Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
Moussorgski fører for den ungrussiske tonekunst, som
tilstræbte at bringe den dramatiske musik bort baade
fra den fransk-italienske opera og Wagner og bygge den
paa helt national grund som musik, der ogsaa uten tekst
kan virke gjennem fængslende harmonier, kunstrikt
kontrapunkt og farverik orkestration. Disse nyrusseres
musik er karakteristisk ved sin skarpe motsætning
mellem mørkt vemod og barok lystighet, egenartede rytmer
og melodier i de gamle tonearter. B. har skrevet to
symfonier, en symfonisk digtning, «Steppeskisse fra
Mellemasien», to strykekvartetter, klaversuite, sange,
operaen «Fyrst Igor» m. fl.
Borodino, liten by i Rusland, 140 km. vest for
Moskva. Her stod 7 sept. 1812 et blodig slag mellem
russerne under Kutusov og Napoleon. Slaget var i
virkeligheten uavgjort, men russerne drog sig tilbake til
Moskva, som Napoleon senere rykket ind i.
Boroevic [-vitš] von Bonja, Svetozar (1856—), østerr.
feltherre, var ved Ver-
Borodino—Borregaard
148
rektør Eyde i hensigt at drive intensivt jord- og
havebruk i stor stil. Den sydlige del av herredet
bestaar av et temmelig flatt plataa i en høide av 50—
60 m., avvekslende dyrket mark og skog. Av arealet
opgives 29 km..3 at være aker og eng, 25 km.. er skog;
resten (10 km.²) er ferskvand (2 km..3), myr og havn.
Der opgives at være 3 332 maal udyrket til dyrkning
skikket jord; 1901—07 opdyrkedes 316 maal. Herredet
gjennemskjæres av Grevskapsbanen med sidegren til
Horten. Den vigtigste næringsvei er jordbruk med
havebruk (kirsebær); desuten noget fabrikdrift (Ganestad
| jernstøperi og mekaniske verksted, Falkenberg bruk med
uldspinderi, væveri og farveri, 1 brændtorvfabrik, 1 sag-
og møllebruk). Ved fjorden vest for Horten ligger den
store gaard Falkensten. Til herredet hører øen Bastø i
Kristianiafjorden med fyr og skolehjem. Antagen
formue 1918 10 172 000 kr., indtægt 2 050 000 kr.
Borre (lappa), slegt av de kurvblomstredes familie,
grove, høie urter, let
denskrigens utbrud chef
for 6te armékorps i
Kassa i Ungarn og blev
aug. 1914 fører for 3dje
østerriksk-ungarske
armé. Han tok
fremragende del i kampene
paa østfronten 1914—
15, seirets ved Grodek
2 sept. 1914 og kom
Przemysl til
undsætning i okt. s. a.
Derefter overtok han
forsvaret av Karpaterne
til øst for Uszok-passet
og medvirket ved
gjennembruddet av den
russiske front mai 1915.
Kort efter fik han
kommandoen over de
østerrikske tropper paa
Isonzofronten, en
stilling han beholdt til
krigens avslutning, og i
dygtighet.
Bororo′, jægerstamme i Centralbrasilien. I horder
streifer de om i skoglandet mellem Parana og Paraguay
og viser liten mottagelighet for kulturpaavirkning.
Borough [bǽ′rou], betegner i England oprindelig et
befæstet sted («borg»), dernæst et sted med
kjøpstadsrettigheter, og endelig de byer som ved den tidligere
valgmaate hadde ret til at vælge medlemmer til parlamentet.
Rotten boroughs bruktes som navn paa byer som
trods sit lille indbyggerantal dog hadde beholdt sin ret
til at sende et medlem til parlamentet. Deres valgret
bortfaldt ved reformen i 1832.
Borovi′tsji, Rusland, by i guv. Novgorod, mellem
Petrograd og Moskva, ved elven Msta, som der danner
flere stryk. 10 000 indb. Livlig industri og stor handel
med korn og lær. I omegnen kul, kalk og svovelkis.
Søkt sommersted for Petrograds indbyggere.
Borre, herred i Vestfold fylke (Jarlsberg og Larvik amt),
64 km.3 med 2905 indb. (1918); 47 pr. kmō Herredet,
som svarer til Nykirke sogn og den største del av B.
sogn under B. prestegjeld, ligger paa Kristianiafjordens
vestside omkring Horten og Aasgaardstrand. I det
nordlige parti, vest for Horten, er terrænget smaakupert
med skogaaser op til 124 m. Her ligger det 4.5 km.
lange, smale Borrevand i en høide av 10 m. o. n.
Omkring Borrevandets vestlige bredd det store Sande bruk
omfattende en række gaarder indkjøpt av
generaldihvilken han viste betydelig
Boro-Budor.
kjendelige paa det
kulerunde kurvsvøp, der
er besat med lange, i
spidsen hakekrummede
«pigger», som let fæster
sig ved forbigaaende
mennesker og
dyr.Blomsterne er røde, bladene
er store, brede og hele.
Hos os 4 arter, alle i
det sydlige av landet,
kun den ene, I. minor,
er almindelig. Røtterne
er officinelle. En art,
l. edulis, spises i Japan
og paa Java.
Borreby (d. e.
borgby), Danmark,
Sjællands merkeligste
herregaard, opført 1556 av
kansler Johan Friis, nær
ved Skelskør, er et
interessant eksempel paa
renæssansetidens befæstningskunst. Restaurert 1883.
Borrebæk, Johan Henrik (1860—), n. forfatter,
juridisk kandidat 1884, overretssakfører, har skrevet fine
smaaskisser om dyre- og plantelivet i skog og mark:
«Fugl og trær» (1900).
Borregaard, oprindelig en adelig sætegaard,
Borgargerdi, opkaldt efter den nærliggende kjøpstad Borg (nu
Sarpsborg) ved Sarpsfossen, Tune herred, Østfold fylke
(Smaalenenes amt). 1702 fandt her en stor
jordutglidning sted (lerfald), hvorved den gamle herregaard med
14 mennesker og mange husdyr fuldstændig forsvandt
i dypet; eieren med hustru og barn reddedes. Til
stedet, som nu er indlemmet i Sarpsborg by, er
knyttet en betydelig fabrikdrift, idet der til B. bruk hører
cellulose-, papir-, karbidfabrik, elektricitetsverk, mølle,
mekanisk verksted og teglverk. Bruket eiedes indtil 1918
av «The Kellner Partington Paper Pulp Co., Ltd.» (s. d.).
Det blev da overtat av det norske aktieselskap B.
(kapital 50 000 000 kr., senere øket til 75 000 000 kr.).
Denne transaktion betegnes som den største nationale
opgave Norge har gjennemført under krigen. (Se ill.
næste side.) — Til B. hørte tidligere en gammel
brændevinsret; efterat Sarpsborg samlag blev nedstemt
i 1897, var den stedets eneste brændevinsforhandler
med en vældig omsætning. En proces om «B.-retten»s
omfang fik 1914 i Høiesteret det utfald, at «retten»
blev begrænset til en bevilling til utskjænkning paa
stedet. Lov av 13 juli 1917 bestemmer nærmere om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
