tættere befolkning, kun længst i
syd har B. urskog. Overalt utfolder sig et rikt dyreliv
Som landene om
Tfsad i det hele har heller ikke B. en ensartet
befolkning; den bestaar av forskjellige stammer: tibbu, fulbe,
negre, arabere og blandinger av disse. B. indtar et
forholdsvis høit standpunkt, særlig med hensyn til materiel
kultur og politisk organisation, og synes en tid endog
at ha hat en virkelig folkerepræsentation. B.s historie
kan paa en «»aate føres tilbake til 9 aarh., da B.s dynasti
grundlagdes i det nordøst for Tsad liggende Kanem,
som gjennem lange tider var rikets tyngdepunkt, indtil
det i slutten av 14 aarh. flyttedes til B. Riket hadde
glansperioder i slutten av 15 og 16 aarh., men gik saa
tilbake paa grund av stadige angrep av fulbe-stammer,
som erobret B.s hovedstad 1809. Fra Kanem reddedes
B., som gjenerobredes fra fulbe og fik en ny glanstid i
midten av 19 aarh. under sjeik Omar (1847—82), hvis
hovedstad blev Kuka ved Tsad. 1894 erobredes B. av
en arabisk eventyrer Râbak, som forla sin residens fra
Kuka til det sundere Dikoa sydøst for Tsad. Råâbak,
som fra 1897 var i stadig, ofte seierrik kamp mot de fra
forskjellige kanter fremtrængende franskmænd, blev 1899
slaat av Gentil og 1900 av Lamy, som tillikckemed Râbak
faldt i kampen. B. var indtil 1919 delt mellem
Tyskland (Kamerun) i øst, Frankrike (Sudan) i nord og
England (Nord-Nigeria), som har den midtre og største del
(prov. Nord- og Syd-B.). Nu har Tyskland maattet
avstaa sin del til Frankrike og England.
Bornöõ, Store og Lille B., øer i Gullmarfjorden i
Bohuslän; paa Store B. den sv. hydrografisk-biologiske
kommissions depot- og undersøkelsesstation fra 1902.
Boro-Būdor, monumentalt buddhatempel paa Java
fra ca. 1000 e. Kr. B.-B. er pyramideformet i 6 store
avsatser, ved grunden 157 m.², 36 m. høeit og prydet
med over 400 kolossalstatuer av Buddha og mange
relieffer med scener av hans liv. Paa toppen er bygget
72 kapeller (dagop). (Se ill. næste side.)
Borodīn, Alexander (1834—87), russ. komponist,
av kaukasisk fyrsteslegt, professor i kemi i Petrograd,
var sammen med Cui, Balakirev, Rimski Korsakow og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
